annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4493994
Et andet syn 1173447
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 937219
Jesu ord 818391
Spirituel omsorg 773613
Galleri
Paul Tillich
Hvem er online?
0 registrerede 4 gæster og 97 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Hvad er kristendom?

Hej Ole..

”Du overser en ganske væsentlig ting ved religionerne, Simon, og det er, at de skaber et nødvendigt gruppetilhørsforhold. På menneskets nuværende udviklingstrin har ikke alle individer intellektuel kapacitet til at opstille et fælles brugbart etisk regelsystem, så derfor vil du ende med et samfund, hvor jungleloven (læs; anarki) hersker og tilfældige grupperinger bekæmper hinanden nådesløst”.

- Sameksistens og overlevelse betinger skam ikke gudetro, blot en politisk strategi for en kulturs udvikling, som jo har eksisteret i enhver kulturform. Pointen er netop, at religionerne slet ikke var og er nødvendige som skabte forventninger til fremtiden, på samme måde som politik var og er det. Det er kun troendes begrænset fantasi, ja måske ligefrem Arnes ”intuition”, der fik dem til at forestille sig verden på randen af kaos uden deres guder ;)
”Men den tekniske udvikling har givet os så frygtelige våben, at det ville medføre et artsmæssigt selvmord, og måske en udslettelse af alle komplekse livsformer på kloden. Så det grundlæggende spørgsmål er stadig; Hvad vil du sætte i stedet for religionerne som styreværktøj?”.

- Det er med fornuftige menneskesyn baseret på viden samt politiske fremskridtsvenlige fremtidsudsigter at vi skaber en god samfundsudvikling der får kulturer til at udvikle og ikke afvikle sig, ikke med religioner, der i stedet får mennesker til at betinge deres eksistens og livets udvikling på helt igennem illusoriske idéer uden objektiv virkelighedsforankring. Man forhindrer ikke kollektivt selvmord ved at afskrive sig ansvaret for eget såvel som medmenneskers liv og levned, men ved at se fremtiden i møde på de betingelser man skaber samfund på, fx ved at se meningsløsheden i øjnene ved brug af masseødelæggelsesvåben etc. Der ligger naturligvis en masse etiske spørgsmål til grund for idéer vi skaber og afstår fra at udvikle, det er disse etikker der er betinget af menneskets sunde tænkning, men altså ikke af gudetro.
Og det, du selvfølgelig ansporer med disse spørgsmål Ole, er jo netop at få flyttet diskussionen om vores fælles fremtid og livsformer over i en mere menneskelig udtryksform, fremfor denne kærlighedshunger til illusioner som troende alene her på debatten sætter foran hesten. En sund personlig udvikling fordrer en god samfundsudvikling som vision, så det er selvfølgelig dén der er interessant at diskutere muligheder for, for det er naturligvis derved fremtidens slægter har deres forudsætning som livsgrundlag. Og det er skam et positivt standpunkt, i modsætning til denne overlevering af kollektivt ansvar ved en kultur med gudetro som du Zenia plæderer for, idet mennesket ved netop at påtage sig et medansvar for den politiske udvikling, påtar sig et med medansvar for fremtidens mulige eksistensgrundlag. Og det svære, Ole, er naturligvis at fastholde, ja pålægge sig en medansvarlighed for et samfunds udvikling, når et samfund bliver så omfattende som dem vi ser udvikles i vor levetid, idet mennesket når det let forsvinder i mængden også let forsvinder fra sig selv – og måske netop af denne grund render rundt og leder efter guder i og udenfor sig, fordi man er ude af sig selv af angst for at påtage sig ansvaret for sit eget liv og fremtid. Og den kærlighed troende her snakker så meget om, får nu engang kun evne til eksistens såfremt muligheden for dens tilblivelse kan udvikle sig, men det kræver altså at man cutter navlestrengen og bliver sig sit eget ansvar bevidst. Dertil har man langtfra brug for gudetro, man har derimod brug for selvansvarlige mennesker der evner at se sin fremtid i møde og skabe dens udvikling!

”Mener du at socialismen i en af dens nuværende former er løsningen? Eller kapitalismen?”

- Kapitalisme er et økonomisk værktøj der får demokratiet til at fungere Ole som det ikke før har været set. Vi har masser af idéer for økonomisk udvikling der allerede er igangværende processer, men selve disse er jo betinget af politiske strukturer som bæredygtige visioner der kan videreudvikles - EU har fx masser af fornuft i sig, det er selvsagt ikke skidt med fælles politiske visioner, og dette har alt sammen noget at gøre med vore (og forfædres) livserfaringer og fremtidsudsigter, og som overhovedet ikke betinges af så meget som den allermindste gud der måtte have gemt sig i et knaphul hos en af parlamentarikerne. Løsningen på hvilket problem Ole, der er masser af problemer til, i den forbindelse? – men vi har allerede et solidt politisk fundament, det rigtige spørgsmål ligger i udviklingens form herfra.

