annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4574568
Et andet syn 1181999
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 947188
Jesu ord 822919
Spirituel omsorg 776274
Galleri
Hønseskidning i Svaneke
Hvem er online?
4 registrerede Hanskrist, Arne Thomsen, Gerth ,(1 usynlig), 66 gæster og 123 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Sand KristusTro overfor teologiske floskler

Sand Kristus -tro og -virkelighed overfor teologiske floskler.

Eksempel på en meget udbredt Teologisk floskel der ikke er i overensstemmelse med Kristus -troen, -virkeligheden:

Citat:
”For mig er det en stor hjælp også når der er svære tider at kunne gå hen i kirken og mærke, at der er noget, som er større end jeg selv, og desuden blive mindet om, at der er nogle, som er afhængige af mig” - Mikkel Haarder Kristeligt Dagblad 2. august.



En meget udbredt dogmatisk teologisk floskel der dræber sandheden i kristendommen, eller kristendommens essens, Kristusmystikken eller Kristusvirkeligheden, der er vores "i Kristus væren og virkelighed", hvilket betyder at vi her er valgt af Gud netop i vores singularitet og hele vores originalitet, men ikke mindst potentialitet og kreativitet for at forandre samfundet såvel som os selv, vores karakter og personligheds essens, noumenale spiritualitet (i og med Kristus har vi frihed, men endnu er vi ikke i friheden, fordi Kristus endnu ikke er blevet alt i alle, fordi mennesker i verden stadig er fanget og i lænker, er til i ufrihed, derfor venter vi verdenshistorisk set på at Kristus en dag skal blive alt i alle).
Intet er større end at vi har Gud med inde over vores liv i dennesidighed, immanent, altså i Kristus. Inkarnationen er opstandelsesbegivenheden Kristus (Kristus-virkeligheden) ind i verden, i hvert enkelt menneskes liv, livshistorie, såvel som i menneskehedens liv, altså en historisk begivenhed tillige. Her er Gud kommet os nærmere end vi er os selv nær. Derfor er der ikke noget der er større end de nye skabninger vi er i Kristus, Gud i vores liv immanent virkende, hvorfor der ikke findes længere nogen Gud i himlen, i hinsidighed, der er stor og som vi kan vende os imod som noget større end os selv og vores liv med hinanden. I Kristus (i forbindelse Kristus -virkeligheden, de nye skabninger vi er i Kristus) er himlen og jorden forenet, såvel som Gud og mennesket er det. Hvorfor vi ikke længere kan projicere ud og tilbede Gud eller en Gud udenfor os selv, udenfor mennesket. Ja der findes ingen Guds menneskeløshed, men mennesker kan være Gud-løse som Ånd-løse, men det er en anden snak, for det er den frie vilje vi har til ikke at vælge Kristus (virkeligheden med Gud), vælge her at tage Gud med ind over vores liv, dette er op til den enkelte.

Jeg hader alle teologiske floskler som den jeg her er faret i blækhuset over: "at kunne gå hen i kirken og mærke, at der er noget, som er større end jeg selv".

