|
0
registrerede
437
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad er kristendom?
|
Simon skriver (til Zenia):
Hvad der betyder noget for dig som kristen, er jo troen på at gud eksisterer og at du får evigt liv efter din død.
Først; Zenia formår nok at svare for sig selv. For det andet; hvordan pokker kan et menneske der ingen virkelige Gudserfaringer har (eller vil anerkende), såvel som dagligt liv med Gud, fortælle hvad der betyder noget for mennesker der har et sådant konkret erfaringsnært forhold; Guds liv, liv med Gud, hvor de ovenikøbet lever med Guds Ånden givet immanent (individuelt konkret personligt)?
For det tredie; så er troen på Guds eksistens den værste form for ateisme, ja det er en tåbelighed uden lige (udtalt af en af det 20. årh største teologer). Vi (vi mennesker) har eksistens (står ud og frem) men Gud har pr definition i teologien ikke eksistens på den vis, samme måde, derimod henføres, kategoriseres Guds'spørgsmålet', 'issue', til alt hvad der har at gøre med vores potentialitet eller essens.
Troen er ikke tro på noget, men troen dækker i kristen forstand over at mennesket i Kristus, har liv og virkelighed med Gud; at Guds Ånd, nu er os immanent givet hver og en og at dette har disse kvaliteter:
Troen er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny af Gud, Joh l, 12-13. Den døder den gamle Adam og gør os til helt andre mennesker i hjerte, sind, tanker og alle kræfter. Troen bringer Helligånden med sig. Ja, troen er en levende, skabende, virkende og mægtig ting. Det er umuligt, at den ikke uafbrudt gør godt.
Hvis et menneske har erfaret disse forhold (førstehåndskendskab og personlig (introspektiv) erfaring af begrebernes indhold), da er enhver tale om Guds eksistens der ikke kan bevises eller som forsøges efter alle kunstens og filosofiens som teologiens spidsfindigheder at bevises, totalt irrelevant.
Vores tidligere debat kollega Ipso Facto bragte i sin tid et citat efterfulgt af 2 religiøse afmagtspostulater, følger her:
"Ganske vist lader Gud sig ikke bevise, lige så lidt som han lader sig modbevise. Man må tro på ham, og det betyder: man må opleve ham. Hvor han ikke opleves, nytter intet bevis, og hvor han er blevet oplevet, behøves intet bevis. Hvor der kræves beviser, er der blevet tvivlet; hvor gudsoplevelsen modnes fuldt ud, tier enhver tvivl." - (Walter Schubart, tysk filosof (1887-1942).
To af filosoffen Johannes Witt-Hansens religiøse afmagtspostulater:
1): Det er umuligt at oversætte eller transformere religiøse erfaringer til fuldt dækkende sproglig beskrivelse.
2): Umuligt at forstå begreber som gud, djævel, himmel, helvede, frelse, fortabelse, mystik, bøn, meditation, guds-skuen uden førstehåndskendskab og personlig (introspektiv) erfaring af begrebernes indhold.
Efter her at have fået aflivet, forhåbentligt en gang for alle, den tåbelige debat om Guds eksistens (mellem ateister og de fundamentalistiske religiøse), så til andet punkt i simons påstand:
Hvad der betyder noget for dig som kristen, er jo troen på at gud eksisterer og at du får evigt liv efter din død.
"at du får evigt liv efter din død"
det var dog den mest mærkværdige påstand jeg nogensinde har mødt, for derom hvad eller hvorom alting drejer sig indenfor kristendommen er dog det evige liv mens vi lever, nemlig vores liv i Kristus (derfor dåb og nadver fx). At gå glip af Evigt liv mens vi lever og henføre det til efter døden som simon associerer det med, kaldes nærmest fortabelse i en kristen kontekst.
