|
0
registrerede
250
gæster og
209
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Gud!
|
Lad os komme tilbage på sporet med et velkendt eksempel som vi alle kan relatere til:
er et menneske blevet syg, lungekræft (eller blobprop i hjertet) fx mm, så har vi den medicinske naturvidenskab til at redegøre herfor såvidt årsager dertil, som til at give en forholdsvis præcis diagnose, øjeblikkelig tilstandsrapport og derudfra prognose, som selvfølgelig mulige gode behandlingstilbud såvel som råd om gavnlig livsstil (Fx SF tidligere formand der nu vil kvitte smøgerne fordi de øger risikoen slemt for kredsløbsproblemer (arterioskelrose i ekstremiteterne (benene) såvel som hjertekranspulsårerne). Alle rygere kan tale med om disse forhold, der er ikke en eneste ryger i hele verden der ikke har kendskab hertil, hvordan lungerne "brændes i stykker" allerede fra første hiv, inhalering, og som medicinstuderende stående med en lunge fra en ryger i den ene hånd og en fra en ikke ryger i den anden hånd, alvoren stod klart for os alle, dette burde alle i 9. klasse være tvunget til at opleve.
Evnen til at kunne se sin egen personlige udvikling, at forstå sit liv udviklingspsykologisk, psykologien bag ens livsstil og måden at være til på i verden og da i særdeleshed forholdet til sig selv (som man forholder sig til sig selv), altså forholdet mellem vores bevidsthed og det ubevidste, ikke mindst det kollektive ubevidste, og dets betydning for at man udvikler sygdom er en spirituel erkendelse. Evnen til at kunne ændre livsstil (såvel som at leve i overensstemmelse med livets ånds love) hører ind under menneskets spirituelle formåen her i livet (karaktermæssigt (viljesstyrke mæssigt, noumenale frihedsgrader/ånd spiritualitet vi råder over). Såvel som evnen til at aktivere de vores kollektive ubevidste arketypiske psykiske kræfter vi råder over, der har en gavnlig og helbredende (sundhedsfremmende) indflydelse på os, vores liv, biologi. Disse nævnte forhold er den spirituelle ('religiøse') dimension i forbindelse sygdom fx, der sætter vores ego (bevidstheden, vores bevidste personlighed) i et dynamisk kreativ dialektisk forbindelse til det ubevidste, især det kollektiv ubevidste, i forbindelse en personlighedsforandring, personlig udvikling, individuation. Jung'iansk psykologi har i den sammenhæng medført en renæssance uden lige for det moderne menneskes forståelse af det spirituelle, hvad det religiøse dækker over, og da især hvad kristendommen står for og dækker over.
Disse forhold jeg betegner som spirituelle 'religiøse' forhold er den medicinske naturvidenskab begyndt at beskæftige sig med, men der vil gå mange mange år før den medicinske psykiatriske eller psykologiske videnskab vil kunne få hold på ud til mindste detalje hvilke frihedsgrader vi mennesker har, når det gælder vores selvforhold, de åndelige spirituelle eigenweltske forhold, der gælder mellem egoet, bevidstheden, vores bevidste personlighed, og så det ubevidste, især det kollektive ubevidste. Denne eigenweltske ego-self spirituelle akse der findes i vores liv mellem bevidstheden og det ubevidste (ikke mindst det kollektive ubevidste) er især psykoanalysens og den kontinental europæiske eksistentialismes domæne. Og det er her, lige HER, vi finder idag at det religiøse spørgsmål, som vores spiritualitet er blevet genaktualiseret for det postmoderne menneske (måske post postmoderne menneske, alt efter hvordan man skelner, definerer).
Det religiøse, det spirituelle, har aldrig haft en disse at gøre med astrofysik eller med evolutionsbiologi (jeg har stadig til gode at møde en betydende teolog uddannet på et europæisk universitet der mener dette (ikke engang neo-ortodoks tænkende teologer som Barth og herhjemme Regin Prenter mener dette)). Det har alle dage været et spørgsmål om mennesket som et spirituelt væsen (menneskets ånd (bevidstheden) contra Guds Ånd (det ubevidste, især det kollektive ubevidste), dets muligheder for karakterdannelse og personligheds udvikling, selv (i eigenweltsk forstand) og sammen med andre (i eigenweltsk mitweltsk forstand) selvet og næsten; altså menneskets muligheder for at skabe sig selv, karaktermæssigt (viljesstyrke mæssigt, noumenale frihedsgrader, ånd/spirit vi råder over i den sammenhæng) såvel som personlighedsmæssigt (hvor meget vi participerer og tar del i omgivelserne, naturen, vore medmennesker, såvel som kulturlivet, åndslivet, altså hvor stor en participerende integration vi kan rumme, vores personlighed kan rumme, uden at vores kerneselv lider derunder (kendt i europæisk filosofi som dannelses spørgsmålet, som mest tilhørte aristokratiet, men som i moderne tid er forsøgt i demokratierne at kunne gælde alle, hvorfor skoling og uddannelse for alle spiller en central rolle i de vestlige demokratier)).
skal vi grave dybere ind i hvad det religiøse, spirituelle dækker over, da må vi begrebsafklare sammen, tænke godt og grundigt over det vi udtaler os om, og ikke denne konstante mudderkastning og barnlige for voksne mennesker, skyttegravs positioneren og bekrigen hinanden.
Lad os nu tale om de her forhold som voksne mennesker og ikke som idioter.
mange kærlige hilsner HansKrist.
|
|
|
|
