|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
54
gæster og
185
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den kristne tro
|
Hej Hanskrist og Arne
Jeg har lige mistet en hel del, jeg skrev til jer, fordi min computer lukkede ned. Så det bliver nok lidt kortere denne gang.
Tak for ordene, Hanskrist :-)
Det er virkelig pænt af dig!
Jeg håber, at vi sammen kan gøre Trosfrihed til et frugtbart sted.
Når jeg tænker tilbage på vores fælles fortid her på Trosfrihed, så fornemmer jeg, at der i tidligere tiders galskab alligevel må have været en herlig spire med mening og kraft. Sikke et kulturskifte vi har oplevet med hinanden. Hvor er jeg glad for, at vi har holdt sammen - og holdt fast i hinanden!
Jeg kan sagtens følge dig i dit "før og efter". Dér har jeg jo været selv - det ved du om nogen. Og ligeledes i forhold til ateister. Det kan være ganske ejendommeligt at være vidne til, hvordan nogle mennesker gør sig kloge uden at kende det basale historiske, filosofiske og teologiske belæg for kristendommen.
Ligeledes:
I min genopdagelse af kristendommen kan jeg nu meget bedre følge dig i dine skriv om gejst, entusiasme og livsmod. Ligeledes i dine tidligere skriv om forskellen på østens og vestens spiritualitet. Om hvorvidt vi skal tømme os selv eller være tænkende, kreative mennesker. Med mit nye fokus på Skabelse og Ny Skabelse giver det, du skriver, så meget mere mening.
Så jeg siger Ja, til det du skriver. Lad os politisk kæmpe, eksistentielt udfordres og tænke! Lad os være kreative og skabe.
Arne, du skriver:
Hvis der skal ses bredt på emnet religioner og idéen om en god og kærlig almægtig gud, så slipper vi jo ikke udenom, at Gud også er dømmende og straffende - ej heller dét, at Gud har skabt det onde.
Intuitivt har jeg aldrig følt mig truet af teodicé-problemet. Men jeg tror, at det kan danne udgangspunkt for nogle interessante diskussioner af Gud og mennesket og deres relation.
Hvis jeg må begynde med nogle ganske få ting:
1)
Hvis Gud eksisterer, og Gud er god og almægtig, hvordan kan Han så tillade ondskab og lidelse? Dette er vel spørgsmålet, er det ikke?
Jeg må svare med et andet spørgsmål: Hvis Gud eksisterer, hvordan kan vi så regne med at svare på ethvert spørgsmål om Ham? Med andre ord: Spørgsmålet er vel rimeligt nok, men det er ikke sikkert, at det udgør et egentligt problem.
Gud er ikke et objekt i vores verden. Han er Skaberen og står over vores verden (selv om Han er i intim kontakt med den). Ligeledes er Han heller ikke en idé i vores intellektuelle verden, men er skaberen af vores intellekt. Hvordan skal vi så kunne tænke udtømmende om Ham og "gå i rette" med Ham?
Jeg tænker, at dette spørgsmål til teodicé-problemet kan løsne dets lidt stramme udseende af at være et uløseligt problem.
2)
Hvad end biblen siger noget om, hvorfor det onde eksisterer, så siger den en del om, hvad Gud gør ved det onde. Dette håber jeg, at vi kan tale mere om i kommende indlæg.
3)
Vi er Guds repræsentanter. Vi er aktører. Vi er skabt i Guds billede for at reflektere Hans kærlighed og visdom ind i verden og gøre verden til et vidunderligt sted. Hvis vores billede er knust, hvad kan vi så forvente af verden?
Og i samme tråd: Hvis Gud er en komponist, der har skrevet et vidunderligt stykke musik, hvad skal Han så gøre, hvis musikinstrumenterne er itu? Skal Han forkaste sit stykke musik? Nej, Gud har valgt at gøre musikinstrumenterne hele. Så kan verden også blive hel. Musikken kan spilles.
Men hvis musikinstrumenterne ikke bare er "instrumenter", men mennesker med værdighed, Guds aktører i Hans verden, skal Gud så bare "fikse" dem, eller skal vi selv deltage i vores egen udvikling? Skal vi være med i processen?
Hvis vi var dukker placeret i et dukkehus - med Gud som dukkefører - og vi blot skulle drikke te og smile dagen lang, så kunne man måske undre sig over, at dukkehuset og dukkerne var itu. Men hvis vi er ægte mennesker med værdigheden til at træffe valg, hvordan ændrer perspektivet sig så i forhold til "det onde" ... og for den sags skyld også "det gode"? Hvordan ændrer det sig i forhold til at drikke te og smile?
Hvis vi er Guds repræsentanter, Hans agenter i Hans gode Skabelse, Hans medskabere, hvordan ændrer perspektivet sig så?
I al lidelsen og ondskaben har vi fået værdigheden af at deltage i en proces med Gud ... ja, sammen med Gud. Ændrer dette perspektivet?
Måske har jeg flere spørgsmål end svar, Arne. Så tak fordi du får mig til at tænke :-)
Jeg vil også sige, at jeg tror på, at med Jesu død og opstandelse indviede Gud Ny Skabelse. Og hvad vi gør nu i Jesu navn og med Helligåndens kraft, vil have betydning ind i den næste tidsalder, hvor Gud fuldkommer Skabelsen.
"Så hvad vil vi selv gøre?", er måske et ikke helt uvæsentligt spørgsmål.
Hvad tænker I?
|
|
|
|
