1
registreret
(1 usynlig),
212
gæster og
169
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Gud!
|
”Det er interessant, synes jeg, at konstatere, hvordan d'Herrer ateister: Ole og Simon, regerer på, hvad de selv i denne tråd har accepteret: betragtes de videnskabelige aksiomer ikke som endelige sandheder - I stedet for at forholde sig nøgternt hertil kaster de sig ud i hadefulde angreb på ganske mange andre menneskers oplevelser indenfor mystik”.
- Det eneste interessante i denne forbindelse er kun, hvad det rent faktisk ér du debatterer - det er faktisk et spm. jeg o.a. har stillet dig utallige gange, når du ligesom her har smasket videnskaber sammen med din ”mystik”, ja ateister sammen med din gudetro osv. osv. men aldrig har kunnet forklare hvori pointen bestod. Det er bestemt ikke fordi du mangler forklaringer for afvisninger af dine idéer som relevante iagttagelser, for tværtimod har du gennem årene fået forklaringer på nøjagtig samme spørgsmål du her stiller – evt. interesserede ka’ læse de tidlige tråde i dit ”arkivskab”. Kritik af dine idéer har aldrig været et følelsesmæssigt anliggende, og det blir det heller aldrig. At du opfatter det sådan, hænger derimod nøje sammen med en iagttagelse enhver ka’ gøre sig: stærkt religiøse troende har en tendens til at knytte deres livssyn til følelseslivet, og oplever derfor en række personlige problemer når deres livssyn afvises som noget for verden/samfundet væsentligt. M.a.o. er det altså hverken Ole, jeg eller andre ateister der har et følelsesmæssigt udestående, men dig selv. Jeg for mit vedk. ville ikke blive følelsesmæssigt berørt om du pludselig blev agnostiker Arne, for dine synspunkter har intet at gøre med mit følelsesliv.
Du har faktisk kørt ud af denne tangent uden ophør hele tiden, ja nærmest givet anskrig fra dig, når kritik af dine idéer ikke mødtes med dine idéer om ubetinget respekt. Pointen i dine idéer er bare ofte svære at finde, og man ka’ jo ikke ligefrem anklage dig for at gøre det lettere at finde den, hvilket efterhånden nok må kunne forklares med, at du forlængst har anerkendt ikke selv at kunne argumentere på en overbevisende måde for dit og dat. Ingen har heller nogensinde forsøgt at fratage dig retten til at mene at guder eksisterer, det eneste vi der udviser kritik overfor den slags synspunkter siger er, at det er fuldstændig irrelevant for vores fælles verden om du føler en masse for gudetroen og tror en masse i øvrigt derom, for tro er i sig selv et dårligt udgangspunkt at skabe sig et livssyn på – for det har ingen betydning for verden om du tro lidt her og dér. Hvad der derimod har stor betydning, er fornuftige beskrivelser af vores fælles verden, fordi disse beskrivelser skaber korrelation mellem vore idéer om virkeligheden og selve virkeligheden som den kan observeres. M.a.o. er altså din mystik til ingen verdens nytte, og dette har simpelthen været et gennemgående tema som kritik af dine meninger. Du er selvfølgelig hjertens velkommen til at ”føle” en masse for kritikken, men den er nu ment som netop nøgtern tænksom business med et vist debatniveau, og ikke som en hjertegribende anmeldelse af dit personlige følelsesliv – du personliga person ;)
mvh Simon
|
|
|
|