|
1
registreret Arne Thomsen
198
gæster og
245
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den kristne tro
|
Hej Arne
Om dogmer:
Jeg ved ikke, om der er tale om et dogme efter den definition, du viser.
"Dogme" har sådan en negativ klang, har det ikke?
Men selv dogmer kan vel være gennemtænkte og accepterede, vel at mærke af dem der vil have ret til at tvivle og derfor undersøger dem. Sådan opfatter jeg det akademiske samfund af kristne.
Når du spørger, hvor jeg har det fra, så må jeg svare, at det virker som "almen viden" i denne kreds af blandt andet forskere og professorer - men også af kristne lægmænd der er nysgerrige og er blevet kristne, "også selv om" at de rent faktisk har villet tænke over kristendommen og dens lære.
Så når du spørger, hvor jeg har det fra, har jeg lyst til at svare: "Det er almen viden". Men det er det altså kun for dem, der har sat sig ind i kristendommen. Du kan f.eks. finde det på blogs og i diskussioner over alt på internettet. Både mellem lærde og lægmænd.
Om Ny Skabelse:
Ny Skabelse er en del af den kristne narrativ, den kristne fortælling. Den kristne narrativ kan inddeles i:
1) SKABELSEN
2) SYNDEFALDET
3) ISRAEL
4) JESUS
5) KIRKEN
1) En god Gud skaber en God verden og giver den i menneskers varetægt. Vores kald er at være Guds repræsentanter i verden, et kongeligt præsteskab ment til at reflektere hans kærlighed og visdom ind i verden og reflektere skabelsens pris tilbage til Gud.
2) Ak, det går galt. Mennesket gør oprør mod Gud, hvilket får konsekvenser for dem selv og hele skabelsen, som de skulle repræsentere på Guds vegne. De svigter deres kald.
3) Historien om Israel varer fra Abraham til Jesus og handler om Guds folk, som skulle være et lys i verden, et lys for alle nationer. De er Guds redningsaktion, der skal bringe mennesker og verden tilbage på sporet. Men de svigter. Israel lukker sig stolt om sig selv. Og hun afgudsdyrker, igen og igen.
4) Jesus bringer Israels historie til sit klimaks. Han er Det Sande Israel. Han gør for Israel og for verden, hvad de ikke selv kunne. Han er Lyset i verden, og han rekonstituerer Israel omkring sig selv. Symbolsk vælger han tolv disciple, fordi Israel tænkes at bestå af tolv stammer. Evangelierne tager også udgangspunkt i fortællingen om Israel og bruger temaer fra Det Gamle Testamente. Jesus og evangelierne er således ikke isoleret uden kultur og historie. På den måde handler Gud meget konkret i verden.
På korset lader Jesus al ondskab ramme sig. På intet tidspunkt - heller ikke på korset - giver han ondskaben videre. Den får ikke lov at nære sig af ham. Ved ham kommer ondskaben til et stop. Den får ikke lov at cirkulere. Han udmatter det ondes kraft. Og selv om vi stadig oplever ondt i verden, så er den afgørende sejr vundet, så Ny Skabelse kan indvies med Jesu opstandelse.
5) Med Jesu død og opstandelse sker der en fornyelse af menneskets kald. Selv er han opstået i en transformeret krop (et løfte der gælder alle troende) og er således førstegrøden af Ny Skabelse. Vi, der følger Jesus, modtager Helligånden, så vi kan fortsætte missionen frem mod Ny Skabelse. Vi kan bygge på Guds Rige allerede nu, før Gud følger op og fuldkommer hele skabelsen. Vi kan arbejde på at forny verden, fordi Helligånden fornyer os. Men den fuldkomne Ny Skabelse sker, når Gud forener Himlen og Jorden - Guds sfære og vores sfære. Dette er Det Nye Jerusalem, der kommer ned på jorden. Derfor er der ikke tale om sjæle, der skal flyve afsted bort fra Jorden til Himlen langt herfra, men om at Himlen og Jorden bliver ét.
---
Jeg finder vores udvekslinger interessant, Arne, for du finder stor mening i "skabelsen" eller "verdens væren" - hvilket jeg også gør! Men erkendelsesmæssigt er vi forskellige, idet du synes (for mig at se) at være tilfreds med "intet at vide" og blot lade dit følelsesliv inspirere af mange indtryk.
Derfor spørger jeg ind til din ikon-oplevelse. Du siger jo, at det er selveste Jesus, du har været i kontakt med. Hvorfor så ikke holde fast i ham og give kristendommen et ordentligt eftertjek? :-)
|
|
|
|
