|
1
registreret
(1 usynlig),
231
gæster og
54
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Gud!
|
Hej Anonyme ;) den som lever skjult lever godt 
Du stiller mig følgende spørgsmål:
Er det korrekt forstået, at din kristendomsforståelse er baseret på neurobiologi, og at den ikke rummer det traditionelle syn på f.eks. et efterliv? - af hvilken art dette efterliv så måtte være.
Nej min kristendomsforståelse er baseret på den paulinske urkristendomsforståelse; Gud som vores NUMINØSITET, som Åndens ekstatiske emergente manifestation og nærvær i menneskers liv; altså Kristusmystikken som vi finder den hos Paulus; hvor Guds fødsel i vores liv, begivenheden Kristus som den Åndens ekstatiske emergente manifestation og nærvær, gennembrud hos os; også medfører at vi som mennesker genfødes/genskabes eller fødes, som nye mennesker, de nye skabninger vi er i Kristus. Altså ikke bare beriges vi bevidsthedsmæssigt med religiøse åndelige erfaringer, numinøse arketypiske spirituelle kræfter fra det ubevidste, det kollektive ubevidste som tilflyder vores ego, bevidste personlighed, men dette medfører også en konkret i fysisk, biologisk, psykisk og åndelig forstand en forvandling af os som mennesker og personer. RoseMarie kan ikke lide ordet forandring, men jeg vil nu her foretrække betegnelsen, forandring, det forandrer os som mennesker, forandrer vores biologi (fx hvilke gener af DNA bruttopuljen der er slået til og aktive (derfor alle helbredelserne)), vores humør, gejst etc etc. Ikke at kunne forandre sig, forny sig, er nok noget af det værste et menneske kan komme ud for i sit liv, stagnation og neurose (poetisk Marie neu'ROSE) er kendte betegnelser for forholdet. Mange sygdomme skyldes blot at mennesker sidder fast i en bestemt livsform og bestemt biologi, måde at fungere på biologisk (fysiologisk kemisk), hvis disse mennesker dog blot kunne forandre, eller ændre denne tingenes fastlåste måde at være til på, da ville der ske store ting med deres krop, biologi og fysiologi, og det kroniske sygdomsbillede ville ændre sig drastisk til lægernes forbavselse. Men at ændre sig, en individuation, en personlighedens vækst og udfoldelse, fordrer at vi beriges med numinøse arketypiske spirituelle kræfter der slumrer udenfor vores bevidstheds rækkevidde, nemlig i det ubevidste.
Så min paulinske kristne spiritualitet er ikke baseret på neurobiologi, men neurobiologien vil kunne bekræfte mange af de åndens numinøse ekstatiske emergente manifestationer Paulus (denne Åndens Apostel og tænkningens Skytshelgen) beskriver så smukt hele vejen igennem i sine breve. Og neurobiologien sammen med den medicinske videnskab vil også om nogle år kunne beskrive hvordan dette forandrer os som mennesker, gør os til helt nye mennesker, at vi har en god kontakt til det ubevidste, til vores arketypiske spirituelle numinøsitet. Noget allerede psykoanalysen, dybdepsykologien og Jung'iansk psykologi har været bevidste om og forstået ret så godt nu snart i 100 år (1913 var iøvrigt et meget specielt år i kontinental europæisk kulturliv).
Er du materialist i den forstand, at det ifølge dig er hjernen, der skaber bevidsthed, og at bevidstheden "slukkes", når hjernen forgår?
Hjernen er det fysiske centrale sæde for bevidsthedslivet vores. Alzheimer og blodprop i hjernen, som LSD og andre forgiftede tilstande i hjernen fx medfører øjeblikkelig bevidsthedsforandringer og personligheds forandringer. Så hjernen spiller en central rolle, og det ville være skørt ikke at anerkende dette intime forhold der består mellem vores personlighed/ånden og bevidstheden på den ene side og hjernen på den anden side. Men i en numinøs erfaring, der er vi ude over subjekt objekt spaltningen, kategorierne 'jeg her - det derude', denne spaltning er ophævet og vi er dialektisk en del af helheden (kosmos og universet), det ubetingede og det ubetingede eller helheden (kosmos og universet) er en del af os. Altså egoet, vores person og individualitet, går ikke til grunde, svækkes ikke, men participerer i universets ER-hed, Væren.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Altså i en numinøse religiøs erfaring kan vi ikke sige at det er hjernen der skaber vores bevidsthed og bevidsthedstilstand, da vi participerer i universet, kosmos, det hele, tingene som de er ubetinget givet i sig selv, og hjernen der er sædet for ånden/egoet vores personlighed, er blot modtager (men dog ikke passiv modtager) af de numinøse størrelser der gælder vores liv men ikke skaber af disse, da disse størrelser er udenfor vores bevidstheds kontrol og vilje, intentionalitet.
