|
2
registrerede ABC
,(1 usynlig),
416
gæster og
191
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad er kristendom?
|
Bibelen kan være til stor inspiration for folk, med dens Kristusvidnesbyrd, vidnesbyrd om de nye skabninger vi er i og med og ved omvendelses begivenheden Kristus i vores liv, hvor Gud træder ind i vores liv, hvor vi får Gud med ind over vores liv i et suverænt søn fader forholds autonomi (1)*. Dette er hvad Guds Kærlighed Kristus betyder, begivenheden Kristus ind i verden, også kendt som forligelsen eller inkarnationen mellem Gud og mennesket.
Jeg lægger mine love i deres indre og skriver dem i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. (1)*: Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: ›Kend Herren!‹ For alle kender mig, fra den mindste til den største.
Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: ›Kend Herren!‹ For alle kender mig, fra den mindste til den største.
Så stop dog T. thomas menneskelig visdom!!!!!!!!!!!
For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige. 1 Kor 2, 11 - 13.
om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os.
Du mere end alle andre her på debatten, og nøjagtig som den katolske kirke før reformationen, forsøger at stille dig mellem mennesket og Gud. Du bruger ovenikøbet Bibelen, altså bibelcitater, til formålet.
Du forstår ikke at den vej (den søn fader dynamik og vertikalitet og autonomi) der i Kristus er åbnet mellem mennesket og Gud aldrig kan have nogen forhindring, grænsekontrol eller politi der kan stille sig i vejen. Ingen må eller kan stille sig på den vej eller bane, Kristus -vejen -banen.
Du skulle i stedet for som Paulus inspirere mennesker til at ta imod Kristus, Guds Kærlighed Kristus, som er et mysterium (de nye skabninger vi er i Kristus af Guds Nåde), såvel som det er en kreativ, skabende, suveræn autonom spirituel/åndelig dynamik mellem mennesket og Gud, hvorfra alene vi har vores frelse som sjælefred og Retfærdighed som Helliggørelse. Ingen mennesker (eller nogen lov, Jesu ord eller bud menneskelig visdom, eller katolsk ret lære) kan stille sig forstyrrende moraliserende ind'imellem, kan stille sig forstyrrende op på denne linie, vertikale bane mellem mennesket og Gud, og skulle der være noget er det op til den enkeltes samvittighed, ingen kan komme udefra og stille sig forhindrende i vejen for vores liv med Gud:
Troen er som et guddommeligt værk i os (nåden), som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting. Fra Luther's fortale til Romerbrevet.
I al den tid jeg har kendt dig på debatten T. har du aldrig nogensinde skrevet inspirerende som Paulus eller Luther eller Tillich formår det. Tværtmod har du moraliseret og konstant været underdrejet meget tilfældig menneskelig visdom som du giver absolut status. Ikke så mærkeligt at folk på debatten har vendt sig kraftigt imod dig med denne din moraliserende selvretfærdige fromheds adfærd fra din side, jeg tænker på Kræn-p; Borad; Bjørn; Arne; Michael; HansKrist; ja vi var alle mildest talt harm dirrende vrede og fortørnede på dig, og trætte af dig og alle dine citater der bragtes uden at være en del af nogen argumentation i en debat (jeg kan godt give et link til balladen (og det er korrekt hvad Michael påpeger, Anne var grundet menneskelige følelser for dig i et stort dilemma, hvor hun som den eneste forsøgte at tage dig i forsvar).
Hilsen HansKrist.
PS:
det er en skrue uden ende at debattere med dig T. problemet omkring gerningsretfærdighed og moraliseren (tugt og formaninger) på den ene side og så vores retfærdighed fra Gud i Kristus, tro der er virksom i kærlighed og de gerninger der er et udspring heraf, af Nåden, ud fra vores helt nye handlingsbasis i Gud (konstant i stedet for at læse hvad jeg skriver, hiver du mine ord ud af sammenhængen hvor de optræder, som du tillægge mine ord din egen mening). Du forbliver på samme niveau, samme menneskelige niveau, du ser simpelthen ikke tingene i lys af at Gud i Kristus er kommet nær som ny virkelighed og væren i vores liv. Dette er omdrejningspunktet hos Paulus; Luther og Tillich og ja moderne hjerneforskning, hvor ekstatiske dopaminforhold fx gør os i stand til at handle som vi ikke ellers ville kunne have gjort ved tvang eller påbud, eller gennem lære tugt som menneskelig visdomsråd og løftede moralske pegefingre. Også netop derfor at en psykiater aldrig begynder med at sige til patienten, at han/hun bare skal gøre dette og hint, og så vil deres hverdag og liv igen kunne fungere. Det første en psykiater gør, er som kristendommen gør, nemlig at mennesket skal heales, helbredes og forløses, frigøres først (hvis vores verden, sjæl, Selbstwelt eller Eigenwelt er gået i stykker, skal den genoprettes; hvis vi er blevet taget til fange eller er tyngede, skal vi frigøres og lettes igen). Derfor søger vi først Guds Riget (Nåden; Guds Kærlighed Kristus; Guds/Livets Ånd) og alt andet det vil så komme af sig selv. Du er konstant optaget af at gnaske, spise, æble af det moralske træ (uanset om du har fået at vide det medfører synd og død for dig) og du glemmer fuldstændig at spise af Livets Træ i midten, som at påtale at det er Livets Ånds Love der forløser og frisætter os mennesker.
PPS:
der er en verden til forskel fra hvad du T. thomas menneskelig visdom står for, som præsenterer og repræstenterer os for, og hvad jeg står for, repræsenterer som præsenterer jer for på paulinsk grundlag, hvor alt driver på de nye skabninger vi er i Kristus; vores ny virkelighed og væren her med Gud.
ren teologisk kristen troslivs mæssigt, såvel som spirituelt, åndeligt set, er vi så forskellige som nat og dag.
Nøjagtig som michael er du beskæftiget med moral og Jesu ord menneskelig visdom, hvorimod jeg med Albert Schwetzer forstår at kristendommens essens og omdrejningspunkt dog er Kristusmystikken, vores mystiske væren i Kristus, hvor Gud er kommet os nær i en spirituel kreativ dynamik, hvormed vi kan udforme vores liv som handle ret med kraft og motiv, fordi theonomien er autonom givet.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Og igen må jeg sige at både du T. thomas og michael netop bekæmper vores ego-self struktur, fordi den østlige religiøsitet og visdomsfilosofi (den evige filosofi og mange af dens utallige citater) I begge er tilhænger af og som bedst kan findes i evangeliernes menneskelige visdoms tekster netop ønsker eller fordrer at menneskets ego- self struktur skal svækkes da det er en monisme der svækker, opløser eller opsluger mennesket, hvor der ikke bliver plads til mennesket. Mennesket skal hverken død eller svækkes for at kunne gå op i Gud, opløses i Gud. Tværtimod indenfor krstendommen, Kristologien, betyder menneskets forening med Gud, ikke at vores ego-self struktur svækkes, ja: "there is no loss of self but an enriching of it".
At det med Kristusmystikken forholder sig sådan, skyldes den Kristologiske Antropologi og dens princip, som det her så smukt udtrykkes.
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
|
|
|
|
