|
1
registreret Arne Thomsen
133
gæster og
324
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Den kristne tro
|
Arne du skriver:
Jeg bliver mere og mere utilpas ved vores frimodige omgang med ordet: Gud.
Ligesom naturvidenskaben er totalt uvidende om største delen af, hvad universet er (mørkt stof og mørk energi), er det min overbevisning, at vi er endnu mere uvidende om, hvad der ligger bag - og er i - verdens væren, og som vi kalder Gud.
For mig fører det til ydmyghed overfor verdens vidunderlige og ufattelige væren - og til en følelse af kærlig omsorg for alt og alle - mig selv indbefattet
Jeg har det stik modsat, og mener vi skal have Gud ud af enhver verdensforklaring, da Gud ikke hører hjemme her, hvilket da også er det vi ser ske med kristendommen og Nye Testamente = Gud i Kristus, hvor her er GUD kommet os mennesker nær og intet kan skille os fra Gud som vores kreative dialogiske personlige fader søn og søn fader bøn og samtale forhold (kald og samvittigheds forhold).
Gud taler til os, Gud kalder os. Jung har demonstreret hvordan vi lever i en livlig kreativ kommunikation med budskaberne fra det ubevidste. Det er denne kreative fader søn og søn fader dialog samtale kald bøn vi skal forbinde med Gud som vi alle kender fra os selv, gennem vore konflikter og kampe i livet.
Gud har ikke noget med verden at gøre, men Gud har at gøre med de kræfter vi har forbindelse til der kan hjælpe os igennem livets udfordringer og vanskeligheder. Disse kræfter, åndelige spirituelle kræfter er enorme, og New Age viser at det moderne menneske igen er begyndt at ønske forbindelse hertil. Og her er den kristne spiritualitet en skattekiste at undersøge for det moderne åndelige opvakte menneske der har fået Gud ud af de evindelige tåbelige golde verdensforklaringer og hjem og ind og tilbage til de eksistentielle psykologiske dynamiske kreative forhold der gælder for vores liv.
Under alle omstændigheder skal eller bør vi mennesker ikke afskære os selv fra det ubevidste, især det kollektive ubevidste, vores dybere liggende stærke emotionelle affekter her, arketyperne her, de personlige guddommelige kræfter her vi kan få forbindelse til og lære at profitere af og kunne håndtere og økonomisere over.
Mennesket har brug for fysiske kræfter, sundhed og vitalitet, vi har brug for sjælelige eller psykiske kræfter såvel som åndelige mentale kræfter. Og enhver tale om Gud har alle dage uløseligt været forbundet alene til disse forhold omkring de enorme KRÆFTER vi mennesker potentielt har chancer for at komme til at stå i en rigtig god forbindelse til. Og det er en kættersk gåde af dimensioner hvordan Gud er gået hen og blevet kædet sammen med naturvidenskabelige verdensforklaringer. Dette er infantilt ad helvede til.
Gud er alene, som spiritualitet, gåden eller noumenon, på personlighedslivets udformning. Hvordan hvert enkelt af os lykkes eller mislykkes her i livet.
At være domineret af endelig fornuft er tegn på ateisme eller et dødt gudsliv, tegn på manglende kontakt til spontanitet og de ekstatiske religiøse spirituelle forhold der gælder vores liv = manglende kontakt til ekstatisk fornuft, det neurovidenskaben om noget er blevet 100% optaget af, disse ekstatiske forhold der gør sig gældende. Før neurovidenskab var fornuften og bevidstheden altdominerende men i og med moderne neurovidenskab er alle de emotionelle affektfulde ekstatiske forhold der gælder vores liv kommet i fokus og dybdepsykologien eller psykoanalysen og analytisk psykologi har fået en renæssance, af flere grunde, men især pga det fokus der er kommet på hvad det er der afskærer os fra det emotionelle affektfulde ekstatiske, som paradoksalt nok er en forudsætning for fornuft og bevidsthed.
Netop drømme er fra Gud af, fra det ubevidste, kollektive ubevidste, for en væsentlig dels vedkommende har Jungiansk psykologi med tydeligehed demonstreret. Og dersom Troels Kløvedal (ateist eller religiøs det er ligegyldigt) skulle forklare os hvorfor han gjorde med sit liv som han gjorde, da må vi kigge på den drøm han ikke kunne modstå at realisere, virkeliggøre. Det er dette der er det guddommelige og alene her hører størrelsen Gud hjemme (og igen det er irrelevant om man er ateist eller religiøs, for alle mennesker har drømme, dog ikke alle lever i lige god kontakt hertil (kontakt til det ubevidste, især det kollektive ubevidste og de nouminøse emotionelle affekt understøttede arketyperne her).
De bedste hilsner HansKrist
|
|
|
|