Det væsentlige der er at forstå er bare, at religionerne ikke har og kommer til at bidrage med levedygtige fremtidsudsigter, for betingelsen for en solid fremtidsudsigt er tværtimod vores egne evner til at videreudvikle visioner på den samfundsstruktur vi allerede har, med demokratiet som styresystem, og forskellige former for økonomisk udvikling.
Der er allerede en socialisme implementeret i liberalismen og det socialdemokratiske væsen, den består simpelthen af det sociale incitament, som vi finder i et hvilket som helst parti og i et hvilket som helst demokratisk lands system – selve Socialismen som egenart var en drøm, fordi den nærmest var betinget af en planøkonomi som værktøjet, der hindrede den i at udvikle sig til noget bæredygtigt. Det var jo ikke det sociale incitament der døde, dér i 89 – ja længe før – men den økonomiske struktur, selve Socialismen havde dårlige vilkår i Kommunismen p.a. økonomiske kræfter der ikke sådan lader sig inddæmme, og de frie markedskræfter som nu fungerer, trues kun af et marked for spekulanter, men ikke af politiske visioner lande imellem.

”Eller demokratisk imperialisme?”

- Som er et dårligt begreb, for man kan hverken overtage lande og ”bare” implementere demokratier eller udvikle et demokrati over natten; det er en langsom proces.
”Indtil nu har alle disse styreformer spillet fallit i forsøget på at skabe et universelt styresystem, der tilgodeser menneskehedens interesse som art”.

- Der findes slet ingen ”universelle styresystemer” Ole, men der findes masser af udviklingsmuligheder for de demokratier der allerede eksisterer, de har nemlig alle forankring i et folkestyre som det væsentlige, men på forskellige måder. Og disse måder handler jo netop om vores medansvar for samfundsudvikling.
Det svære vi står overfor er netop den fælles ansvarlighed, men den må ha’ politisk og ikke teologisk forankring – teologien kan ingen bruge til noget. Så det er en udfordring vi ser ganske konkrete eksempler på, når der fx synes at opstå et skel mellem befolkningen og dens politikere og i et lille land som Danmark. Men når man så ser den nationalfølelse den enkelte amerikaner råder over som stolthed, ja så viser det jo lidt om mulighederne 1:150.
Det allervæsentligste er dog selve den dynamiske proces i alle udviklingsformer, for det er med drivkraften vi søger at udvikle dit og dat og hele samfund. Det er bare svært at styre stærke kræfter, som fx økonomi, og i store målestokke fremstår det enkelte liv sårbart og udsat, og her får vores empati os til at stoppe op og tænke før vi handler videre, når vi fx tænker i politiske ideologier (som du nævner). Fx ser vi tydeligt hvor følelsesladet alene det at afgive sin stemme til et valg er for det enkelte menneske, hvor vi står i et samvittighedsproblem eller et administrativt problem med partiers idéer i forhold til vores egen livssituation. Det viser bare noget om et virkeligt engagement, at det ikke er os ligegyldigt hvad der foregår omkring os, og sådan kommer det jo også meget tydeligt til udtryk mellem mennesker i verdens miljøorganisationer, folk tar simpelthen stilling med livet som indsats. Det er da positivt udover alle grænser, at vi ikke er ligeglade, og viser med al tydelighed, at vi sagtens kan forstå forholdet mellem politik og vores faktiske livsform.

Så jeg er ikke desillusioneret på dét område, det er bare forvirrende signaler og deprimerende økonomiske tilstande vi ind imellem står overfor, men de politiske kræfter er bare yderst nærværende overalt omkring os, og den tendens ser bare ud til at styrkes – i modsætning til religiøse statiske idéer om…ja, vælg selv; der er bare ingen virkelighedsforankring i tråde som ”guds mund”, ”kristendommen…bla-bla-bla” osv.osv. Og jeg begriber ikke hvad fanden vore troende meddebattører egentlig forestiller sig nogen skal bruge deres klicheer til.

Mvh
Simon
Seneste indlæg
Mening med mit liv?
af ABC
17/02/2020 12:59
Gerth Drost
af Gerth
17/02/2020 08:13
Mellemrummet
af Simon
15/02/2020 16:33
Lyser på vej
af Simon
13/02/2020 21:57
Hvad HansKrist dog skriver
af ABC
13/02/2020 19:04
Nyheder fra DR
Fremtidens gadget? Spion-armbånd kan si..
17/02/2020 19:14
Politi optrevler internationalt hvidvask..
17/02/2020 18:49
Deler du krænkende billeder, kan det ko..
17/02/2020 18:35
LÆS SVARENE om selvskade: Det bedste er..
17/02/2020 18:15
Alchemist brager ind på Michelin-scenen..
17/02/2020 18:02
Nyheder fra Religion.dk
Hvad er holocaustteologi?
17/02/2020 06:18
Blasfemilov i Finland skaber martyrer fo..
13/02/2020 06:30
Teolog: Løgstrup kan bidrage til robote..
12/02/2020 06:15
Er Ungarns kristne enige med Orbán?
11/02/2020 06:13
Kirke, kultur og natur til din vinterfer..
10/02/2020 08:54