|
1
registreret Arne Thomsen
133
gæster og
324
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.
|
godt gået, super initiativ, Arne,, med at skelne mellem os, det skulle vi gøre noget mere ud af.
Jeg vil gerne her selv præcisere min position:
"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.
Badiou's kendte eksempel på en sandheds begivenhedsproces er Kristusbegivenheden som vi finder denne beskrevet hos Paulus.
det, der har grebet og sprængt dig
Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket
Det er denne ekstatiske forrykelse og grebethed (begejstring) der er kernen i den Paulinske i-Kristus spiritualitet.
Den (denne ekstatiske forrykkelse og grebethed i Kristus) er karakteriseret og kendetegnet ved at være diskontinuert, altså et brud med det bestående og med væren som det værende.
Den er fyldt med spontanitet og glæde, jubel og lovsang.
Den er fyldt med overskud af frihed (diskontinuitet) og muligheder og er tegn på at vi altid står i en ny begyndelse, den NY SKABELSE, fordi det er et brud med tidløs væren, som det værende, kosmisk statisk væren såvel som det bestående, traditionen.
1 Kor 14 viser Paulus med al tydelighed at denne ekstatiske fornuft eller begejstring, grebethed og forrykkelse vi møder i Kristus, ikke er fornuftsstridigt, ikke ødelægger fornuften. Både Tillich og ja A. Schweitzer i sin egenskab af at være mediciner, har stor beundring for at Paulus indtager denne position.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
Tillich:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.
mange kærlige hilsner HansKrist.
PS:
vi mangler måske at få kategoriseret jmp michael. Hvilket vist ikke skulle være så svært.
PPS:
jeg tror ikke debat interesserer simon (slet ikke sober debat (han vil intimidere og latterliggøre andre)), han bruger denne portal til at informere os alle om hvad han har læst og har kendskab til af kultur. Og enhver begyndende debat rakker han ned, da det jo ikke handler om hvilken kultur han har kendskab til, som hvad han har læst og forstået og er glad for. Simon er som et stort barn, han vil kun høre sig selv. Tænk bare på hvordan han har ændret trosfrihed. Og var du her ikke arne eller zenia eller treram, ville det ikke være til at holde ud at kigge ind på stedet. Simons umættelige behov for at intimidere, belyve og latterliggøre og ringeagte andre, fortæller psykoanalytisk ikke så lidt om at det ikke er lykkedes ham at komme til orde i sit eget liv, indenfor sit eget fag, og nok også i forhold til faderen i sin tid, vel også derfor han stikker en cigaret i kæften for at ligne de gamle (fædrene og onklerne), og den gamle, som han ikke tør gøre oprør imod, hvilket også er tydeligt nu vi dag for dag bliver informeret om hvad det er han har læst. Aldrig har jeg set så meget gammeldags kulturarv, ikke så mærkeligt at han er ellervild med Dawkins Dennett og de andre H-er, som må være eneste opmuntrende og oplysende og nytænkende i hans kulturarvegods bagage der er så ordinær kedelig og støvet som det er tilrøget, iltfattigt og tegn på kol'tur, mere end kultur.
Det er mange år siden jeg påstod at fornuft var lig med mangel på frisk ilt til hjernen (som det var mangel på skøn frydefuld svulmende hjerte og hjertebanken), en slags kol kvælning, hvorfor streotype angste neurotiske mænd der gerne ville være fornuftige sjældent trak vejret som de sjældent var spontane og livlige. Og hvis mænd var meget neurostisk bange for deres egen spontanitet og livfuldhed, så valgte de cigaretter at kvæle sig selv og deres spontanitet, livfuldhed med. Hvorfor mænd der røg, sådan lidt enten svimlede rundt på usikre ben og øre i hovedet eller også var de rasende (grundet mangel på ilt), der var de to typer. Folks raseriudbrud når de mangler ilt har jeg simpelthen studeret i årevis, besøg et værtshus hvor der ryges og I kan selv forsikre jer om at her er aggressionerne løse.
Hjertet og hjertebanken (vores diskontinuitive spontanitet befinder sig her) og gode lunger, ilt til organerne og et godt kredsløb, er altafgørende for vores sundhed. Vores ekstatiske spontanitets -legeme sidder i hjerte og lungeregionen. Jeg er et hjertemenneske, et spontanitets menneske og jeg bryder mig ikke om fornuften som kvælning, mangel på spontanitet.
Vigtigt at forstå, er at hvordan vi lever vores liv, også kommer til udtryk i vore tanker og filosofiske ståsted. På en dag har jeg jo lige så meget hjertebanken og optager jeg ligeså megen ilt som de to jeg ligner mindst, simon og michael, bruger en uge på. Fordi vi lever forskelligt liv, ender vi også op med forskellige livsanskuelser og filosofiske ståsteder.
Frit efter min hukommelse fra tv avisen forleden aften: der dør ca 220 mennesker i trafikken om året, men der dør ca 14000 mennesker om året af rygning. Og de fleste af dem får en forfærdelig kol død, kol lidelser de sidste år af deres liv. Da jeg har afvænnet hele min familie med at ryge, så er det ikke der jeg på nærmeste hold har iagttaget hvordan folk lider kol døden, men jeg har lige haft det tæt inde på livet, gennem naboer og bekendte for hvem dette er blevet deres skæbne.
vil lige påpege at min modstand imod rygning ikke er noget nyt, men at jeg allerede som stor dreng lagde mig ud med alle i min familie der var rygere. De har fortalt mig at de mange gange havde lyst til at slå mig ihjel grundet mine mange provokationer om deres neurose. Men idag takker de alle for at de ikke længere ryger.
Hvorfor nu al den rygesnak, i den her debat om de vores ekstatiske spontane diskontinuerte livligheds-forhold, jo fordi der intet er som rygning der dræber og kvæler, spontanitet og livfuldhed, alt det diskontinuerte springende skiftende spontane glædelige forsvinder og bliver ødelagt af rygning.
|
|
|
|
