|
0
registrerede
138
gæster og
24
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Forklaringen på pinsemyten.
|
Ovenstående indlæg er typisk for den måde Hanskrist reagerer på, når hans fejlopfattelser påpeges og dokumenteres
du har intet dokumenteret endnu der viser at de neurobiologiske sammenhænge jeg sagde der var relevante i forbindelse stress, var et udtryk for en fejlopfattelse (tværtimod har du endda bekræftet mig i at have ret, fordi du fx selv er snublet over neurogenesen i forbindelse hippocampus regeneration).
Du har selv afsløret at din første udtalelse om at alt jeg sagde om de neurobiologiske sammenhænge i forbindelse stress var forkert, den ikke holder. Jeg takker for at du har gendrevet din egen udtalelse. Derfor glæder det mig også at du idag ved mere om stress og neurobiologiske forhold end du gjorde for et par dage siden. Tænk at man kan lukke munden på dig, og tænk at man kan lære dig noget.
I stedet for at google vil jeg anbefale dig at blive up to date såvidt moderne hjerneforskning, gennem mere seriøse studier, der må være nogle lærerbøger i den sammenhæng der er tilpasset dit niveau og dine forudsætninger.
Jeg havde rent faktisk troet og måske også håbet at du kendte lidt til hjerneforskning så du kunne ha udgjort et spændende modspil og ha været til inspiration, så vi istedet for dine ad hominem foredrag, kunne være gået at par skridt videre med de neurobiologiske forhold der er relevante set i forhold til stress. Meditation og mindfulness lå lige for højre benet, hvordan dette påvirker neurogenesen i forbindelse hippocampus. Vi kunne ha drøftet hvordan også meditation og mindfulness styrker ACC området (Anterior Cingulate Cortex (15 millioner år gamle neurontyper)) samtidigt med at det har en dæmpende eller hæmmende indflydelse på amygdala aktiviteten (450 millioner år gamle neurontyper). Havde du udvist bare minimum af forståelse som interesse, var der tusindvis af spændende forhold, hypoteser og perspektiver jeg havde forestillet mig vi to kunne ha drøftet med hinanden. Men man må sige at det lykkedes dig endnu engang at smække døren i, i hovedet ovenikøbet, på dine debatkollegaer, som du grundet din mangelfulde theory of mind struktur  opfatter som fjender og konkurrenter. Du er tydeligvis bange  ja du føler dig truet, og set i det lys kan vi da godt forstå dine voldsomme personangreb.
Din angst kom bedst til udtryk herigennem:
Jeg har vist mange af dine pralerier om dit kendskab til alle de fag, du roser dig af at forstå, til forskere i de pågældende fag, og de er bogstavelig talt ved at dø af grin.
Hanskrist ved ikke noget af værdi om hjerneforskning
Du er som en åben bog, og du udstiller gerne dine egne infantiliteter, barnligheder, for åben skærm.
Man kan sige det er en charme ved dig, at du trods din høje alder stadig ter dig som et lille barn. Problemet opstår når det går over i ondskabsfulde personhetz'ende intimideringer, beklikkelser og belyvelser (dine subjektive ude i skoven angreb på personers troværdighed (personer du slet ikke kender eller er kompetent til at vurdere saglig fagligt)). Som det er ret irriterende at spændende debatter (her stress) altid skal drejes over i dine ad hominem argumentation og debatstil. Hvilket her skyldtes at du ikke i første omgang anede en dyt om stress og relevante neurobiologiske forhold, ellers nok noget du burde være opmærksom på, da stress om noget ikke er den bedste coctail i forbindelse begyndende demens. Så vil du gerne holde dig selv åndsfrisk højt op i årene, så er det ikke bare kost, motion, sprog og ny indlæring du skal fokusere på, så skal du også om noget være på vagt overfor usund stress, hvor jeg gerne siger: at stresse (have travlt (arbejde effektivt; løbe eller dyrke sport)) er sundt, men at være stresset er skide farligt. Det første kan gestaltes (kulminere og fuldendes med kropsligt fysiologisk som hjerne kemisk belønning) altså på en for kroppens fysiologi som hjernens kemi, hensigtsmæssigt måde, hvor det er sundhedsbefordrende, det sidste forhold er uden succes (belønning) og fuldendelse, ja har ingen kulmination, fuldendt afslutning (gestaltning).
