|
0
registrerede
164
gæster og
329
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Forklaringen på pinsemyten.
|
Du fortsætter stadig med dit vrøvl om hjerneforskning, Hanskrist. Men hjerneforskning er, hvad jeg har beskrevet, og ikke som du åbenbart tror. Jeg har været sammen med en hel del hjerneforskere fra danske og udenlandske universiteter i den sidste uge, og de trækker på smilebåndet af alle de misforståelser, som i populærvidenskabelige artikler betegnes som hjerneforskning.
Vores uoverensstemmelse stammer fra din påstand om, at indholdet af vore tanker påvirkede hjernens vækst, og det er der ikke belæg for at fastslå med vor nuværende viden. Derimod er skrumpning af forhjernens størrelse et resultat af, at neuronerne dør på grund af en række biokemiske proces, der er velbelyst i dag. Stresspåvirkninger kan neutraliseres, men det kan neurondøden ikke, for nye neuroner kan ikke erstatte de døde, for de indgår ikke de samme forbindelser i neuronernes synapser.
Det er ret ligegyldigt, hvad du mener om hjerneforskning, Hanskrist, for din opfattelse ændrer intet ved den måde, som hjerneforskning foregår på, og det er den forskning, jeg følger. Den kan du læse om i hjerneforskernes egne faglige tidsskrifter, som jeg har givet dig et par henvisninger til.
Hjerneforskning handler ikke om hvordan beskadigede hjerner påvirker menneskers opførsel, men om hvordan en sund og ubeskadiget hjerne fungerer, ligesom klimaforskning ikke handler om, hvordan man udbedrer de skader, som en global opvarmning forårsager, men om at forstå de grundlæggende mekanismer i klodens varmetransport.
Noget af det nyeste i hjerneforskningen er som nævnt to-foton mikroskopien, som man nu bruger til at undersøge astrocytternes indflydelse på neurotransmitterne i neuronernes synapser. Da astrocytterne (stjerneformede celler) ikke kan bruge elektriske signaler, har man blot anset dem for energigivende støtteceller, skønt deres antal kan måle sig med neuronernes, men med to-foton mikroskopien blev det muligt at måle hidtil ubemærkede minimale ændringer i calciumkoncentracionen, som astrocytterne bruger til at forsinke neurotransmitterne i synapserne med. Det har afgørende betydning udfaldet af tankevirksomheden.
Det kan være svært at forstå, men hvis vi sammenligner hjernen med en computer, så bliver det lettere. Computeren når jo netop frem til sine resultater ved at programmeringen af algoritmerne styrer rækkefølgen af de elektriske impulser, som bevæger sig gennem transistorerne i komplicerede mønstre. Måske er det i virkeligheden astrocytterne, der styrer vore tanker, men det er for tidligt at udtale sig om.
Jeg kender desværre ikke nogen gratis links til forskningen, som jeg kan henvise dig til, men jeg kan fortælle dig om måden astrocytterne arbejder på. Deres lange arme omslutter synapserne, og når neuronerne frigiver neurotransmittere til at signalere til nabocellen, opfanges de også af astrocytterne. Det får calciumkoncentrationen (kaldet calciumbølger) i astrocytterne til at stige en anelse. Som reaktion udsender astrocytten så nogle gliotransmittere, der enten forsinker eller fremmer neuronernes signalering.
Hvad der styrer reaktionen, ved man ikke endnu, men forklaringen på calciumbølgernes funktion kan meget vel være nøglen til forståelse af tankeprocessernes udvikling. Astrocytterne er nemlig lige som neuronerne forbundet i et stort forgrenet netværk, der både omfatter hjernen og rygmarven, så de styrer også de muskelreaktioner, som man hidtil har troet blot at være reflekser i rygmarven.
Forsøgene med to-foton mikroskopi er foregået på genmodificerede mus, hvis astrocytter indholder et farvestof GFP (Green Flourescence Protein), som lyser op med en grøn farve, når det rammes af fotoner fra forskellige retninger. Med lavenergi-lasere kan man trænge dybt ind i levende væv uden at beskadige det, og med denne metode kan man altså måle selv små ændringer i astrocytternes calciumkoncentration, og følge deres effekt på neuronernes signaler.
Som du ser, Hans, er hjerneforskning betydeligt mere kompliceret, end du vil gøre det til, og det handler altså om at kortlægge hjernens elektriske og biokemiske mekanismer, først og fremmest ved at registrere hjernens målelige elektriske signaler med fintmærkende sensorer, som jeg tidligere har skrevet.
Derfor glædede det mig også at se hjerneforskerne fra dit kære Århus universitet som en overskrift på en plakat med deres EEG måleudstyr havde valgt overskiften: Hjerneforskning i virkeligheden. Vi trænger til at få ryddet op i de mange tankemæssige spekulationer, som forsøger at låne lidt autoritet fra hjerneforskningen til at fremme deres fantasier om, hvad der foregår i hjernen. Naturvidenskab handler ikke om fantasier men om fakta.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
