|
Skribent: Simon
Emne: Re: Hvad er kristendom?
|
Hej Ole..
”Tag en ung mand fra arbejderklassen, som er født med en normal begavelse. Men krisen i det kapitalistiske samfund har gjort, at hans far og mor er arbejdsløse, så han må gå ud af skolen på et tidligt tidspunkt for at prøve at hjælpe på familiens økonomi med tilfældige småjobs. Han kan heller ikke komme i lære, for der er mangel på lærepladser, og da han træffer en pige, som han gerne vil leve sammen med, kan de ikke få nogen lejlighed at bo i. Det gør ham efterhånden ret ulykkelig, og det udvikler sig til en reel depression, men desværre er der et års ventetid på psykiatrisk hjælp, så han glider dybere ind i depressionen. Så kommer du og siger til ham: Kære ven. Samfundet har da ikke frataget dig retten til at være lykkelig, for det er op til hver enkelts evner og skaberkraft af skabe sig en lykkelig tilværelse. Der er skam ingen af os andre, der vil lægge dig hindringer i vejen”.
- At mulighederne for arbejde svinger i kraft af udbud og efterspørgsel, er et rent politisk projekt Ole, hvor virksomheder med kapital sætter hjulene i sving og skaber en levefod for mange mennesker og dermed et samfund der udvikler sig. Dette kan ske i et hvilket som helst samfund, enten styret af staten eller i form af et frit marked hvor virksomheder styrer deres egne bedrifter og flytter kapitalen derhen hvor den gør bedst nytte. Jeg foretrækker så langt et land med frie bedrifter i udvikling, hvor kapitalen får et flow og konkurrence sætter niveauet på forskellige områder, fremfor en planøkonomi der ingen udvikling er i – der vil være sving som ved en cosinuskurve uanset samfundsformen, men vi har alle grundlæggende større effekt af det frie marked end af en lineær økonomi; det er grundlæggende hvad jeg sir Ole. Og det er her demokratier med frie industrier har vist sig uovertrufne hvad angår det at skabe arbejdspladser og derved fundamenter for en levefod. Friheden ligger i at staten ingen direkte politiske interesser har i bedrifterne, de kan være styret uafhængig af en evt. regerings politiske interesser, ja du ka’ for den sags skyld frit bygge dig en bedrift på det kommunistiske manifest, såfremt der er økonomi i den, men du kan ikke laste samfundet - dvs. samfundsborgerne – for at der pludselig ingen økonomi er i bedriften.
Lykke er ikke en ret Ole, lykke er en omstændighed i livet der kan opstå momentvis og uafhængig af politiske interesser og samfundsøkonomi i øvrigt. Det er ikke politikernes eller samfundets arbejdsopgave at sørge for vores lykke, den har vi selv ansvaret for at skabe i livet. Det er derimod vores – alle samfundsborgeres – ansvar, at sørge for at vi har de bedst egnede politikere til at styre landets økonomi og sørge for at budgettet hænger sammen med de indtægter der er at gøre godt med.
Eksemplet med din unge mand her, viser i stedet noget om en række misforståelser og forventninger til livet, som må anbringes helt andre steder, for livet er netop et ansvar han netop må påtage sig, og det kan jo ske på utallige måder. Depressioner som den i 30’erne indgår også som konsekvens af samfundsøkonomi, ved du, hvor netop spørgsmålet om de bedst mulige betingelser for bedrifters udviklingspotentiale er temaet. Det viser os en masse om, hvor afhængige vi som samfund og kultur er af at vores omkringværende samfund fungerer godt, at det ikke er lige meget hvilke politikere vi sætter ved roret og at det ikke er helt lige meget om der opstår et gab mellem politikere og befolkning – som når vi fx fjerner beslutningsprocesser fra de nære miljøer. Når det går galt, som det nyligt gjorde i US og krisen bredte sig til resten af verden, får det stor indflydelse på vores liv og dermed sindsstemninger, men ansvaret for hvad det er for en politik der bliver ført, er vores eget!
”Min opfattelse er, at hvis et menneske efter evne søger at bidrage til samfundet, så er det samfundets (de andre menneskers) pligt til gengæld at give ham samme mulighed for at føle sig lykkelig”.
- Ja, det forstår jeg ;) Men det er jeg altså helt uenig i – desuden ka’ biokemiske processer forandre sig og skabe helt umulige betingelser i selve hjernen, der intet har at være med samfundet.
Men det er selve betingelserne for livsudfoldelse, altså at der er arbejde og uddannelsesmuligheder med retning imod et virke, at vi kan forvente vore politikere arbejder på at skabe de bedste muligheder for. Det enkelte menneskes lykke (eller serotoninrush) bliver det hvert enkelt menneske selv at ansvare for, i det omfang mennesket selv bestemmer i hvilken retning livet skal forme sig. Deri ligger friheden til selvbestemmelse, og den kan vi af etiske årsager ikke sådan fratage mennesker, heller ikke når deres valg af udd. og dermed leveform tydeligt viser retningen. Vi kan m.a.o. ikke pålægge politikere ansvaret for din vens depression, men vi kan derimod forvente at fællesskabet (samfundet) stiller hjælp til rådighed, og der sker jo også.
”De fleste politiske styreformer fratager dele af deres befolkning muligheden for at skaffe sig de mest essentielle fornødenheder til fordel for de smarte og bedre begavede, og på det globale plan fratager de rige lande, som vi tilhører, de fattige landes mulighed for at skabe en rimelig fordeling af samfundsgoderne”.
- Nej, demokratiet som styreform bestemmer ikke hvilken politik der bliver ført, og det er dét du her forveksler Ole. Vi ka’ derimod sige, at vi alle har et medansvar for den politik der bliver ført ud i livet, og at det, når det går galt, bliver vores ansvar at indsætte bedre politikere. Fordelingspolitikken kan det imidlertid være svært at få indflydelse på, og det er grunden til at jeg er mere glad i det direkte demokrati – det er bare klarere hvem der reelt tar beslutninger når det virkelig gælder, politikere fremstår dermed klarere som befolkningens redskaber. Debatterne må foretages i folketing, senater osv. men også i samfundet, i det omfang det er rimeligt. Men grundlæggende handler det om den politik der bliver ført, selv demokratiet som styresystem står stadig uanfægtet som det bedste vi hidtil har set. Socialisme er også en politik, som jo sagtens ka’ iværksættes i et demokrati.
”Hvis du ikke kan forstå det, Simon, så har du hverken forstået Huxley eller Dawkins og slet ikke mig”.
- Du roder mange ting sammen Ole, og misforstår faktisk hvad Dawkins taler om - det er tydeligt. Men la’ os gradvist ta’ en debat om tingene henad vejen, for mig dog i det omfang jeg ka deltage ,)
Mvh
Simon
|
|
|
|