Nå jeg overvejer hjerneforskningen, da åbner der sig en spændende verden (så stor så stor, og fyldt med spændende hypoteser, som forventninger om hvad de næste år eventuelt vil bringe) takket være mange års slid og studie bøvl med faget som velkvalificeret interesseret lægmand. Især neuropsykoanalysen, hvor vi har vores egen Susan Hart i international topklasse, har min stadige bevågenhed. Gad vide hvad du nu kan finde på mht Susan Hart, for hendes troværdighed skal vel også undergraves (et og andet sted under det hele hører jeg et hysterisk omnipotent følelsesmæssigt forstyrret barn der skriger: "der er kun mig og mine troldefrie domæner af verdens førende forskerer der ved noget, alle andre er nogle idioter som man ingen tillid kan have til" (undskyld jeg siger det, men et og andet sted er du sgu for dum og ja for stort et fjols at høre på til tider, utroligt du ikke er lidt mere selvkritisk)).
Nå det jeg kom fra, var at når jeg overvejer moderne hjerneforskning da åbner der sig som sagt en stor stor spændende verden, jeg får et utal af associationer, store områder af min hjerne vækkes til livlig aktivit, masse af forestillinger, hypoteser, nye ideer og tanker om sammenhænge dukker op. Nå du overvejer hjerneforskning, så er det stimuli, perceptioner og så ellers stort set black box, det hele ender blindt for dig, i en blindgyde, fordi du ingen reel forståelse ejer overhovedet. Dette hænger også sammen med din tabula rasa udgangspunkt for at forstå verden. Din manglende forståelse af Kant og efter Kant'iansk filosofi, såvel som din manglende evne til at skatte Freud og Jung, psykoanalysen, som idag neuropsykoanalysen.
Nå det var en længere smøre, men du kan nok høre jeg er en klog mand bjørn
og jeg skal gøre vold på mig selv for at stoppe.
Neuropsykoanalysen som moderne hjerneforskning og ja da Neuroteologien (Andrew Newberg) fryder en gammel halvstuderet røverkarl som mig, ja jeg går vel lige så meget op i disse discipliner som fodbold. Og det er så fandens vigtig at have interesser der fuldstændig henrykker og forrykker og opsluger os (bjergtager, ekstatisk beruser og besætter os takket være vores basalganglie dopamin festfyrværkeri) så vi glemmer hverdags -agtighedens tid og sted bundne trivialiteter.
Det med fede blå typer er pinse! er hvad pinse drejer sig om i sin essens.
Interesser, ja at leve er at være til i et "mellem værende" (interesse felt) som Hegel har vist os det (altid at forstå sig selv i forhold til noget andet eller den anden/næsten). Som Heidegger har bemærket og fastholdt det i sit begreb dasein (vores i verden værende interesse-stemthed), hermed flytter tyskerne fokus væk fra det blot værende, såvel som de kun sanselige perceptionsforhold, som om verden bare er en naiv foreliggende kendsgerning vi enten har direkte adgang til og naivt kan henvise til, eller som et stort forvirret fænomenalt sanseværk uden nogen forankring i noget substantielt væsentligt. Tyskerne er de store metafysiker der formår at tænke de transcendentale substantielle væsentlige forhold med (også sådan vi kan forstå at Heidegger når frem til eksistentialerne da de transcendentale forhold ikke er adskilt fra menneskers liv). Tyskerne kan noget som empiristerne ikke magtede, de har en metafysisk dybde, der gør at vi altid vil vende tilbage til dem, til Hegel fx., igen igen. Einstein var rundet af denne kontinental europæiske filosofiske tradition, også derfor han blev ved og ved med at påpege deduktions metodens muligheder for succes. Bagefter kan induktion så bekræfte eller afkræfte om vore hypoteser holder vand.
Imponerende som jeg kan, ikke bjørn 
Mit kontinental europæiske metafysiske filosofiske imponere for-løb, er ikke jer positivisters livret, hvor sandheden er uden koherænsprincip, men alene forholder sig til korrespondens princippet som et utal af tilfældige enkelt stående sandheder der ikke kan bindes sammen, forenes holistisk til en Åndens Fænomenologi, som Hegel fx formår det.
Ud over Hegel og Jung er fx Ken Wilber og Edgar Morin værd at være beskæftiget med.
Edgar Morin:
Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).
Arkeånden.
De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.
Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.
mange kærlige hilsner HansKrist.
|
|
|
|
