|
0
registrerede
221
gæster og
72
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Gud!
|
på min facebook status opdatering skriver jeg:
Mit liv med Gud fortsat eller flere reflektioner over mit liv med Gud:
At have Gud med inde over sit liv, betyder også at have koncentrationen med inde over sit liv.
Koncentrationsbesvær er et symptom på at vi er ved at miste vor personligheds midtpunkt eller centrum (vi er lige ved at gå i stykker). Neurosen er at forholdet er udtalt (ja vi er ret meget gået i stykker, splittet), ja de fleste psykiske sygdomme grunder i tabet af vor personligheds midtpunkt eller centrum. Noget kunne tyde på at ADHD er børns symptomatiske reaktion på at vi er en voksen generation af mennesker der mistet koncentrationen omkring os selv og vores liv. Ja vi må spørge hvem der er gale, eller galt afmarcherede, og det er lidt en dyr pris nogle børn må betale for vores livsstil uden koncentration, uden Gud. Kunne vi ikke gøre det bare en smule bedre må vi voksne spørge os selv om.
Evnen til koncentration kan opøves. I en vestlig spirituel kontekst er koncentration mere end mindfulness og østens meditationsformer. Koncentration i en vestlig spirituel kontekst betyder ikke et tab af ego, tværtimod indebærer det individuation, personlighedens fuldkomne udfoldelse, at vores individualitet smukt folder sig ud. Det er en længere historie hvorfor der er den store forskel på øst og vest i spirituel sammenhæng, men, skal det siges kort, så skyldes det Paulus, jødedommen og kristendommen, at der er denne afgørende store forskel:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Nå men videre i teksten:
Et menneske der har mistet koncentrationen og overblikket over sit liv, kan altid bede til Gud, arketypen per se for selvet, helhed, helbredelse og hellighed. Gud bringer os i koncentration med os selv, genopretter koncentrationen i vores liv, her genfinder vi vor personligheds midtpunkt og centrum. Det er vores hellighed. Hellighed er vores koncentrerethed, samlethed, hvor samlede vi er som mennesker, hvor godt vi er støbt og sat sammen. Lige så meget vores ånd og tankegang kan være ude af balance og afsporet, lige så hurtigt kan den Hellige Ånd, Helligånden, Guds Ånd, bringer os i fuld koncentration igen vores liv, bringe os tilbage til vores personligheds midtpunkt og centrum.
At miste koncentrationen, Helligheden, og at have koncentrationsbesvær, er også set over tid forbundet med hukommelsestab, hvilket er det samme som ikke at kunne finde rundt i tiden/livet sit (psykosen er det mest udtalte eksempel herpå, stress et mindre grelt eksempel). Måske vi stadig kan finde rundt i rummet, men tiden/livet, kan vi med hukommelsestab (1)* ikke finde rundt i mere, vi kan dermed ikke strukturere tiden længere, hvilket er det samme som at vi ikke kan strukturere livet længere (vores liv), da tid og liv hænger sammen, nemlig er livet givet os som det livstid vi har fået. Og ja man spilder, ødsle væk, hurtigt sit liv om man ikke kan strukture tiden, finde rundt i tiden.
(1)*:
et menneskeliv er altid en livshistorie (sein zum tode), i den forstand et historisk liv, og at miste hukommelsen er at miste den røde tråd i ens livshistorie (livstid), og man kan ikke finde rundt i den tidshistorie, "livs-tids-historie" ens liv er.
Ja jeg er klog, jeg ved det godt men der er ikke noget at gøre ved det, men mit liv med Gud repræsenterer også, dækker over, et livligt samspil med de numinøse kollektive ubevidste kræfter, determinanter og størrelser vi huser, nemlig arketypen Selvet der i den grad rør på sig i forbindelse mit liv med Gud. Man kan ikke sige Gud uden at arketypen selvet rør på sig.
|
|
|
|
