|
1
registreret
(1 usynlig),
2165
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den kristne tro
|
Hej Arne
Vi må have snakket forbi hinanden. Da jeg skrev: Hvordan kan du være så sikker på, at vi intet kan vide?
- Da var det med tanke på dit link, hvor man finder følgende ord:
Begrebet agnosticisme kommer af det græske ord agnosis, som betyder ikke-viden. Agnosticisme er således en position, som hævder, at man principielt ikke kan skaffe sig sikker viden om Gud og andre metafysiske spørgsmål.
Det, jeg mente at spørge om, var således, hvordan du kan vide dig sikker på, at "vi mennesker" - eller "man" - intet kan vide om metafysiske spørgsmål. Jeg troede, at det var klart ud fra sammenhængen. Men du ser ud til at have forstået det således, at jeg spørger dig, hvordan du kan vide, at (vi) jeg og Hanskrist intet kan vide - hvorfor du retfærdigvis stiller dine spørgsmål til "vores viden" igen.
Point taken.
Men jeg kan godt frygte lidt, at vi havner i den diskussion - eller det "tyngdefelt" som jeg før har kaldt det - om, hvad vi overhovedet kan vide. Jeg oplever, at den diskussion ofte kan ligge som en stor kampesten i vejen for at snakke om vores livsanskuelser. A la: "Jamen, hvordan kan du være sikker?", hvorefter jeg igen og igen skal "retfærdiggøre mig" og traske igennem epistemologiske diskussioner, før jeg kan få lov til at udfolde det kristne verdensbillede, som det oprindeligt blev formidlet (dette ved vi efterhånden en hel del om, fordi vi kender til den religiøse, sociale og politiske virkelighed på Jesu tid).
I tråd hermed fortjener den agnostiske position faktisk selv at få stillet spørgsmålet: Hvilke antagelser gør du om virkelighedens og menneskets beskaffenhed og om erkendelsens natur, siden du mener, at:
man principielt ikke kan skaffe sig sikker viden om Gud og andre metafysiske spørgsmål
(Og med "du" mener jeg blot den agnostiske position, så ingen misforståelser denne gang!).
Med hensyn til dine spørgsmål havde jeg håbet, at mine skriv gav dig en idé til nogle nuancerede svar. Hvis jeg skal svare, er det vigtigt for mig at tage det verdensbillede, inden for hvilket dine spørgsmål retter sig, op til behandling. Ellers forstår du meget muligt noget andet med mine svar, end jeg havde til hensigt at formidle.
Derfor kaster jeg mig over nogle af de misforståelser, som er blevet os indprentet om kristendommen. Derfor skriver jeg bl.a.:
I middelalderen sneg der sig den tanke ind (og den er stadig udbredt), at Himlen er et sted langt herfra, og at det kristne mål er at komme i Himlen efter døden - og at Jorden og Himlen er, og altid vil være, to vidt forskellige steder.
Men ifølge biblen er Himlen og Jorden to dimensioner, Guds dimension og menneskets dimension, der til dels overlapper hinanden. I Jesus Kristus er de ét. Det kristne mål er ikke at forlade kroppen og flygte fra verden for så at tilbringe en evighed i Himlen, mens Jorden enten passer sig selv eller gøres til intet i et kosmisk brag, men at invitere Himlen ned på Jorden - at forene de to dimensioner - og gøre verden til et vidunderligt sted.
Kroppen og verden, skabelsen, er noget positivt i jødedommen og kristendommen. Vi mennesker har et ansvar for at bruge kroppen til at gøre verden til et vidunderligt sted.
Jeg håber, at det kan give lidt stof til en videre diskussion af Gud, menneske og skabelse. Men jeg frygter også, at du ikke "tager disse skriv ind", men skimmer dem og hastigt er videre. Siger de dig intet?
|
|
|
|
