|
1
registreret ABC
323
gæster og
32
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Sandheden om troldenes floskler.
|
Ohøj Ole..
”For at blive ved troldene, så er det karakteristiske hos dem jo netop, at alting vendes på hovedet og tillægges den modsatte betydning.”
- Vender man op og ned på faktiske realiteter og virkeligheden, samfundet, drømmes funktion, svarer i øst på refleksioner i vest og genstiller hele tiden de samme spørgsmål m.m., ja så bruges debatter nok mere som kompensation for egne sociale afsavn, og det tror jeg man ser mange steder rundt omkring, hvor et socialt netværk ikke eksisterer og ensomheden er belastende. Her får debat jo en anden funktion end selve det at diskutere forhold med betydning for livet i fællesskaber, eksistensgrundlaget m.m.
Ind imellem kan man i det off. støde på mennesker der simpelthen hælder sig selv udover alle i deres nærhed, fx ved et busstoppested, hvor en m/k pludselig søger kontakt med en smøre om deres privatliv til komplet ukendte mennesker, og reaktioner på den slags ka’ jo så være forskellige, alt afhængig af hvor ubehageligt nogen oplever situationen. Sjældent overfaldes nogen, der er bare tale om en enestående oplevelse der hurtigt tar slut, og det hele er egentlig bare harmløst.
På debatter derimod, har man ikke muligheden for med alle sanser i en slags helhedsorientering at registrere, hvad det rent faktisk er for en person der befinder sig i den anden ende, for der er kun meningsindholdet at udrede og er det dybt forvirrende, kan der sågar være gode forklaringer på det, og man svarer i oprigtig interesse for selve meningsindholdets skyld. Som regel går der jo ikke lang tid, før man registrerer hvis noget er galt, fx når meninger aldrig rigtig forklares eller nogen bare kører ud af en tangent og der hverken er hoved eller hale og slet ingen virkelighedsforankring i det skrevne.
Det er her man ka’ få oplevelsen, at motivet for debat i grunden ligger et helt andet sted end deling af synspunkter om noget der vedrører den fælles socialitet, osv. Det er dén oplevelse jeg fik af enkelte personer tilbage på ”religionsdebatten”, hvis du forstår hvad jeg sigter til – hvor det at hælde sig selv udover fuldstændig fremmede mennesker, nærmest syntes at være en sportsgren.
Man ka’ jo ikke sådan definere regler for personlige behov på debatter, men man holde sig stringent til det man taler om, og derudaf vurdere hvorvidt modparten har lidt bakkekontakt, og det er måske en meget god regel, hvorefter det selvfølgelig bliver op til hver enkelt, hvorvidt tid på den og den skal bruges. Det er, så langt jeg vil gå, i snakken om dette emne Ole ;)
Derudover ka’ man jo sagtens diskutere om selvbedrag er så nødvendige, og om metoder for virkelighedsfornægtelse er en særlig god idé, og om det at tro på mirakler er særlig interessant som tema og hvad fanden det så ka’ bruges til. Men stærkt troende, ér altså ind imellem nogle sære snegle, det kommer man bare ikke uden om, og simpelthen fordi de tilfører virkeligheden en masse idéer som de ikke kan redegøre for eksistensen af med andet end tro. Engang imellem må man bare opgive at diskutere visse temaer, for det ender jo bare i en snak der er komplet ligegyldig for nogen virkelighed, og dertil ka’ humoren jo være et godt værktøj til forståelse af hvordan man ser på det ene og det andet.
”Det er jo derfor, at du og jeg og RoseMarie og Zenia og Michael og mange flere kan finde ud af at debattere uden skældsord, selv om vi er vidt forskellige i både baggrund og livssyn. Troldene er også forskellige, men de skælder jo også gerne hinanden ud og håner hinanden, mens de hver især søger at dominere debatterne med deres fantasier om livet.”
- Vi er jo ikke de vrede, ikke de forurettede, behovstilfredsstillelsen får vi i private rammer, ikke i ”netkulturer” hvor etik og moral synes at afhænge af den aktuelle ”behovsvolumen”. Der ligger en rivende flod af ensomhed bag mange påstande der kastes ret op i luften, lidt a la’: og hvem mon så reagerer på dén. Og i grunden minder det mig ærlig talt lidt om Lady Dianas utæmmede behov for at mætte sin kærlighedshunger med mennesker hun ikke kendte…;)
”Virkeligheden er bandlyst i deres verdener, selv den poetiske virkelighed, som kommer til udtryk hos alverdens digtere.”
- Er jo lidt paradoksalt, det dér; for på den ene side er virkeligheden tydeligvis ikke særlig interessant at beskæftige sig med, selv psykologi og filosofi kan nogen af de tilstedeværende jo fantasere ret ud af virkeligheden. Men på den anden side, er det digteriske jo netop værktøjet der kunne bruges til at udrede sanseindtryk fra virkeligheden, og lyrik er jo åbent for alle og enhver, man behøver jo ikke faste rytmer, for at forklare lidt om hvad noget i realiteten har gjort ved én. Men digtningen er åbenbart kun interessant, når den kan forveksles med virkeligheden, og dét synes jeg altså bliver uinteressant, og i øvrigt synes jeg ikke debatter skal være et klasseværelse men en udveksling af meninger. Faktisk var jeg ved at få Ipso i den gale hals af samme grund, du ved, ”nu bygger jeg lige et bibliotek på debatten, osv…”; ja godmorgen min bare røv! ;)
Men jeg synes faktisk der har været interessante debattører med noget virkelig interessant til debat, men det har altså de sidste fire år være et sjældent syn. Så er der jo også den hyggelige dimension, sjove indlæg fra morsomme mennesker med vid og bid, lidt poesi og gode bidrag til øjne og ører idet hele taget, jo, der er stadig godbidder her, også for os der ikke er en hund efter guder ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
