|
1
registreret
(1 usynlig),
144
gæster og
1609
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Om Paulussyndromet.
|
Kære Michael.
Vil man stifte en religion, så må man som trosgrundlag bruge nogle af de behov, som i forvejen findes hos de fleste mennesker. Det tilføjer man så et element af mystik, og beskriver det ved hjælp af metaforer (lignelser) der relaterer sig til dagligdags begivenheder. Et grundlæggende behov hos mennesker i almindelighed er behovet for tryghed, beskyttelse og vejledning, som vi forventer fra vores ophav, og det behov er vi jo (som alle dyrebørn) født med.
Derfor bygger de fleste religioner på fantasien om en guddommelig magtfuld moder eller fader, der elsker sine børn, i hvert fald hvis de opfører sig, som de får besked på. Enkelte religioner har gjort guddommen mere abstrakt og erstattet den med et forsyn, som styrer reglerne for korrekt opførsel. Sådan har alle kendte religionsstiftere båret sig ad, fra Moses og Buddha til Moon og L.Ron Hubbard.
Jesus eksistens fremgår ikke af de mange historiske beretninger fra tiden omkring år 1 i vor tidsregning. Vi kender ham stort set kun fra evangelisternes fortællinger, der som grundlag har jødedommens drøm om en frelser (Messias). Det var myter, der overdrev det mystiske ved at indføre stribevis af mirakler for at hverve tilhængere til deres religion. Selve personen Jesus var måske frit opfundet til formålet, og evangelierne havde næppe mange tilhængere blandt den mere intelligente og rationelle del af samfundet.
Det indså Paulus på en rejse til Damaskus, hvor mulighederne i kristendommen som religion gik op for ham. Han besluttede sig til at være bannerfører for kristendommens grundtanke om næstekærlighed, som han (uden at kende ordet) fandt var et stærkt meme. Han nedtonede de "uspiselige mirakler" og gjorde dem til et spørgsmål om en indre mirakuløs åndelig forvandling, en påstand som selv intelligente mennesker kunne forholde sig til.
I dag ville vi betegne ham som et markedsføringsgeni, og det er alene hans fortjeneste, at kristendommen voksede til verdens mest udbredte religion. Men eftersom den bygger på et grundlæggende menneskeligt behov, er det ikke spor mærkeligt, at det vækker genklang i dit sind, når du møder det i skriftlig form, som et meme om næstekærlighed.
Et meme er ganske enkelt en idé, som evner at overleve sin ophavsmand i kraft af, at den vækker genklang hos de mennesker, der hører om den i mundtlig eller skriftlig form.
Men det kulturmønster, som Paulus var opdraget i og levede i, er selvfølgelig ikke tidssvarende, så at betragte ham som en autoritet for, hvordan vi bør leve vores liv, er helt forfejlet. Det gælder også de teologer, som har udviklet et abstrakt tankespind om kristendommens moralske krav, der ikke vækker genklang hos andre end fantaster, som aldrig har fattet den grundlæggende livsnære ide i kristendommen.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
