|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
353
gæster og
36
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad er kristendom?
|
Bjørn du skriver:
Ak ja, Simon, så kan du jo tage Hanskrist i hånden, for han mener jo ligesom du, at han er ekspert i, hvad Dawkins mener, og at Dawkins kun har forstand på biologi, og han ingen indsigt har i den religiøse tros indflydelse på samfundet som helhed.
Nu holder vi lige fast i hvad jeg har sagt (før jeg bliver rodet ind i noget med simon der digter/opdigter om alt, en person jeg intet har tilfælles med), jeg har sagt at jeg finder Dawkins interessant som biologisk tænker, men at jeg finder hans religionskritik værende lige så svag som den er højrystet aggressivt missionerende, hvor den skaber stereotype fjendebilleder og ikke dialog og god meningsudveksling hvor forskelle i synspunkter kan fremmes fx (her vil jeg blot nævne det forhold at den kun henvender sig til religiøse fundamentalister (som han kører rundt i fordomme) og at Dawkins ikke magter filosofiens og teologiens begreber, og før man har forstået noget, synes jeg ikke man skal kritisere noget).
Jeg kendte kun Dawkins som biologisk tænker da jeg opdagede for nogle år tilbage at han kom på DR2 i forbindelse sin religionskritik, og guderne skal vide jeg glædede mig som et lille barn, da Dawkins bestemt er en biolog som biologisk tænker jeg altid har sat højt. Og jeg tænkte med disse forudsætninger den mand havde, han ville kunne fremføre en yderst interessant religionskritik med bid i. Måske mine forventninger var for høje, men bagefter sad jeg dybt dybt skuffet, men også vred, for han havde jo ingen forstand på teologi eller filosofi, og hans religionskritik var kun møntet på religiøse fundamentalister (som ingen i europa tar seriøs, og jeg tænkte skal vi igennem alle disse fordomme og fordummeligheder igen). Samme stenalderstadie som simon befinder sig på, hvor han projicerer alle sine infantile ideer om de troede ud i det offentlige rum, på debatterne (totalt ureflekteret og unuanceret syn på religion og religiøsitet), frem for at skabe tænkende kritik, afklaring som forklaring og forståelse, og som minimums krav at man sgu da forstår hvad religion og religiøsitet dækker over, hvis man vil tages seriøs som kritiker deraf (men det er der jo intet af hos simon fx).
Poppers verden 3 (objektiv viden) diskurser og alle teorierne omkring memer som idehistorie, synes jeg er yderst interessante, og jeg havde troet at det var her jeg ville finde Dawkins (grundet hans kvalifikationer) i forbindelse hans offentlige religionskritik og ateisme felttog. Men der var ikke et eneste fornuftigt ord, æv æv æv. Og siden har jeg hørt og set utallige af hans offentlige optrædner (også Dennett; Hitchens og Harris mfl) og jeg bliver lige skuffet hver gang, de spreder den samme forvirring som vores egen simone gør her på debatten, hvor alt rodes sammen i en pærrevælling, ja han digter og fantaserer sig selv ind i alt, uden at forstå et ord af noget som helst af det han har fantaseret sig ind i, som fx Heidegger hvor han påstår at alt hos Heidegger handler om det værende (idiot må man sige), sådan er det også med simons forhold til naturvidenskab, så altså ikke bare filosofien han kløjs i, han kan intet biologisk eller intet om hjernevidenskab, hvorfor vi aldrig får en religionskritik fra hans side af med hold og bid i.
Udsendelsesrækkerne The God Question var bedre, men her var de to første udsendelser (astrofysik og evolution) igen baseret på misforståelser fra begge lejre (ateisterne såvel som de religiøse), men i 3. udsendelse var der endelig fokus på hvor religion og religiøsitet bliver interessant, nemlig når det forstås som værende noget åndeligt bevidsthedsmæssigt, fx noget mellem de 3 størrelser den fysiske hjerne; sindet; og bevidstheden (bevidst tænkning). Disse 3 størrelser kan ikke reduceres til hinanden eller værende lig/identisk hinanden, men er uløseligt forbundne, så intet åndeligt liv, sind, eller bevidsthed (tænkning), uafhængig af hjernen (den hjerne der er integreret vores legemlige biologi). Og intet som hvordan vores hjerne er skruet sammen (her findes vores personlighed, karakter, intelligens, kreativitet som etik og moral mm) og hvordan vi via religion og religiøsitet (åndsaktiviteter, et aktivt liv med Gud/Ånden/hjernen, bøn, meditation) kultiverer, danne og opbygge den funktionsmæssigt og i kompleksitet mm konstant påny, har større betydning for hvordan vi mennesker skaber samfund og civilisation (det ideelle samfund måske). Derfor er teologi så vigtig, så vigtig, så fandens vigtig, fordi det er den eneste videnskab der for alvor tænker os mennesker med, vores subjektivitet som virkelighedsopfattelse (selv - verden strukturen holistisk set), hvilket naturvidenskab netop ikke skal tænke med. Teologien er den første og største videnskab der har begivet sig af hermed, og den har affødt en lang række discipliner som psykologi og de eksistentialistiske filosofier og øko og livs -filosofierne mmm, som Einsteins kosmiske 'religiøse' betragtninger.
