|
1
registreret
(1 usynlig),
480
gæster og
2333
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Hvad er kristendom?
|
Jeg kan forstå, Simon, at vi lægger noget vidt forskelligt i ordet ret. Jeg skal gerne illustrere det med et eksempel.
Tag en ung mand fra arbejderklassen, som er født med en normal begavelse. Men krisen i det kapitalistiske samfund har gjort, at hans far og mor er arbejdsløse, så han må gå ud af skolen på et tidligt tidspunkt for at prøve at hjælpe på familiens økonomi med tilfældige småjobs. Han kan heller ikke komme i lære, for der er mangel på lærepladser, og da han træffer en pige, som han gerne vil leve sammen med, kan de ikke få nogen lejlighed at bo i.
Det gør ham efterhånden ret ulykkelig, og det udvikler sig til en reel depression, men desværre er der et års ventetid på psykiatrisk hjælp, så han glider dybere ind i depressionen. Så kommer du og siger til ham: Kære ven. Samfundet har da ikke frataget dig retten til at være lykkelig, for det er op til hver enkelts evner og skaberkraft af skabe sig en lykkelig tilværelse. Der er skam ingen af os andre, der vil lægge dig hindringer i vejen.
Min opfattelse er, at hvis et menneske efter evne søger at bidrage til samfundet, så er det samfundets (de andre menneskers) pligt til gengæld at give ham samme mulighed for at føle sig lykkelig, som de højt begavede kreative mennesker som qua velhavende forældre har fået en lukrativ uddannelse på et område uden arbejdsløshed.
Ideen i at være medlem af et samfund er jo, at man ved at bidrage til en af samfundets funktioner, får mulighed for en bedre tilværelse, end man kan skaffe sig alene. Hvis det cellesamfund, som din krop består af, blev drevet efter samme principper, som du hylder, ville din lykkefølelse have dårlige betingelser, for du ville være ædt op af kræft under store smerter. Det er et af resultaterne af Dawkins tanker om det selviske gen.
De fleste politiske styreformer fratager dele af deres befolkning muligheden for at skaffe sig de mest essentielle fornødenheder til fordel for de smarte og bedre begavede, og på det globale plan fratager de rige lande, som vi tilhører, de fattige landes mulighed for at skabe en rimelig fordeling af samfundsgoderne. Socialismens idé er god, men i praksis bliver den uigennemførlig på grund af den enkeltes egoisme.
Hvis du ikke kan forstå det, Simon, så har du hverken forstået Huxley eller Dawkins og slet ikke mig. Jeg siger ikke, at alle mennesker skal være lykkelige, for det er en utopi, men jeg siger, at et godt samfund skal stræbe efter at gøre flest mulige tilfredse (og dermed lykkelige). Det gælder også for det globale samfund. Vi, som er priviligerede fra fødslen har en pligt til at hjælpe de mindre priviligerede, for det er deres indsats, der har givet os de samfundsmæssige fordele, vi nyder godt af. Det er min opfattelse af, hvad ret er.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
