|
0
registrerede
12
gæster og
125
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Paulus
|
Hej Ole Bjørn
Jeg tror nu, at det er mere end strategi. Men denne ene strofe står i grel modsætning til Pauli, så mange andre ord. Den viser en indsigt, som han ellers ikke giver udtryk for.
Jeg er for længe siden holdt op med at bebrejde Paulus noget. Han var et barn af sin tid og på den tid var hans opfattelse (om kvinder f.eks) sikkert kontroversiel, men i dag, efter 100 års kvindekamp, er hans meninger håbløst forældede.
Næ, jeg bebrejder såmænd de mennesker, som i dag fremfører Pauli holdning som en evig gyldig autoritet fordi de ikke selv ikke kan føre livet videre med al dets forandring og udvikling.
I stedet for at blive voksne og selvstændige mennesker klynger de sig for evigt til en autoritet som ikke længere har gyldighed. For evigt ønsker de, at alting skal være hvad det altid har været fordi de ikke magter at bevæge sig med livets bevægelse af evig forandring.
Tal om at lade de døde begrave deres døde. 
Du kalder det et "meme", men gælder dette ikke også for alle Jesu lignelser? Der er næppe mange, som forstår hvad Jesus talte om, lige som der sikkert ikke er mange, som forstår dette kapitel fra Paulus.
Ikke desto mindre mener jeg, at Jesu lignelser og ord har gennemsyret den vestlige kultur gennem tusinder af år. De er bestemmende for hvordan vi opfatter rigtigt og forkert. Godt og ondt. At mange så ikke følger dem er så en anden sag.
De må så slås med en dårlig samvittighed.
Uden nogensinde at kunne føre et empirisk bevis vil jeg postulere, at denne skelnen mellem godt og ondt, som fremført af Jesus, er den rette.
Hvad er et "meme", Ole Bjørn?
Er det ikke en erkendelse, som den ene har, men ikke den anden og som så bliver fremført for ham, den anden?
Den anden kan forgæves prøve at gennemtrængelig dette "meme" i tusinde år. Så en dag, mens han er optaget af noget andet, føler han noget bevæge sig gennem sin krop. Han vender sig om mod den seddel, som han har haft hængende på sin dør i tusind år og ordene betydning går op for ham.
Fra dette øjeblik er det ikke længere et "meme", men det ene menneskes erkendelse som har nået det andet menneske og som så ligeledes er blevet denne andens erkendelse.
(Lidt vel romantisk, måske. Men jeg kan ikke gøre for det, jeg må indrømme, at jeg er romantiker).
En dag kommer en tilfældig person, som mig, forbi Pauli ord om kærlighed og stopper op fordi han genkender det sagte og bliver klar over at dette er det samme, som han selv har lært er hvad kærlighed er.
|
|
|
|
