|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
187
gæster og
202
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den kristne tro
|
Hej Hanskrist
Synes lige det var på sin plads at påpege hvor meget jeg påskønner hvad du der skriver, så du bedre vil kunne forstå den min kritik hvor jeg sammenligner dig med Flemming Vang, hvor I for mig at se indimellem har det med at glide for meget over i at kristendommens tro er lig med et forkromet logisk overblik og forståelse af hvad der står i Bibelen fra a-z som hovedet og vores tanker så skal være overfyldt og overbebyrdet tynget af.
At nogle mennesker vælger bibelkyndighed, vælger i særdeleshed at uddanne sig selv som bibellærde i en klasse for sig selv, gør ikke at disse mennesker kommer den kristne tro og spiritualitet nærmere end det menneske der kommer til KRISTUS udenom nogen som helst bibelforståelse og lærdom.
Jeg er beæret over din sammenligning. Ikke fordi jeg kender manden eller det, han skriver. Men det er mit klare indtryk, at du agter ham højt.
Din advarsel tager jeg imod. Jeg har altid haft en tendens til at intellektualisere. Men jeg giver dig helt ret. I kristendommen går hjertet forrest.
Jeg håber, at mit intellekt og mit hjerte følges ad. Du ved jo, hvor jeg har stået i forhold til den kristne moral og etik. Nu er mit syn anderledes, og jeg vil gerne forsøge at beskrive det:
Det er nok lettest at beskrive min nye forståelse af kristendommens moral og etik ved at sidestille den med en mere eller mindre karikeret forståelse af den kristne middelalders platonisk inspirerede "Himmel". Nogle forestiller sig jo, at Gud har skabt verden som en moralsk barre for mennesker. At det at være iklædt kød og sat i verden er en slags prøve. Tanken er så, at mennesker skal hoppe over denne barre for at "komme i Himlen" efter døden. En tilføjelse til denne karikatur er nu, at Jesus kom og hoppede over barren i et meget flot spring, hvorefter Gud fjernede den, så alle andre mennesker, der råber "Jesus er Herre", mens de løber, ikke behøver at klare udfordringen, men får en fribillet til Himlen efter døden.
Men det kristne verdensbillede er oprindeligt og med udgangspunkt i skriften ganske anderledes, hviket - Gud ske tak og lov - giver den kristne etik et andet og helt igennem autentisk udtryk.
En god Gud har skabt en god verden, som aldrig har været ment til at blive forkastet "efter overstået eksamen". Heller ikke er Himlen et sted langt borte herfra, hvor buttede babyer spiller på musikinstrumenter siddende mageligt på en tot vat. Faktisk er Jorden (menneskets dimension) og Himlen (Guds dimension) ment til at være ét. Målet er at forene dem i Ny Skabelse.
Menneskets kald er at fortsætte manifestationen af det Gudsrige, som Jesus indviede, indtil Gud fuldkommengør hele skabelsen og lader alt, hvad vi har gjort i Jesu Kristi navn, fortsætte ind i og blive en del af Ny Skabelse. Målet har derfor aldrig været at flygte fra verden ved at bestå en prøve, men at herske i og over verden ved at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i den - og gøre den til et vidunderligt sted.
I dette perspektiv er frelsen i øvrigt ikke bare en individuel sag. Den er ikke et spørgsmål om at finde en indre, privat salighed. Frelsen består i, at mennesket bliver i stand til - sammen med resten af Guds folk - at styre denne verden på en god og skøn måde og få den til at blomstre. Mennesket frelses med andre ord for at frelse verden. Vi er Guds aktører. Gud handler gennem os. Derfor er vi skabt i Guds billede, for at Gud kan reflektere sit virke ind i verden via os. Alle mennesker har derfor en ubetinget høj værdi i kristendommen. Og hele frelsesplanen er, at mennesket genoptager sit kald som Guds billedbærere - så billedet som knustes i syndefaldet bliver helt igen - og gør verden til et overdådigt sted.
Dette ændrer perspektivet på den kristne moral og etik.
|
|
|
|
