Jeg er ikke kristen og eftertragter ikke et evigt liv i himmelen.

Jeg tror ikke på et liv efter døden men mener, at ønsker man en bedre verden må man starte med sig selv, hvor tilgivelsen er af stor betydning, da den åbner op for det både at gi' og modtage kærlighed - kærligheden som vi alle behøver.

Der er ingen, jeg betegner som min næste, men jeg betræber mig på at være nærværende i mit liv, så jeg kan se og gi' - der hvor det er mig muligt, at være noget for andre der har behov.

Om jeg kan tydeliggøre begrebet "livets kilde" - som jeg ser det - ved jeg ikke, men jeg kan gi' dig nogle af de billeder, jeg har omkring dèt, at bibelen siger, at livets kilde er hos Gud.

¨¨¨¨
Når livets kilde er hos bibelens Gud – Abraham, Isak og Jakobs Gud - betyder det først og fremmest for mig, at han er skaberen – livets giver og opretholder, der lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.

Han er de levendes Gud, der husker de døde, som var de levende ...

... og som vandets evige kredsløb er en forudsætning for liv på jord, er Guds ord som livgivende vand også nødvendigt at "drikke" både for den troendes aktuelle liv, men også for at kunne opnå det evige liv.