At det forholder sig som jeg beskriver det, er kernen i Kristusmystikken, som den inkarnationsmystik, den dækker over, og det beskrives i følgende forhold, som er et særkende for kristendommen i forhold til andre religioner, fx østens:
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
Konsekvenserne af den infra lutheranum paulinske inkarnationsmystik er følgende:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
ud over det røde med fede skrifttyper, som adskiller sig fra østens new age religiøsitet fx, så gælder også at vores eksistens ikke svækkes i den Paulinske Kristusmystik, nemlig: "no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal". Ergo kan der ikke være tale om 'evigt liv' (det guddommelige uforkrænkelige) efter døden, men alene mens vi lever. Det er hovedpointen i den paulinske kristendom og dens inkarnationsmystik. Hvis vi ikke forstår dette (at det er mens vi lever), da står vi nøgne og uforbredte (vi har fortabt og spilt vores chancer mens tid var), den dag vores såkaldte død indtræffer:
Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene. For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen – så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af. For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant.
2 Kor. 5; 1 - 5.
dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus! 1 Kor. 15; 53 - 57.
Tydeligere og smukkere kan det ikke siges, at det er mens vi lever at der er tale om det 'evige liv' eller guddommelige uforkrænkelige liv.
Det er iøvrigt også derfor vi kristne 'begræder' hver dag et menneske lever udenom eller uden Gud med inde over sit liv, så konkret personligt som det findes i Kristus, hvor vi har Guds Skabende Mægtige Ånd immanent. Noget der i den grad har forandret verden som mennesker til alle tider. Og nu viser nyere neurovidenskabelige undersøgelser at det er til det bedre, og at religion eller religiøsitet, betyder en klar forbedring af samfundet såvel som det enkelte menneskes sundhed, lykke og duelighed, egnethed. Kun autoritær dogmatisk fundamentalistisk tro eller religiøsitet skader samfundet såvel som det enkelte menneske.
Mange kærlige hilsner HansKrist.
PS:
Sjovt nok har man gennemført en større undersøgelse, hvor man har bedt forskellige mennesker, både i alder forskellige og mht tro og ikke tro, ateister fx, at forsøge sig ud i den umulige opgave at lave en tegning der skulle symbolisere Gud. Sjovt nok tegnede små børn og ateister stort set de samme stereotyper billeder af Gud. Hvorimod ældre og mere modne, spirituelt aktive mennesker formåede at tegne symbolsk abstrakt.
PPS:
det er nok ikke lige en ateist man skal lade sig inspirere af, da disse selvsagt ingen livslang praksis har med et Gudsliv, et liv med Gud, eller med Guds Ånden immanent givet os, som hos Paulus.
Langdistanceløb fx forandrer et menneske, hvilket alle nye virksomheder gør, som et nyt liv på landet, som bonderøv eller søren ryge røv, gør det, alle vore virksomheder virker tilbage på os og forandrer os. Sådan er det også med et aktivt Gudsliv; liv med Gud; et liv hvor man bevidst har taget Gud med ind over sit liv i en daglig praksis og virksomhed, også denne virksomhed/praksis virker tilbage på os og skaber dag for dag forandringer i vores liv.
Disse forandringer til det bedre på alle måder, kan man idag neurovidenskabelig undersøge og eksperimentere med, hvilket har givet udkast til en neurotheologi der er i rivende udvikling.
Jeg vedgår gerne mit aktive liv med Gud, at jeg har taget Gud med ind over mit liv, og det i en til flere daglige praksisser. Alt dette bunder i mine mystiske religiøse erfaringer fra en tid jeg var indifferent overfor religion og kristendom. Disse mærkværdige mystiske åbenbarings erfaringer hvor jeg transcenderede min hverdagsbevidsthed som normale væren til, blev så kraftige til sidst at jeg måtte tage dem seriøs og begynde at kontekste dem, og det blev som sagt i forhold til den kristne teologi at denne kontekstning gik op i en højere enhed, og endda blev til yderligere inspiration for mig. Dette hændte mig mange år før neurotheologi blev en anerkendt disciplin, hvorfor jeg var på sporet af neurotheologien mange år før den så dagens lys, fordi jeg netop kaldte theologi for psykiatri, som jeg aldrig var i tvivl om at mine mystiske religiøse transcendens erfaringer der totalt forandrede mig og mit liv, at disse stod i et dialektisk dynamisk kreativ forhold mellem hjernen - sindet - og bevidstheden min. Forholdet mellem disse 3 størrelser er intet mindre end nok noget af det mest spændende der videnskabeligt set findes indenfor neurovidenskaben idag, og da især indenfor neurotheologien.
|
|
|
|
