|
0
registrerede
428
gæster og
34
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Gud!
|
"det guddommelige i Kant"
øh, what?
Kant er vel kendt for at være manden af alle der endegyldigt får destrueret det falske metafysiske verdensbillede.
Og siden har vi vendt tingene korrekt, for vores tro er ikke længere en tro på noget, vi har intet udgangspunkt i noget metafysisk eller overjordisk givet. Vi må begynde forfra om vi vil forstå troen, begynde med os selv og her finde trosgrundlaget fx i forbindelse vores moralske praksis eller liv. Eller måske som hos Hegel i vekselvirkningen mellem det universelle og partikulære.
Kant var en af de første moderne tænkende mennesker til at tale om "arketypen" for mennesket i moralsk forstand eller sammenhæng.
Now it is our universal duty as men to elevate ourselves to this ideal of moral perfection, that is, to the archetype of the moral dispositon in all its purity - and for this the idea itself, which reason presents to us for our zealous emulation, can give us power".
Kant bruger flere steder ordet arketype som betegnelsen for Kristus figuren som billedet på menneskehedens moralske fuldkommenhed.
googlen og wiki, noumenon:
noumenon, plural Noumena, in the philosophy of Immanuel Kant, the thing-in-itself (das Ding an sich) as opposed to what Kant called the phenomenon—the thing as it appears to an observer. Though the noumenal holds the contents of the intelligible world, Kant claimed that man’s speculative reason can only know phenomena and can never penetrate to the noumenon. Man, however, is not altogether excluded from the noumenal because practical reason—i.e., the capacity for acting as a moral agent—makes no sense unless a noumenal world is postulated in which freedom, God, and immortality abide.
unless a noumenal world is postulated
Vi kender Hegel's rysten på hovedet af Kant grundet hans påstand om at vi intet kan vide om de noumenale 'tingene i sig selv' forhold, det forholder sig stik modsat ifølge Hegel, for intet kan vi bedre vide besked om, har vi et mere intimt kendskab til.
De fleste af os idag kender Jungs psykologi og hans lære om arketyperne eller de vores noumenale forhold. Og de noumenale arketyper kan ifølge Jung generere numinøse erfaringer, drømmebilleder, symboler, motiver der er stærkt ladet med psykisk energi; spirituel energi og kraft.
Alle teologer respekterer at i forbindelse troen må vi ikke skille subjektet, os selv, fra de forhold vi taler om. Altså ud fra teologien er ingen troende en observant eller iagttager af noget objektivt udenfor ham/hende, eller en person der er i sine forestillinger om noget objektivt eksisterende udenfor sig selv, da al teologi, enhver tale om tro, handler om vores noumenale forhold hvor subjekt og objekt ikke er adskilt som under fornuftens almindelige arbejdsbetingelser. Hvorfor at tale om Guds eksistens fx er nonsense (da det beror på en subjekt objekt adskillesle, en der observerer), ingen mening giver overhovedet. Og ja vi kan slet ikke bedrive teologi "unless a noumenal world is postulated".
Nå men jeg vil forsøge at leve op til hvad jeg har lovet mig selv, nemlig at komme med Beryaev's syn på vores noumenale virkelighed.
vh HansKrist
PS:
Hitchens har selv redegjort for sin guddommelighed tihi fnis
om det ‘numinøse’ eller ‘transcendente’ element i den menneskelige erfaring sagde Christopher Hitchens:
Uden dette er vi virkelig bare primater. Det er vigtigt at værdsætte den finesse, vi får herfra"
Og da simon benægter at der findes en diskurs, eller tale om numinøse forhold, uafhængig religiøse forhold, så ved vi nu med sikkerhed at ihvertfald i simons øjne er Hitchens religiøs og tilhænger af gudetro. Dette må sørme være en lækkerbidsken for bamse og treram
|
|
|
|
