|
0
registrerede
624
gæster og
490
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den kristne tro
|
Hej Tikka
I forhold til vores dialog om Jorden og Himlen - er det kristne mål at komme i Himlen? - skriver du:
Jesus sagde ifølge skrifterne:
I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Johannes 14:2-3
Jeg har hørt to forskellige fortolkninger af dette skriftsted.
Boligerne, der er tale om, betyder oprindeligt et sted, hvor man hviler sig, før man skal videre. I denne betydning kommer man i Himlen efter døden. Men man bliver der ikke. Når opstandelsens dag oprinder, gives man igen kropsligt liv og lever på Jorden, der nu er blevet forenet med Himlen.
I den anden betydning drager Jesus til sin Fader og gør - rigtigt nok - plads rede. Men vel at mærke plads på Jorden. Eller rettere: I Den Nye Skabelse. Sådan at når opstandelsens dag oprinder, så har vi en plads i Den Nye Skabelse, hvor Jesus kommer og drager os til sig.
I begge forståelser befinder den døde sig i Himlen - midlertidigt. Formålet er nemlig stadig, at Jorden og Himlen forenes i Ny Skabelse.
Det forekommer mig også at være en meget disharmonisk tankegang, at mennesket skal befinde sig på Jorden i et ganske kort tidsrum for så at forlade den for evigt. Især hvis menneskets opgave er at gøre verden til et bedre sted.
Omvendt forekommer det mig harmonisk, at vi er her for at gøre verden til et vidunderligt sted, og at alt hvad vi gør nu i tro, håb og kærlighed, vil Gud gøre til en del af Den Nye Skabelse - og Han vil lade os opstå kropsligt (jf. 'Kødets Opstandelse') og komme til os og bo iblandt os. I denne forståelse indviede Jesus Guds Rige, og Gud fuldkommer det. Men vi har en opgave i mellemtiden! - At arbejde på Gudsriget så længe vi lever, for vi er og bliver Guds repræsentanter og agenter. Han handler i Sin Skabelse gennem os og har givet os et stort ansvar; vi er Hans medskabere.
|
|
|
|
