|
1
registreret
(1 usynlig),
661
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den kristne tro
|
Hej Arne og Simon
Jeg citerede Matthæus 6, 7 fra Bjergprædikenen:
Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.
Simon, du skriver nu som svar:
Spiller i den forbindelse ingen rolle om du er hedning eller ”rettroende”, det er uanset den (masse)suggestive effekt der evt. vil gøre sin virkning, men kun på dine tanker, verden står uberørt tilbage...
Dette ser jeg ikke som en kritik, men som en bekræftelse af ordet om bøn fra Bjergprædikenen. For du har fuldstændigt ret. Tomme fraser og gentagelser har ingen effekt overhovedet, hverken for kristne eller hedninge. "Verden står uberørt tilbage."
Der er med denne indsigt ikke større udsigt til at forny noget som helst, men netop bare at gentage hvad andre har pålagt dig at tro
Der er ingen, der har pålagt mig at tro noget. Snarere fremstår jeg nok i højere grad som en tåbe end som en vis i de flestes øjne. Hvis jeg skulle følge mine omgivelsers påvirkninger, ville jeg være agnostiker eller ateist.
Arne, du skriver:
Hvis jeg var hardcore ateist ville jeg nok mere se på de skader, som de etablerede religioner har gjort sig skyldige i - i stedet for at missionere ateisme, som jo er uden tro og tillige - som os alle - uden viden.
Det bringer to interessante forhold op:
1) Hvad har kristendommen gjort sig "skyldig" i af godt og ondt?
2) Hvad er tro og viden?
Det er to store områder, der vel både rummer historie og filosofi. Og det kunne være interessant at dykke ned i begge spørgsmål.
Hvad angår det første punkt, så må kirken se indad i forhold til det grimme, den har forvoldt. Der har været fejltrin. Det var der i øvrigt allerede på Paulus' tid. Det kan man se af hans breve.
Men vi må også huske, hvordan kristendommen spredte sig fra dens umiddelbare begyndelse. Det var ikke ved, at kløgtige ideer spredte sig mellem kløgtige hjerner, men ved agape, uselvisk kærlighed, som gik imod de gængse værdier bl.a. ved - ofte med livet som indsats - at sprede uddannelse og helbredelse til mange, ikke kun til de få rige.
|
|
|
|