Det der er stort er de nye skabninger vi er i Kristus, hvor vi har hele guddomsfylden i kød og blod. Det der er stort, er at Gud er kommet os nær i Kristus (inkarnationen) hvor Gud her i Kristus-virkeligheden, er nærmere os end vi er os selv nær (fremmedgjorte som vi har levet hidtil uden Gud inkarneret), her er Gud ikke fremmed for menneskelig skrøbelighed, angst, frygt eller sygdom endsige død, ja i Kristus er Gud med os i udsigtsløshedens værste mørke, de største fortvivlelser og lidelser. Gud er ikke usårlig, hvorfor Gud ikke er fremmed for menneskes værste sår og traumer. Gud er ikke nogen tegneserie supermand vi kan bede til eller beundre som dyrke som noget større end os selv i Kristus, for der er intet der er større end at Gud er trådt ind i vores liv immanent for at være med os i alt. Problemet er blot at folk ikke benytter sig af forholdet, de lever stadig som om der er mere mellem himmel og jord, som om der er noget der er større end os selv vi kan dyrke og tilbede som Gud. Nej der er intet udenfor Kristus (kristendommens stærke ateisme, immanens tænkning), der er ikke nogen udenfor Kristus (for selv næsten, vor næste, er i Kristus hvor vi alle er lige værdige, men ikke ens), altså intet, ingen, står udenfor Gud med os virkeligheden, udenfor denne relation, dette forhold, hvor vi kan sige du til Gud, anklage Gud og Gud kan sige du til os, tiltale os. Dette forhold er verdenshistorisk alment kendt som det kommunikerende, samtalende, dialogiske Jesus "Søn Fader forholdet", forholdet mellem Sønnen/Egoet og Gud/Over-Jeget. Jesu "Søn Fader forholdet" er vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur, ny virkelighed og ny væren.

Ingen har som Paulus haft Gud i Kristus og ham selv i Kristus. Ingen har som Paulus været jorden tro, dennesidigheden tro, immanensen, inkarnationen tro. Derfor er han Jesu sande Apostel, men også fordi han havde intellektet til at få dette inkarnationsbudskab, begivenheden Kristus, implementeret i kultursfæren (ideesfæren (mem'sfæren), noosfæren) eller verden 3 (Popper) så dette teopolitiske religiøse spirituelle mystiske transcendens forhold mellem os selv, jeget (biologisk, evolutionsbiologisk (den gamle hjerne 450 millioner år gamle neurontyper)) og overjeget (kulturbetinget eller afhængig (den nye primathjerne 15 millioner år gamle neurontyper, hvor ACC ser ud til at spille en central rolle)) ikke ville gå tabt for eftertiden.

Ja, jeg er mystiker, men af en speciel slags, nemlig den paulinske Kristusmystik; stærk Kristus-troende og jeg lever mit liv i Kristus, ja jeg tilhører Kristus som Paulus gjorde det, og her i Kristus, i immanensen, i inkarnationen, har jeg Gud, og det skal forstås meget bogstaveligt og i retning af hvad her følger:

Citat:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.


Citat:
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.




Jeg kan også illustrere det ved hvad J Vikjær Andersen skriver i forord til Martin Buber's "jeg og du":

Når mennesket i ekstasens unio mystica guddommeliggøres, sluttes altet, også Jeg'et, ind i Gud, men i realiteten erd et dog altet, der opgår i det guddommeliggjorte Jeg. I denne enhed forsvinder sproget, religionen synes at have nået sin højeste tinde, men samtidig har den tabt både mund og mæle og virkelighed (men i stedet gælder: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology). I den bibelske religion og i det religiøse liv blandt de østeuropæiske chassidim er religion ikke en subjektiv følelse, som selv skaber sin genstand, men virkelighed. Gud er en lige så konkret virkelighed som tingene i verden og religiøst liv er liv i forhold til Gud, ikke en opgåen i Gud ("there is no loss of self but an enriching of it" A. Schweitzer citatet ovenfor). Gudsforholdet er som ethvert andet forhold et dialogisk forhold mellem partnere (Jesu Søn Fader forholdet). Og forholdet mellem partnere er et personligt forhold mellem et Jeg og et Du, hvilket er toto genere forskelligt fra Jeg'ets erkendende (det værende) eller forbrugende virksomhed overfor Ikke-Jeget. I mystikken sank verden sammen i det guddommeliggjorte Jeg, men hos Buber er det fuldkomne forhold at se verden i Du'et. Buber giver den dialektiske teologi ret i, at Gud er "Det helt anderledes", meen Gud er dog tillige "das ganz selbe". Gud er virkelig (min korrektion, nej Gud er kun til som virkelighed, som en virkelig Jeg-Du relation i menneskets liv) og indvirker på vort faktiske liv i verden. Alt det, der hænder os, er Guds tiltale til os, og med vor adfærd svarer vi Gud. Ethvert Jeg-Du forhold til en ting, et dyr eller et andet menneske er et forhold til livets giver, der så at sige in cognito i Du'et stiller sin fordring til os.



