|
0
registrerede
312
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.
|
For mig er troen = Kristus selv (Kristusvirkeligheden, den ny væren og virkelighed og det nye liv) som det er for Paulus og ja Luther og Tillich og heldigvis rigtig mange kristne verden over.
Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Martin Luther.
Trosbegivenheden Kristus er en ENTUSIASME begivenhed med hvert enkelt menneske.
En lære, som en Kristen (Jesu Kristi) ethos og moral udspringer heraf og kan vi godt tale om og skal vi drøfte med hinanden.
Men vi skal ikke bildes noget ind, og tro er ikke indbildning, er ikke mentale forestillinger pga en tekst, dette er belief og ikke faith på Kristusvirkeligheden, vores nye væren og virkelighed og nye liv i Kristus = troen.
Og husk Tikka hvorfor du forlader kristendommen, fordi du er blevet indbildt troen at være dette at tro på en masse sætninger og udsagn fra bibelen udenom Kristusvirkeligheden. Mentale trosforestillinger er fuldstændige irrelevante, det er, den ny væren og vores nye virkelighed og liv i og med Kristus i kraft af Gud, der er på tale, når vi snakker tro.
Prøv at læs hvad Luther skriver som han aldrig var bleg for at indrømme var en forståelse Paulus studierne havde bibragt ham.
Ordene (kerygma og evangelie) kan kommunikere ved hjælp af Helligånden (vores rette åndelige forståelse tingene) den ny væren og virkelighed og det nye liv vi har i og med Kristus i kraft af Gud. Vi får gennem omvendelsesbegivenheden Kristus i vores liv en hel ny handlingsbasis i Gud. En ny dynamisk kreativ relation mellem mennesket og Gud kommer ind i verden ved Jesus, derfor vi anerkendende siger Jesus Kristus.
I Kristus taler Gud direkte til os, her i Kristus siger Gud os noget direkte udenom bibelen fx eller andre skrifter. Gud og troen Kristus går ikke død i Bibelen og på den vej at skulle tragisk ende op i bibelfundamentalisme. Nej det vi er beskæftiget med er meget meget mere levende og virkende som Luther beskriver det.
Hvad og hvem (Kristus Sønnen = mennesket i Gud og med Gud) Gud kommunikerer gennem åbenbaringer igennem til os hver enkelt af os skal vi ifølge Paulus have en forstandig fornuftig indbyrdes diskurs og samtale med hinanden om. Ud af dette opstår Nye Testamente og et væld af andre Kristus vidnesbyrd, ja Bibelen udgør ikke engang en milliontedel af den diskurs og samtale vi har fået med hinanden.
Vi mister ikke udsyn og horisont eller forstandighed (fornuft og viden, forståelse) gennem troen der altid er lig med trosliv og spiritualitet.
Takket være forstanden som vi mennesker heldigvis er blevet enige om at vi skal bruge gennem en fri drøftelse med hinanden er Nye Testamente opstået, men den er kun en brøkdel, milliontedel, af det vi som kristne indbyrdes har en samtale om og alle bidrag gennem tiderne er lige vigtige ifølge Paulus, alle skal have lov til at komme til orde.
Vi har allesammen et ord at skulle have sagt og et Kristus vidnesbyrd at bringe for dagen, ellers lever Kristus ikke, er Kristus ikke den samme i dag som dengang. Det er os kristne, hver enkelt af os, der er de levende stene/celler Kirken, de kristne samfund, består af. Vi må ikke gemme os i og bag Bibelen, gør vi det er det kristne trosliv forbenet og forstenet,og Kristus er ikke mere = er ikke opstået, lever og virker ikke mere som Guds værk med os i verden.
Luther's fortale til Romerbrevet som jeg har bragt et citat fra burde slå os alle omkuld og vi burde bruge, ikke bare en times meditation derpå, men meditation i dagevis, uger ja måneder, ja måske år på at forstå hvad/hvem troen er, betyder, i vores liv:
et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Tro er ikke mentale bibelkonkordantiske trosforestillinger, som om kristne mennesker skulle rende rundt i livet med sådan en epifænomenal overbygning af golde mentale forestillinger. Jeg har kun mødt Jehovas Vidner og ganske få andre kristne der tager disse indbildninger som værende lig med den kristne tro. Men hvis din erfaring Tikka er at det er sådan fat forstår jeg godt du ender op i desillusion og ateisme og hævder at det hele er noget indbildt der blot foregår i hovedet på folk, for det er det jo også ifølge Luther om man misforstår det så groft.
Problemet lidt her på trosfrihed er at vi hele tiden haster videre uden at gå i dybden med noget. Godt nok formår vi at kredse omkring visse ting, men standse op og gå i dybden med tingene tør vi ikke.
|
|
|
|
