|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
443
gæster og
204
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Paulus
|
Hej Arne
Jeg kan forstå, at du oplever noget i dit liv som du beskriver med en række superlativer som kærlighed, lykke osv. Det er da OK, det tror jeg, at vi alle har prøvet. Det er også naturligt, at ønske at dele det med andre. Hvorfor gør du så ikke bare det?
Hvorfor bringer du det til torvs og påstår, at dette er noget ophøjet, som kun du forstår og som du har meget svært ved at forklare andre? Tror du ikke, at vi alle har oplevet sorg og glæde, smerte og lykke, men i modsætning til dig forstår de fleste af os, at livet består af begge dele.
Man kan selvfølgelig læne sig tilbage og nyde det, men hvis der er meditation eller blot man er et tænkende menneske, så ved man, at intet varer ved og at alting optræder i forhold til noget.
Hvis man bliver forelsket og ens følelser bliver gengældt, så bliver man da ovenud lykkelig. Men et par år efter, når hun forlader én, så forvinder lykkefølelsen og man bliver ked af det. Såvel glæden som smerten forårsages af noget og eksisterer i denne sammenhæng.
Længere er den ikke.
Det du meget gerne vil illudere, at du har et specielt kendskab til findes ganske vist, men grunden til dette ligger, som hos isbjerget, under overfladen. Overfladisk set synes det, at være enkelt, men det er det ikke. Det er uendeligt kompliceret.
Ole Bjørn er et sådant isbjerg ligesom Simon i sine seneste indlæg lader ane, at der ligger meget mere under overfladen end man først aner.
Tror du ikke, at der skal meget mere til end en oplevelse forårsaget af et ikon eller et par års terapi for at forstå de sandheder, som menneskene har søgt siden tidernes morgen?
Hvis du, fra din lille tue ved andedammen, skulle kunne overvinde Ole Bjørns enorme isbjerg og du udmattet opdager, at du kun har overvundet en tiendedel af hvad du troede det var, hvad så?
Du må være lidt af et unikum, Arne. På så kort tid, at have fundet hvad mennesket har søgt i umindelige tider.
Thoreau har en vending, som jeg husker: ”de tror ikke, at der bag ethvert menneske er et hav”. Men det er der, Arne. Bag hvert menneske er der et hav, eller et isbjerg hvis man vil bruge dette ord.
Også bag dig, Arne, er der et hav, men det er ikke dit hav, som du beskæftiger dig med i dine indlæg. Det er et hav, som du ikke har kendskab til og som du udbreder dig om fordi du kun kender toppen af isbjerget.
Derfor udsætter du dig for at stå nøgen i sandhedens ubarmhjertige lys. Jeg tror ikke, at der er en eneste der forstår hvad du taler om, som ikke vil kigge på hinanden og sige: ”har du hørt en loppe gø”.
Men det er kun fordi du har forladt dig selv fordi du tror, at græsset synes grønnere på den anden side.
Jeg og resten af verden venter stadig på at du afslører hvem DU er. Hvad DU er. Hvad Du kan give til verden.
Du er dit eget isbjerg. Du er resultatet af hele det liv, som du har levet. Hvad har du at fortælle? Hvad kan du lære os? Ingen af os har levet dit liv, det har kun du.
Er du virkelig så ringe, at du kun kan henvise til hvad andre har oplevet og fortalt om?
Har du slet ikke selv levet?
Du må da have set ind i en gris’ øjne, som jeg har. Kan du se hende? Personen? Mine kolleger griner ofte når jeg giver udtryk for, at jeg elsker de små grisebasser.
Jeg må desværre erkende at en hvilken som helst gris er mere intelligent end 90% af menneskehedens individuelle individer. I hvert fald dem, som jeg har mødt.
Tror du ikke, at de ved hvad der skal ske når de står der i rummet, de små søde grisebasser, og den ene gris efter den anden bliver slået for panden? Selvfølgelig gør de det, de er intelligente dyr.
Men hvad skal de gøre, de kan ikke slippe væk.
Jeg vil slutte her ved at give dig et link om det segment, som du og Zenia tilhører. Jeg så det forleden formiddag og jeg syntes det var en skidegod dokumentar om det, som jeg beskæftiger mig med.
Hvor er det dejligt at vide, at de findes derude. Disse skønne, intelligente og klare mennesker fyldt med medfølelse, barmhjertighed og forståelse.
En smule hårdt måske, men alligevel uendelig venligt og følsomt.
Hav det godt, Arne. Til din orientering stiller jeg såmænd aldrig spørgsmål til andre. Jeg stiller kun spørgsmål til mig selv.
Svar mig venligst på, at når døren til Himlen altid står vidt åben...
... hvorfor er der så aldrig nogen, der går ind? 
http://www.dr.dk/tv/se/dr3-dok/dokumania-kumare-den-falske-guru
|
|
|
|