Nu skrev jeg at jeg var hard core kristen i paulinsk forstand, altså at jeg var stærk Kristus troende og participerende, lever mit liv i Kristus og fuldt og helt tilhører Kristus (hvor godt jeg efterfølger dette på den store politiske scene er et godt spørgsmål, indtil videre skriver jeg mest herom). Nå men ud over at jeg vil kendetegne mig selv som værende Kristus troende i paulinsk forstand, så må jeg sige, for at dette ikke skal blive misforstået, at følgende personer og videnskabsgrene har min største interesse såvel som engagement:

Paulus.

Albert Schweitzer.

Nikolai Berdyaev.

Paul Tillich.

Freud og ikke mindst Jung.

Viktor Frankl og Erich Fromm.

Antropologisk psykologi såvel som psykologi på evolutionsbiologisk grundlag.

Neuropsykoanalysen; Susan Hart og den neuroaffektive udviklingspsykologi, såvel som hendes præsentation af neuropsykoanalytikerne.

Neurotheologien, især Andrew Newberg.

Den moderne videnskab om hjernen.

Moderne biologiske tænkere som Edgar Morin og Jesper Hoffmeyer (til trods for hvor forskellige de er).

Moderne medicinsk videnskab om sundhed, såvel som idrætsfysiologi og sundhed.



Mange kærlige hilsner HansKrist.


Skudsmål.

Nogle skudsmål betyder mere end andre, som når de kommer fra ens dygtigste opponenter og mest velformulerede kritiker.

Og selv om jeg har sagt at jeg kan leve uden ros og anerkendelse

(hvilket jeg også kan, da mit overjeg, den strengeste dommer i mit liv har lært mig at udholde et helt livs ørkenvandring uden nogen former for ros og anerkendelse, da jeg aldrig nåede frem til en sådan oasens kilde i den vigtigste periode af mit voksne liv (hvorfor jeg aldrig modnedes, blev voksen og fik karriere, hvilket både er noget skidt, men også på mange måder godt, fordi det driver og driver og driver på et menneske at leve kronisk med manglende selvtillid (selvværd har jeg så rigeligt af, men selvtillid, den der er møntfod i sociale sammenhænge ingenting af))

så varmede den her jeg fik forleden dog:

"En løber, en skribent, en gejst af rang!! Sikke en stamina!!"




;) hej Thomas, håber du har fået set Paulus filmen jeg link'er til, under forum Kristendom, i tråden Paulus.
Seneste indlæg
Lyser på vej
af Hanskrist
02/04/2020 16:37
Tror du på, at du har en Sjæl?
af Hanskrist
02/04/2020 15:52
Mellemrummet
af Simon
01/04/2020 17:35
Klima- og Corona-krise
af Gerth
30/03/2020 00:13
Gerth Drost
af Gerth
29/03/2020 20:35
Nyheder fra DR
LIVE Seneste nyt om coronavirus
02/04/2020 16:17
Dronningen før sin fødselsdag: Send bl..
02/04/2020 16:07
Skattestyrelsen kræver omkring 750 mill..
02/04/2020 16:05
Tivoli og turistorganisationer sadler om..
02/04/2020 16:02
Adidas undskylder efter voldsom kritik
02/04/2020 15:47
Nyheder fra Religion.dk
Har coronavirus påtvunget os en verdsli..
02/04/2020 06:05
Hvor kan jeg lære om den græske mytolo..
01/04/2020 05:47
Er der belæg i Koranen for at kalde van..
31/03/2020 05:49
Gospelmusik skaber fællesskab
30/03/2020 06:13
Coronarestriktioner set fra et løgstrup..
27/03/2020 06:00