annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Nørresundby Rødhus
Hvem er online?
0 registrerede 513 gæster og 244 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Hvad er kristendom?

Hej Ole--

”Jeg ville ønske, Simon, at du kunne udtrykke dine meninger mere kort og koncist!

- Hva er det præcist der er uklar?

”Men for at gøre en lang historie kort, så mener jeg selvfølgelig ikke at religiøse grupperinger er en nødvendighed, men gruppetilhørsforhold er det, hvad der så end er deres samlende element”.

- Min anke er, at religioner slet intet har at tilbyde samfundsborgere, som de ikke kan få tilfredsstillet i alle mulige sammenhæng rundt om i samfundet. Og alene her på debatten, ser vi samme holdning i rotation om og om igen.

”Kapitalismen har været et effektivt værktøj for den teknologiske og handelsmæssige udvikling, men bagsiden af den er, at den spiller på den menneskelige egoisme, så den vil aldrig kunne skabe et globalt samfund”.

- Det er de politiske visioner der skaber en sammenhængskraft på globalt plan, selve kapitalismen er og var bare et virksomt værktøj - virksomhedsejere iværksatte industrialiseringen og samfundet fik dermed en kapitalindsprøjtning der kom(mer) samfundsborgere til gode. Det er og var skam en nødvendighed for de fremadrettede politikker som netop bestod af et væld af sociale incitamenter i modsætning til egoisme, det var her en fordelingspolitik omkring kapitalen endte i en Socialisme og siden en kommunisme, som heller ikke havde noget religiøst incitament.

”Demokrati er ikke en entydig størrelse”

- Hvor står der at demokratiet er en entydig str.? - demokratiske styresystemer ka' kam udvikle sig, jeg pers. er tilhænger af det direkte.

”Masser af samfund kalder sig demokratiske, skønt de hver især undertrykker dele af befolkningen og tilgodeser andre”.

- Ja, samme demokratiske styresystem er bare indrettet forskelligt med uens politiske formål, hvor fx det russiske og kinesiske mere er en udvandet kapitaliseret form for kommunisme med folkeforbund/valg osv. Det opr. gr. demokrati ville vi skam heller ikke i dag opfatte særlig positivt, fordi slaver/ikke-borgere slet ingen valgret havde. Men selve styresystemet udbredte sig, fordi det var fordelagtigt for stater idet det inkluderede borgerne og skabte selvstændighed og sammenhold ved udbredelse af information m.m. Det er selve styresystemet der fungerer godt, og selve de politiske formål der kan være ringe – hvor vi selv har ansvaret for de mennesker vi sætter til at repræsentere os. Der findes intet politisk perfekt system, og der er ikke tale om den slags.

”Alligevel forsøger de vestlige kapitalistiske demokratier at tvangsdemokratisere de fattigere lande, ikke for at gøre dem lykkeligere”.

- Hvis demokratiet skal påtvinges et forhold til lykken, må det være det, at demokratiet i modsætning til totalitarismen skaber en bedre udsigt for individets mulighed for at skabe et lykkeligt liv, og dette fordi, at individets lykke i et demokratisk samfund slet ikke afhænger af staten, men af egne evner og skaberkraft.
Der har overalt i vestlige demokratier været stor politisk uenighed om effekten af en amerikansk udenrigspolitik, eller nærmere betegnet Bush-administrationens demokratiudbredelse, som i modsætning til demokratiske lykkepiller var et forsøg på at dæmme op for en terrorisme ved at nedbryde totalitarismen med en krigsmaskine. Man kan godt sige, at det tar en krig at skabe et demokrati, men det er en intern politisk krig der gennem historien også har udmøntet sig i borgerkrige m.m. Grundlæggende handler dette mere om selve udenrigspolitikken end om demokratiets struktur og nødvendighed, for div. politikere ved udmærket at det tager en mindre evighed at skabe et demokratisk land. Det er bare den igangværende proces vi ser i nutiden rundt om i verden, og dén div. radikaliserede muslimske grupper forsøger at terrorisere.

”..men for bedre at kunne udnytte deres ressourcer selv. Det ser man tydeligt i f.eks. Afrika. Uligheden i verden stiger”.

- Ja, men en større del af Europas velstand kan faktisk siges at handle om udbytning af mange afrikanske lande. Vi har en lang og ubehagelig historie at slæbe på, og den skal vi være os bevidst om. Effekten af denne udbytning er OGSÅ politisk, det var virksomhedspolitik der lå til grund, og vi ser nu et flow af mennesker der søger tiæ Europa. Men dette er en lang diskussion.

”At der ikke findes et universelt styresystem udelukker jo ikke, at et sådant kunne udvikles”.

- Nejda ;)

”Men det kræver, som jeg nævnte for Zenia, at alverdens børn bliver opdraget med de samme altruistiske værdier”.

- Det tvivler jeg stærkt på som incitament – altruismen. Derimod tror jeg man skal erkende, at menneskers individuelle behov må tilfredsstilles for at et fællesskab/samfund ka’ opnå en behovstilfredsstillelse – ellers kommer individet til at handle imod sig selv, som vi har set det i div. samfundstyper tilbage i tiden, og det var faktisk noget i retning af dette Thomas Mores Utopia handlede om ;)

”Børn fødes jo uden præferencer og bliver til, hvad de opdrages til. Det er til overflod bevist gennem tværkulturelle adoptationer”.

- Børn er mere end dét, hvis netop de opdrages til selvstændig refleksion og derfor ejer evnen til også at kritisere egne motiver.

”I dagens verden bliver de opdraget til at tilhøre en gruppe, der pr. definition er "bedre" end alle andre grupper, som derfor må bekæmpes. Men et velfungerende verdenssamfund betinger jo netop, at alle tilhører samme gruppe”.

- Det er vigtigere at børn lærer at tænke selvstændigt, uafhængig af grupperinger men som en erkendelig del af et omkringværende samfund, overfor hvilket de har et medansvar. Det er vigtigt at de så tidligt som muligt lærer at blive sig selv uden forsamlingsskræk – et fællesskab består af enkeltstående individer der bare har noget at være fælles om, at ”identificere sig med et fællesskab” er noget andet det at erkende egenfordelen af fordelen ved fællesværdien.

”Aldous Huxley har i Fagre Nye Verden beskrevet de grundlæggende betingelser for et samfund, hvor alle er lykkelige. Det betragtes som et skræmmebillede netop fordi vi ønsker at være lykkelige på bekostning af andre og ikke i fællesskab med andre”.

- Vi er forskellig fra det fælles, mange forskellige der kan slutte op om ”noget” vi ikke er identiske med, og det gode for det fælles, må også være en nytteværdi for det enkelte menneske, ellers er der ingen politisk forankring at slutte op om.

Mvh
Simon
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Oscarvinderen Louis Gossett Junior er d..
29/03/2024 16:06
Signalfejl skabte forsinkelser på togdr..
29/03/2024 15:49
Polens præsident stopper lov, der skull..
29/03/2024 15:35
Israel: Hizbollah-leder dræbt i Libanon
29/03/2024 13:22
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Nyheder fra Religion.dk