|
0
registrerede
533
gæster og
448
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Kristus
|
Udsagn fra historikere
Flavius Josefus, en jødisk historiker og farisæer fra det første århundrede, nævner for eksempel Jesus Kristus i bogen Jewish Antiquities. Nogle nærer dog tvivl om pålideligheden af Josefus’ første omtale af Jesus som Messias, men ifølge professor Louis H. Feldman fra Yeshiva University betvivler kun få troværdigheden af den næste omtale af ham. Her siger Josefus: „[Ypperstepræsten Ananus] kaldte Sanhedrinets dommere sammen og førte en mand ved navn Jakob, en broder til Jesus, der kaldtes Kristus, og nogle andre frem for dem.“ (Jewish Antiquities, XX, 200) Ja, en farisæer, medlem af en sekt hvoraf mange tilhængere var svorne fjender af Jesus, indrømmer at „Jakob, en broder til Jesus“ har levet.
Jesu disciples virke er også med til at vise hvilket indtryk Jesus gjorde på dem. Da apostelen Paulus var fængslet i Rom omkring år 59, sagde de førende mænd blandt jøderne til ham: „Om denne sekt er det os bekendt at den overalt bliver modsagt.“ (Apostelgerninger 28:17-22) Udtrykket „denne sekt“ var møntet på Jesu disciple. Hvis de overalt blev modsagt, kunne man sikkert også forvente at historieskrivere ville berette om dem, ikke?
Tacitus, der blev født omkring år 55, og som den dag i dag regnes for en af verdens mest anerkendte historikere, omtaler da også de kristne i sine Årbøger. I sin beretning om hvorledes Nero forsøgte at fralægge sig ansvaret for den store brand der hærgede Rom i år 64, skrev han: „[Nero] kastede . . . skylden over på andre og straffede navnlig på de mest udsøgte måder de for deres skændigheder forhadte mennesker, som man kaldte kristne. Disse mennesker [de kristne] havde dette navn efter Kristus, som under Tiberius’ regering blev henrettet ved prokuratoren Pontius Pilatus.“ (Cornelius Tacitus’ Årbøger, her citeret fra Er du kristen? af Carsten Breengaard, 1986, side 143.) Detaljerne i denne beretning stemmer overens med de oplysninger Bibelen giver om Jesus.
Endnu en historiker som nævner Jesu disciple, var Plinius den Yngre, der var romersk statholder i Bitynien. Omkring år 111 skrev Plinius den Yngre til den romerske kejser Trajan for at få råd om hvordan han skulle behandle de kristne. Plinius skrev at folk der falskeligt var blevet anklaget for at være kristne, anråbte afguder og tilbad en statue af Trajan for at bevise at de ikke var kristne. Han fortsatte: „Og de, som virkelig er kristne, siges ikke at kunne tvinges til noget af dette.“ At disse disciple var rede til at ofre livet for deres tro på Kristus, er med til at bevidne at han har levet.
Efter at have opremset adskillige tekster hvor Jesus Kristus og hans disciple omtales af historikere fra det første og andet århundrede, konkluderer The Encyclopædia Britannica (2002): „Disse uafhængige oplysninger beviser at end ikke kristendommens modstandere i gammel tid betvivlede at Jesus virkelig havde levet, hvilket blev bestridt første gang og med mangelfuld begrundelse af flere forfattere i slutningen af det 18. århundrede og videre gennem det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede.“
|
|
|
|