Da Dawkins; Dennett; Hitchens; Harris mmfl, de ikke giver mig de ting jeg har brug for, nemlig 1) teologisk filosofisk kompetent forståelse og reflektion og 2) at deres postulater om religion og det religiøse spørgsmål (hvor skadeligt det er for samfundslivet og for den enkelte) bliver undersøgt og underbygget videnskabeligt, har jeg vendt mig rundt på hælen fra disse typer (aggressive aggiterende ateister uden kontinental europæisk filosofisk dannelse (den anglosaksiske kulturkreds forstår ikke den teologiske filosofi, kun hos enkelte fagfilosoffer)), som Einstein også gjorde det i sin tid hvor han nægtede at lade sig spænde for et vulgært ateisme vogntog, og jeg har vendt mig imod neurotheologien (især Andrew Newberg), hvilket passer som fod i hose med mine mange års neuropsykoanalytiske studier. Al forskning peger på at religion og religiøsitet slet ikke er skadeligt for samfundslivet eller for den enkelte. Og i det lys mange er rystede over at bestseller ateisterne (nævnt først her) er sluppet afsted med alle deres påstande om religion og religiøsitets skadelige virkninger uden at de overhovedet videnskabeligt har underbygget, eller forsøgt at underbygge, disse deres påstande.
Nå tilbage til det bredere perspektiv, hvordan forestiller vi os det ideelle samfund og ikke mindst vejen derimod, hvilke midler (religion eller ikke religion, eller fx: religion og videnskab hånd i hånd på vej derimod, for der er fx ingen konflikt mellem religion og videnskab, disse trives i bedste velgåenhed sammen, ja de har alle dage kunnet befrugte hinanden, når religion ikke stivner i fundamentalisme, men forbliver fri og tænkende som hos fx Paulus), så kan vi da lige slutte af med en mand der godt gad reflektere over disse spørgsmål, nemlig Einstein:
Our time is distinguised by wonderful achievements in the fields of scientific understanding and the technical application of those insights. Who would not be cheered by this? But let us not forget that knowledge and skills alone cannot lead humanity to a happy and dignified life. Humanity has every reason to place the proclaimers of high moral standards and values above the discoverers of objective truth. What humanity owes to personalities like Buddha; Moses, and Jesus ranks for me higher than all the achievements of the inquiring and constructive mind. Albert Einstein.
mvh HansKrist.
PS:
Du skriver Bjørn:
Jeg må konstatere, at vi taler ikke samme sprog, Simon. Du kan ikke se, hvad vi skal bruge teologien til, men det kan jeg. Vi skal bruge den til at forstå, hvad der foregår i hovedet på alle de mennesker, der har teologisk hjernespind som livsgrundlag, og som har indflydelse på samfundsstrukturen i masser af lande verden over. Så enkelt er det.
Du er inde på noget rigtigt, sandt, nemlig at teologi har alt at gøre med hvad der foregår i hovedet på os, og hvordan dette udmønter sig i vores adfærd (hvor religion kan tæmme primitiv adfærd) vores sundhed og intelligens og kreativitet, som etiske moralske samfundsvirke og engagement.
Religion formår at gøre den enkelte til herre i eget hus/hjerne (fordi sind/Ånd/ego/jeg'et ikke er identisk hjernen) således at den nyere specifikke human brain (især forhjernen og anterior singulate (15 million år gamle neurontyper)) hvor der findes etisk bevidst fornuftig villen som det er sædet for empatisk theory of mind strukturen ikke mindst), men dette kræver at amygdala (450 millioner år gamle neurontyper) ikke kupper og overstresser hippocampus der spiller en formidlende rolle opad i det cognitive system blandt andet. Hvorfor amygdala vreden/aggressiviteten (imod næsten (vore medmennesker gøres til modmennesker), den fremmede, en fjende, hvorved kamp flugt mekanismerne aktiveres) derved overstresser hippocampus, der skrumper og amygdala vokser, hvilket medfører stress (hukommelsestab og koncentrationsbesvær og dermed indlæringsbesvær) og demens, der hovedsageligt skyldes en svækkelse af forhjernen, der netop ikke er i brug, aktivt, når vi er fyldt med raseri, vrede og aggressivitet imod andre mennesker. Hvilket vi har et fantastisk eksempel på med vores egen simone, hvor hans personhad og raseri, netop løber af med ham, og al rationalitet, som solid "theory of mind" funktion og empati, som fornuft og kritisk analytisk tænkning der sidder i forhjernen er sat ud af styr, som at den stakkels mand ikke kan sove om natten, et meget tydeligt tegn på alvorlig stress. En ond cirkel begynder så hvis man pga stress fx ryger ekstra meget og man pga søvnighed (skyldende mangel på nattesøvn) også tilfører sig selv overdreven kaffe, hvilket igen medfører stor irritabilitet, som igen aktiverer amygdala. I en sådan situation ville vedkommende være bedre tjent med en sygemelding frem for konstant at skulle være en pestilens for sine nærmeste omgivelser, der konstant skal intimideres.
Som jeg korrekt skrev på chatten:
man ved fra hjerneforskningen at forhjernen især sættes ud af funktion (uden at mennesket selv er klar over det) når man på amygdala vis rives med af vrede og irritabilitet i forhold til andre mennesker, man tror man tænker og reflekterer rationel
i forbindelse sin amygdala følelsesmæssige progrom propaganda, men det er ikke tilfældet viser nyere scanninger, forhjernen er sat ud af funktion, og det er en illusion at man tror ens dedømmelse, fordømmelse af andre er rationel og berettiget
helvede er når ens liv bliver sort hvidt, og ja man skader andre, men man skader også sig selv og sin sunde hjernestruktur, som nattesøvn som helbred
|
|
|
|
