|
1
registreret
(1 usynlig),
46
gæster og
180
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.
|
Hej Arne
Det var da rart at høre. Der er harmoni i en selv og indbyrdes harmoni. Du er erfaren nok til at vide, at den sidste harmoni, indbyrdes harmoni, ikke blot kommer af sig selv, der skal arbejdes for at bevare den nogen gange.
Som eksempel: Min bror og jeg har et godt forhold til hinanden. Derfor bor vi også nu på en gård sammen. Men på et tidspunkt var vi på vej hjem fra hans vinmark med et par af hans kolleger.
Jeg har i lang tid haft problemer med min fod, hvilket gør, at jeg knapt kan gå. Alligevel satte han mig af, hjemme hos sig selv selvom den sidste bus var kørt og bad mig om, selv at gå derfra mens han kørte sine kolleger hjem. Jeg gjorde store ophævelser og i vrede kørte han mig hjem først. Jeg vil tro, at man kan sige, at vi var temmelig bitre på hinanden.
Tænk hvis det var blevet ved det, men dagen efter tog jeg ud til ham. Han beklagede, at han helt havde glemt alt om min dårlige fod. Vores forhold faldt stort set i sync igen.
Da jeg kom op i stuen, stod min lille nevø ved vinduet ud til haven: "det var godt du kom, Michael", sagde han. 
Harmoni er godt, men ikke givet. Nogle gange risikerer man at miste den og må arbejde for at genetablere den, især den mellem mennesker.
Dit klik var meget interessant. De forskellige brudstykker kan netop ikke sammenstykkes til en helhed. Helheden er ikke stykkernes samlede sum, helheden indeholder alle brudstykkerne i sig.
Opmærksomheden er ikke en lalleglad "væren i nuet". Opmærksomheden er altid til stede uanset om man er alene i naturen eller sammen med andre mennesker til en fest.
Det, som opmærksomheden, eller det opmærksomme menneske, ser er andre menneskers uopmærksomhed. Det uopmærksomme menneske oplever ikke dette.
Men en sjælden gang møder éns blik et andet blik hen over, eller midt i, denne utroligt omfattende uopmærksomhed.
Har du prøvet det, Arne? Kan du se på et menneskes øjne om det er tilstede, nærværende eller når det ikke er det?
Det er desværre alt der findes. Jeg synes at det er rigeligt nok.
|
|
|
|
