|
1
registreret Arne Thomsen
133
gæster og
324
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den kristne tro
|
Hej Arne
Jeg opfatter ikke, at jeg finder "mening" i "skabelsen". Jeg ved end ikke om der har været en skabelse, eller om verden ændrer sig i en uendelig cirkelbevægelse (som vist buddhisterne mener), men jeg er enig med sufien Rumi i, at "denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel".
Det er også den opfattelse, jeg har af dit ståsted, og som jeg forsøgte at give udtryk for. Skabelsen, i denne sammenhæng verden, har du talt meget om som noget ganske utroligt ... at den overhovedet ER. Deraf brugte jeg ordet mening, men mener blot i denne sammenhæng at du tillægger det betydning. "Et tegn på sandhedens mirakel" lyder ikke just ligegyldigt, heller ikke for dig taget i betragtning af at du ofte finder dette citat frem til os.
Det var egentlig bare det, jeg mente.
Sandheden selv ville jeg da vildt gerne kende, men det gør jeg ikke
Det var igen det, jeg mente, da jeg skrev:
Men erkendelsesmæssigt er vi forskellige, idet du synes (for mig at se) at være tilfreds med "intet at vide" og blot lade dit følelsesliv inspirere af mange indtryk.
Nu er denne tråd jo Den Kristne Tro. Det er det, jeg gerne vil diskutere i denne tråd. Men jeg synes desværre ofte, at der sker det, at tyngdefeltet i vores diskussioner bliver, at "vi intet kan vide". Hvor lidt du end hævder at vide, så holder du dog fast i dette - nærmest som et absolut, ja, må jeg være fræk og sige: Nærmest "dogmatisk". Tør du (for nu at udnytte den definition du har bragt for dagen) at betvivle denne din overbevisning?
Var der ikke engang, hvor du sagde, at vi ikke kunne vide, om Jesus eksisterede? Dernæst - da det stod klart, at det kunne vi godt - at vi intet kunne vide om ham? Men alligevel måtte du dog erkende, at vi godt kan vide mere, end hvad du først havde regnet med. (Skal jeg grave det frem?).
Jeg oplever derfor, at du holder tingene ud "i strakt arm", når du dog har muligheden for at tage dem tættere på og undersøge dem. Med begrundelsen: Vi kan intet vide.
Hvis du vil, håber jeg, at tråden vil blive en mulighed for at diskutere "viden" og dennes natur, og hvordan den relaterer sig til kristendommen. Den Kristne Tro er trods alt trådens emne, og jeg ville ønske, at vi kan folde den ud af det lidt stramme indpakningspapir af "vi kan intet vide".
Jeg håber, at tråden kan udforske Den Kristne Tro - hvortil det vil glæde mig, hvis du vil gribe noget af det, jeg skriver - uden at havne i den samme korte og "konkluderende" bemærkning om, at "vi intet kan vide".
I er så nogle kristne (men nok meget langt fra alle kristne) der tror på Ny Skabelse - og Til Lykke med dét!
For mig er der imidlertid ingen tvivl om, at dette er et dogme (i den forstand som Danske Ordbog siger: En trossætning som ikke betvivles)
Ikke alle kristne tror på, hvad der står i biblen. Mange læser, nærlæser og genlæser den nok heller ikke. Og jeg er usikker på, hvor godt et job kirken har gjort med at gøre troen, som den tager udgangspunkt i skriften, kendt.
Hvad angår din mening om dogmer, og hvad angår din mening om det, som du med sikkerhed og aldeles uden tvivl vil henføre som dogmer (hvor grundigt har du sat dig ind i det?), så vil jeg sige, at selv et dogme kan mennesker jo - med den frihed vi trods alt har til at tænke og være kritiske - alligevel stille sig tvivlende overfor ... og måske finde troværdigt efter kritisk at have undersøgt det. Det er det, jeg oplever, der sker i det akademiske samfund. Forskerne her tør sandelig godt at stille spørgsmålstegn til "dogmer", hvad enten nogen mener, at de "må eller ej". Det er bare ikke sikkert, at det opløser dogmets troværdighed, men snarere bestyrker det ... men måske er det ikke længere et dogme, eftersom det nu er blevet undersøgt.
Som jeg opfatter det, har vi imidlertid allerede den tilstand - blot ikke med det udseende I tror på - og jeg tror ikke på, at noget menneske kan nå så vidt som til at kende sandheden selv.
Hvad mener du med "sandheden"? Det er vel ikke umuligt at finde visse ting troværdige, ja endda sande. Hvad med sandheden om, at Jesus eksisterede? Den er da så godt som vedtaget.
Når du holder fast i dit "vi kan intet vide", skal man så ikke være forsigtig med at "forkaste hvad som helst"? - Selv de ting vi rent faktisk godt kan vide eller - via undersøgelser - finde troværdige? Det er her, hvor jeg synes, at du holder tingene ud "i strakt arm". "Vi kan intet vide" (hvorfor er du så gedigent sikker på, at ingen kan vide noget?) bliver hurtigt - er jeg bange for - "vi behøver intet at undersøge", men blot blive "inspireret".
Har du brugt samme skepsis, som du anvender på diverse verdenssyn, på din egen overbevisning om, hvad mennesker kan eller ikke kan vide? Jeg synes, at det kunne være interessant, hvis du tør anvende samme skeptiske fremgangsmåde på dit eget erkendelsesmæssige ståsted.
|
|
|
|
