|
0
registrerede
14
gæster og
103
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Forklaringen på pinsemyten.
|
Det er efterhånden ved at være lidt trættende med Hanskrists konstante påstande om at han har kendskab til hjerneforskning og at jeg ikke har, så lad os se lidt nærmere på hans påståede viden om forskningen.
Jeg har fundet den populærvidenskabelige artikel, som åbenbart er grundlaget for Hans praleri om viden om hjerneforskning. Den handler dog om følgerne af stress og depression, altså sygelige tilstande, og er skrevet af en journalist på videnskab.dk. Her er linket:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/depression-kan-skade-hjernen
Psykiateren Poul Videbechs undersøgelser, som artiklen baserer sig på, handler om virkningen af psykofarmaka og andre psykoterapier til lindring af symptomerne på stress og depressioner, og altså ikke om hjerneforskning generelt. Poul Videbech har ikke gjort sig bemærket i den egentlige hjerneforskning, og er internationalt ukendt af de fleste hjerneforskere, som beskæftiger sig med processerne i normale hjerner.
Kjeld Fredens er en dansk læge, der efter få års deltagelse i hjerneforskning på Århus Universitet har valgt at gøre karriere som forfatter af populærvidenskabelige bøger om hvordan man "coacher sig selv" og udvikler sin hjerne. Han er også en populær foredragsholder om hjerneforskning, men har ikke ydet noget væsentligt bidrag til moderne hjerneforskning, og er derfor heller ikke et kendt navn internationalt.
Det er derimod Hanskrists tredie reference, Andrew B. Newberg, som er blevet kendt som ham, der leder efter det religiøse gen, også kaldet Gud-genet. Det er dog ikke lykkedes at finde noget spor af det hidtil. Newberg har studeret meditation og franciskaner nonners bøn og udgivet sine observationer i tre bøger med titlerne The Mystical Mind, Why God Won’t Go Away, and Why We Believe What We Believe. Han kalder selv sin "forskning" for neurotheology.
Så meget for Hanskrists "hjerneforskere". Moderne hjerneforskning handler i dag om gennem hjerneskanninger at fastslå, hvordan forskellige sansestimuleringer aktiverer dele af hjernen, for gennem disse mønstre at danne sig et indtryk af hvilke områder af hjernen, der deltager i forarbejdningen af bestemte sansepåvirkninger. Dette vil forhåbentlig ad åre kunne resultere i en forståelse af, hvordan tankeprocesser fungerer i hjernens milliarder af celler.
Men det handler altså hverken om studiet af psykiske sygdomstilstande eller om menneskers religiøsitet, som Hanskrist synes at mene, men om biokemiske og elektriske processer. Man må derfor spørge; hvor meget kender Hanskrist til hjerneforskning, når ingen af hans referencer beskæftiger sig med forskningens hovedformål, at komme til klarhed over, hvordan komplekse organismer bærer sig ad med at tænke og træffe beslutninger om, hvordan de skal reagere på omverdenens fænomener.
Men Hanskrist vil utvivlsomt fortsat hævde sin "store viden" på området. 
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
