|
1
registreret
(1 usynlig),
516
gæster og
348
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.
|
Arne skr. til Treram i trådens start flg.:
"Når du skriver - om en hånet gud: Citat: ”- og bliver han alligevel tilkendt en erstatning for svie og smerter bliver det noget besvärligt at få afleveret denne”, så overser du da, at det også er alle dem, der tror på den aktuelle gud, der hånes, og som kunne tilkendes, hvad du kalder erstatning for " svie og smerter".
- Det vigtige i Trerams indlæg her, er ønsket om bortvisning af hvad mennesket måtte føle i kontakt med kritik af synspunkter eller fantasiprodukter og meninger i øvrigt, idet retten til at udtrykke og kritisere fantasiproduktioner, faktisk er to sider af samme sag, nemlig ytrings- og trosfriheden – hvor sidstnævnte ikke er ment at skulle forsvare evt. overtro, kun retten til frit at tro på hvad som helst, uden at skulle erfare at staten forgriber sig på individet.
Så ligesom Arne (tydeligt for enhver) ikke selv evner at forklare meninger han har om skabte fantasiprodukter med sine følelser/intuition, kan vi altså heller ikke forvente andre religiøse troende vil være i stand til noget sådant, hvorfor man selvfølgelig heller ikke kan bortforklare kritik ved at henvise til følelser.
Vi må kort sagt evne at leve med evt. ”hån” (sikke et udtryk i den forbindelse) af det vi mener, for det er et grundlæggende vilkår i vestlige demokratier i vor samtid, så det må også religiøse troende fortsat kunne leve med. Kan man ikke håndtere sit følelsesliv i kontakt med kritik af ens fantasier/meninger der lægges off. frem, må man altså enten se at få det lært eller vende ryggen til og ignorere kritikken. Og det går skam fint an, mennesker i vort Folketing praktiserer dagligt at ignorere kritik af meninger med forklaringskrav, det Ting hvor man via debatter ellers skulle ha’ vendt hver en sten! ;)
Hvad skal vi med blasfemiparagraffen – med love at favorisere hvad nogen måtte føle for tillagt dogmetro? Er det ikke vigtigere, at idéer tåler en forklaring og evt. en revision ved hjælp af kritik?
At kritik kan gøre ondt, ved vi alle. Det er ikke pr. def. sådan, at kritikere er ufølsomme væsner uden nogen tilgang til forståelsen for andre menneskers følelsesliv (empati), selv om Arne tydeligvis helst vil vende ryggen til kritik udfra dét synspunkt. Det er derimod sådan, at kritik er meget nødvendig, fordi vi mennesker skaber rigtig mange tåbelige idéer gennem et langt liv, og at vore følelser for disse idéer ikke gerne skulle være præmissen for deres sandhedsværdi eller relevans, for det ville kun skabe et utal af fanatikere, og den slags kan vi sagtens tåle at få reduceret antallet af; det ka’ vi fint leve med, i et samfund som vores – eller er vort samfund efterhånden gået hen og er blevet EU-Helles? ;)
Mvh
Simon
|
|
|
|
