|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
123
gæster og
31
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Paulus
|
Hej Hanskrist
Tak for din redegørelse, den var interessant og god og fortæller os alle om hvem du er.
Du burde kunne finde ro i dig selv ved erkendelsen af, at dette er hvem du er, men hvis du ikke kan forstå, at andre mennesker også har dette behov for at være nogen, som måske er noget helt andet end det, som du er, så render du panden mod en mur.
Vi har alle dette behov for at blive anerkendt som det vi er og findes der større kærlighed end at anerkende den anden som den han/hun er, uden, at kræve, at de skal være noget andet?
Ja, der findes en større kærlighed, som ikke er en egoistisk følelse som giver en selv nydelse. Dette andet er handling. At handle er alting, ikke at handle er ingenting.
Hvad nytter det, at du sidder og gasser dig over en en stor følelse for en anden hvis du aldrig giver den videre? Så er den ingenting, blot dit eget selvs nydelse.
Og hvis du giver den videre, så opdager du, at kærlighed ikke er nydelse, snarere tværtimod. Så følger du din elskede gennem himmel og, ikke mindst, gennem helvede.
den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden ophører aldrig;
Hvis du fortæller om hvem du er og lytter til, når jeg fortæller om hvem jeg er, så kan vi mødes i samtale. Men hvis du partout ønsker, at jeg skal synes det samme som du, så negligerer du mig og tænker kun på dig selv. Så mister jeg interessen.
I øjeblikket tromler du hen over alt og alle. Du lytter ikke til hvem andre er.
Dette jeg skriver her er virkelig meditation, HansKrist og jeg har tilrettelagt et lille indledningsforløb, som jeg ville præsentere dig for hvis du ønskede at blive min elev.
Jeg var til et skidegodt foredrag hos en ålborgensisk professor, som vilkårligt delte verden op i dem, som snakkede og de som handlede. Kors hvor de sidder i deres magelige dagligstuer og diskuterer deres store ideer. Aldrig handler de-
Og de som handler, kors hvor de snakker meget lidt.
Hvis vi nu forlader den evindelige snak og går ud i virkeligheden, hvad sker der så?
Følg mig i et par sekunder for virkeligheden er ikke så langt væk, den er lige om hjørnet. Se dig omkring. Der er den søreme. 
Du skriver, at du har læst Eric Fromm. Det har jeg også og tro mig, jeg har intet problem med at kigge direkte på min væg, her i dette rum med det skrå loft hvor jeg sidder, helt alene i universet.
Her er din øvelse. Svar venligst på dette spørgsmål:
Hvordan hænger din fremfærd her på debatten, hvor du konstant praler og fremhæver dig selv, sammen med dette citat af Paulus:
Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden;
Er du langmodig og mild? Praler du ikke, opblæses du ikke?
Hvorfor er dine handlinger ikke i overensstemmelse med dine ord?
Hvis du kan se, at din fremfærd på debatten er i direkte modstrid med det, som du prædiker, så er du nået langt. kan du ikke se det, så vil sandheden for evigt være et lukket land for dig.
Hvis du ikke kan se det, så kan du ikke komme videre,
Du er den dårligste repræsentant for Paulus man kan tænke sig. Der er ingen af os andre, der ønsker at være som dig.
I det uendelige tromler du alt og alle ned. Du er fuldstændig ligeglad med, hvem vi andre er.
Jeg kan da godt forudse dine kommentarer til denne øvelse men jeg ved også, at jeg har plantet den solidt i din knold, så du ikke kan undslippe den. (jeg besvarede selv det spørgsmål, som du ikke er i stand til)
Derfor går vi umiddelbart videre med den virkelige meditation og stiller det virkelige spørgsmål uden at søge en løsning.
Hele din fremfærd på debatten fortæller mig én ting.
Det spørgsmål, som du bør stille dig selv er:
Hvad er det, som jeg er så bange for?
Jeg er så bange, at jeg har mistet enhver form for følsomhed, at jeg tromler hen over alt og alle og ødelægger debatten for alle de andre.
Du er bange, Hanskrist. Hvad er du bange for?
Nok om det. Det kræver et ufatteligt mod, at banke på sandhedens dør hvorfor de fleste undgår det.
Derfor opdager de aldrig hvad der er på den anden side.
Synes du selv, at du er mild og langmodig?
Synes du selv, at du ikke praler?
Hvordan kan du repræsentere Paulus?
'
[i][/i]
|
|
|
|