I mine øjne virker du både positivistisk og fænomenologisk anlagt, idet du både er tilhænger af psykiatri og biologi fæstet i en materialistisk filosofi, men samtidig lægger enorm vægt på kraftigt oplevelsesbetonet ytringer både indholdsmæssigt og i selve din måde at skrive på.
Ja jeg er tilhænger af psykiatri og biologi, men ikke fæstet i en materialistisk filosofi udelukkende, da selv en bakterie kan kende, skelne, mellem ydre og indre. Hvorfor der til liv, altid hører en dualisme, og jo længere vi kommer evolutionsbiologisk frem mod os så bliver denne bakteriens skelnen mellem indre og ydre, til det vi kategoriserer under begreberne ånd, bevidsthed og selvbevidsthed og intentionalitet (meningsfuld målsøgende adfærd), samvittighed (retfærdighed, moral og etik) etc etc.
Ja jo det oplevelsesbetonede er også vigtig for mig, men endnu vigtigere end oplevelserne, er de enorme numinøse arketypiske spirituelle kræfter fra det ubevidste vi som mennesker kan komme i kontakt med, der formår at forandre os som mennesker, gøre os til nye mennesker, som ihvertfald kan forny os og vores personlighed såvel som vores biologi, og derfor har helbredende potentiale som bare fanden i sig. Fx tar jeg selv kun numinøs arketypisk medicin og ingen læger vil nogensinde lykkes med at medicinere mig, jeg vil være mig selv og selv tage ansvaret for min sundhed, såvel som lykke og humør (gejst, optimisme og mod på livet). Kristus, mit liv i Kristus, Kristus i mig og mig i Kristus, er min eneste læge, eller lægen per se i mit liv (ingen skal reducere mig og min biologi, sundhed, lykke og humør, gejst, gåpåmod, til noget der udelukkende kan forstås ud fra fejl i maskinen, apparatfejlsmodellen). Med Kristus, eller bedre udtrykt, i Kristus, vil jeg til min dages ende være Herre i mit eget hus og selv udarbejde mit liv og min sundhed og lægerne kan højst få en konsulent rolle i mit liv, for helbredelserne de skal foregå med og i Kristus..
Det er vigtig for mig at skrive evokativt, som Paulus og Berdyaev.
Det kunne være interessant at få afklaret dit syn på spiritualitet - din paulinske kristendom. Det virker på mig som om, at du ønsker at skabe bro mellem videnskab og religion samt mellem den "hårde del" af videnskaben og gejstfulde udtryk og forståelser af livet.
Korrekt set
Du udelader så meget af det, som min forståelse af spiritualitet bygger på, men det skal jo ikke forhindre mig i at prøve at forstå din.
Okay,, ser nu at jeg ikke rigtig har besvaret dig på følgende af dit første spørgsmål til mig:
"at den (min paulinske kristendoms forståelse) ikke rummer det traditionelle syn på f.eks. et efterliv? - af hvilken art dette efterliv så måtte være".
Der er intet efterliv, men kun liv i liv (infinite in everything finite), og det skal forstås her ud fra:
"Infra Lutheranum"; namely, the view that the finite is capable of the infinite, and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real"".
Altså det er nu mens vi er i live at tingene foregår, døden stiller os ikke mere begunstiget eller priviligeret mht de numinøse hinsides tid og sted forhold. Det er i livet, mens vi lever, at vi iklæder os vores udødelighedslegeme, vores det spirituelle legeme, uforkrænkelige legeme. På den måde kan vi besejre døden før vi dør vores såkaldte død.
Det infra Lutheranum princip, som vi finder udtalt hos Paulus: "infinite in everything finite", bekræfter os mennesker, vores ego, vores individualitet og personlighed, da dette netop ikke skal opløses, gå til grunde (som i østens mystik, filosofi og religiøsitet) men netop i kristendommen, den paulinske vestlige spiritualitet og mystik er hellig og sanktioneret. Det er Guds Ja til mennesket, til os.
Mange kærlige hilsner HansKrist.
|
|
|
|
