|
1
registreret Arne Thomsen
523
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Hvad er kristendom?
|
Hej Zenia..
Ja, det er ikke spor atypisk for kristne troende i dag at tillægge guden sociale imperativer, men den slags handler nu om vores erfaringer med livet og ønsket om at drage endnu bedre erfaringer, altså vores egen evne til udvikling af værktøjer og kundskaber mod en bedre socialitet som samfundsmæssig sammenhængskraft. Det er denne menneskelige virkelighedsanskuelse der strækker sig langt tilbage før de kristne udbrød fra jødiske små forsamlinger – som jo også skete udfra et ønske om udvikling, idet jødiske traditioner og ritus sandsynligvis fastholdt den enkeltes levevis og livsforståelse. Der har m.a.o. været behov for en anderledes måde at forstå sig selv og sit forhold til livet.
Der hvor jeg ville ha dig hen, var tilbage til udgangspunktet for en tro så forskellig fra den du i dag ser og dyrker, altså, at der også er sket noget med også kristendommen du i dag forholder dig til. Masser af troende implementerede med tiden politiske krav og værktøjer i deres forhold til de mulige og nødvendige forandringer imod noget bedre for både befolkningen i det nære som i hele Europa, ikke sandt; pludselig opstod der ved tanken selv en række reformationer der gennem tiden endte i en række politiske ideologier for en bedre social udviklingsproces. Her har den kristne troende altså været nødt til at adskille sit eget gudsforhold og forholdet mellem mennesker; fordi politiske virkemidler med deres ideologier langsomt indtog fællestanken, hvor man fremfor at overlade og forklare livets udvikling til guder, som man var vant til, tog udviklingen på sig som selvanvarlig for livet og dets måde at udtrykke sig. Man greb simpelthen ind i livet og forandrede sin egen skæbne med politiske værktøjer, og det var dette vore gamle græske og romerske aner viste os var muligt, hvorfor vi altså ikke ka’ honorere kristendommen for en menneskelig udviklingsproces som mennesket selv har vist sig ansvarlig for, med netop fredelig sameksistens som en mulighed ved hjælp af forskellige tankeformer og ambitioner for et fællesskab.
Vi ser nøjagtig de samme strømninger overalt omkring os i dag, helt ud i dybt radikaliserede jødiske, kristne og muslimske sekter, som ligeledes må implementere politiske ideologier med økonomiske modeller for at skabe forandringer, men forandringerne er menneskelige og livets udvikling et spørgsmål om menneskets vilje, ikke guderne – som ser passivt til som altid før, inde i de troendes egen tankeverden. Man kan sige, at der skulle viljestærke mennesker til, for at løsne mennesker fra en selvforståelse som et guddommeligt udtryk. Og det er jo lykkedes fint. I dag kan mennesker netop skabe og forandre deres liv, ikke sandt, hvor de tidligere grundstødte i forskellige former for religiøs praksis – du ved: ”vi plejer altså, osv.”. Nu sidder vi i stedet fast i politisk vanetænkning, men også dette kan vi bedst forklare ved mennesket selv.
Du skriver:
”Til det første egentlig blot dette, at jeg i rigtig mange år - når jeg havde kaos indvendig eller problemer - analyserede det sådan, at det måtte være "andre menneskers skyld" ... og de kunne jo bare o.s.v. ... Men efter at have vendt det om og med hjælpen oppefra ... er gaven en større fred med alle andre og mig selv”…
- Ja det sir du jo, men jeg vil nu vende blikket imod hende der faktisk forandrede sig ved egen skaft, ved netop at analysere sine egne handlingers motiver, fordi denne tankekraft jo var den forløsende faktor til at se nye perspektiver for selvudvikling, ikke sandt?
Det betyder jo ikke, at du ikke kan vende tanken mod guden, og fx tilbede denne for en styrke du fandt i dig selv, men også her ville jeg vende denne ”kongstanke” imod din egen tænkeevne, og pege på, at selve det guddommelige jo udfases ved tanken du selv skaber.
Jeg kan for øvrigt heller ikke se noget forfærdeligt i, at glæde sig over egne evner til at frigøre sig fra en cirkelslutning med samme resultat – og lad mig endelig pege på, at hvad du dér frigjorde dig fra, ville andre debattører her med fordel kunne frigøre sig fra ;)
Vi har diskuteret dette før, og jeg har som sagt forstået, at du påfører din gud dine egne tænkeevner, og så må den stå dér. Det væsentlige er uanset, at man er i stand til at frigøre sig fra noget der fastholder én i en uheldig livssituation.
”Og det er så min oplevelse, at denne fred breder sig som ringe i vandet ... så det er måske i al ydmyghed min foræring til verden”.
- Menneskers viljestyrke til forandringer imod det bedre, indeholder sjældent megen ydmyghed overfor det der rent faktisk fastholder dem i cirkelslutninger, og det er måske meget godt, synes du ikke? ;) Det er netop disse, altså cirkelslutningerne – som er indbegrebet i selv tænkningen – jeg bare pointerer at man bør være opmærksom på: at det er disse religionerne faktisk har at tilbyde mennesker. Havde det været forandringer, ville en sådan vilje til forandring indiskutabelt ha’ medforført muligheden for opløsning af selve religionen, og som du ser, ligger dette netop ikke som en ønskelig forandring i religiøse kredse ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
