|
0
registrerede
219
gæster og
312
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Hvad er kristendom?
|
Jeg ville ønske, Simon, at du kunne udtrykke dine meninger mere kort og koncist, for det er noget af en ørkenvandring at kæmpe sig igennem dine Hanskristlange og omstændelige indlæg uden opdeling i emnemæssige afsnit. Men for at gøre en lang historie kort, så mener jeg selvfølgelig ikke at religiøse grupperinger er en nødvendighed, men gruppetilhørsforhold er det, hvad der så end er deres samlende element.
Kapitalismen har været et effektivt værktøj for den teknologiske og handelsmæssige udvikling, men bagsiden af den er, at den spiller på den menneskelige egoisme, så den vil aldrig kunne skabe et globalt samfund, der gør det store flertal tilfredse med livet, og fylder dem med lyst til at hjælpe andre. Den gør det stik modsatte.
Demokrati er ikke en entydig størrelse. Masser af samfund kalder sig demokratiske, skønt de hver især undertrykker dele af befolkningen og tilgodeser andre. Alligevel forsøger de vestlige kapitalistiske demokratier at tvangsdemokratisere de fattigere lande, ikke for at gøre dem lykkeligere, men for bedre at kunne udnytte deres ressourcer selv. Det ser man tydeligt i f.eks. Afrika. Uligheden i verden stiger.
At der ikke findes et universelt styresystem udelukker jo ikke, at et sådant kunne udvikles. Men det kræver, som jeg nævnte for Zenia, at alverdens børn bliver opdraget med de samme altruistiske værdier. Børn fødes jo uden præferencer og bliver til, hvad de opdrages til. Det er til overflod bevist gennem tværkulturelle adoptationer.
I dagens verden bliver de opdraget til at tilhøre en gruppe, der pr. definition er "bedre" end alle andre grupper, som derfor må bekæmpes. Men et velfungerende verdenssamfund betinger jo netop, at alle tilhører samme gruppe.
Aldous Huxley har i Fagre Nye Verden beskrevet de grundlæggende betingelser for et samfund, hvor alle er lykkelige. Det betragtes som et skræmmebillede netop fordi vi ønsker at være lykkelige på bekostning af andre og ikke i fællesskab med andre. Men den altruistiske følelse er også en del af den menneskelige natur, og det er den, som et globalt styresystem må fremme. Vi må lære at sætte menneskeartens interesser over vore egne egoistiske, og det kan måske ændre evolutionens retning på længere sigt.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
