|
0
registrerede
1068
gæster og
291
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Kristus
|
P.s.:
Du skr. til lægprædikanten: ”Ja jeg føler det er spild af tid når jeg skal side her og gentage mig selv den ene gang efter den anden, som om at du egentlig ikke gider læse det jeg skriver.”
- Selve pointen med en debat, altså set fra lægprædikantens synspunkt, er faktisk noget i retning af at bede andre mennesker om at gentage pointen i det de skriver så tilpas mange gange, at den til sidst bare ikke kan andet end synke ind – og når den så omsider gør det, altså synker ind, da starter egentlig først morskaben, idet lægprædikanten nu står i den besynderlige situation at han nu også skal til at forstå hvad meningen igrunden kan ha’ været med det han overskrev fra Wikipedia eller Gyldendals, hvormed komedien altså sådan set bare starter forfra…;)
Nu er dyre råd jo gode, eller er det omvendt? Men på så tidligt et tidspunkt i ”processen” bør der mobiliseres masser af tålmodighed og spande af humoristisk vid, gerne serveret lige på kanten, så lægprædikanten får mulighed for at forarges lidt – forargelsen er jeg sikker på at du kender betydeligt mere til end jeg kan gøre mig en forestilling om, altså fra dit møde med mennesker der lige skal synke ind at du er fra Jehovas Vidner, og som du jo selv har antydet, har jeg og massevis af mennesker fordomme vi ku øse af, ja det er jo nærmest et vilkår ved det at være menneske, ved du. Men forargelsen er nu altså en særlig form for luksus, som lægprædikanten nyder til mindste dråbe, derfor er det selvfølgelig så vigtigt at man stimulerer den, og måske i særlig grad i dette tilfælde, idet lægprædikanten har lidt problemer med at finde ud af, om tro og viden er helt den samme frugtskål. Exempler vil nok blive lidt omfattende, og der ér trods alt tale om en humoristisk vinkel, men fx vil lægprædikanten gerne tiltro guden (som han underdanigt og dvs. med dertil passende gudfrygtighed ikke tør kalde for gud, ja man er dog et lille menneske osv.) at ha’ skabt både gravitation og en mening med selve livet – hvoraf altså følger, at videnskab bare er et spørgsmål om at tro tilstrækkeligt. Tro og viden som værktøjer betragtet, har m.a.o. fået det til virkelig at pusle i tænketanken, og her kommer lægprædikantsfilosofien så ind i billedet: hvorfor dog gøre sig den anstrengelse selv at læse bøgerne, nu man med et snuptag ka’ overtage meninger skabt af mennesker der gider læse dem?
Ja jeg bare gætter, men hvis nu du i stedet for Jørgen havde præsenteret dig som Wikipedia, hvem ved, om ikke du bare var blevet overskrevet som livets mening – op med humøret, se komikken…;)
mvh
Simon
|
|
|
|
