|
1
registreret
(1 usynlig),
451
gæster og
144
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Her begynder og finder I min tro
|
Hej Thomas, man skulle tro du kender mig, men det er faktisk det skudsmål jeg har fået på mine arbejdspladser og som studerende for mange år tilbage og nu igen når jeg frekventerer kurser. Og ja det er også mine venners skudsmål af mig.
Er du altid i så godt humør, griner og taler du altid så meget, kender ingen der griner så meget som dig. Hvor får eller har du al den energi fra? Nå men ihvertfald typiske træk, som jeg kan se jeg har haft med mig hele livet og disse træk træder selvsagt tydeligst frem når jeg trives.
""Some part of life — perhaps the most important part — must be left to the spontaneous action of individual impulse, for where all is system there will be mental and spiritual death." - Bertrand Russell"
spontaneous action of individual impulse
jeg må være blevet rigt udstyret allerede i vuggegave, kan jeg se nu hvor jeg er 57 år gl og begynder at kunne bedømme mig selv ved en sammenligning med andre igennem et længere liv efterhånden.
selvfølgelig kender jeg til sorger og der har været perioder med tristhed til slem depression, men disse perioder har kun efterfølgende styrket mit naturlige gode humør, spirit.
Entusiasme (kreativitet) og engagement er mit eksistentialistiske islæt. Min evne til at lade mig begejstre og besætte er uforlignelig. Allerede (hvis man kan sige allerede om en 57 år gl mand) nu kan jeg mærke at denne evne, guds gave, vil være med mig alle mine dage, det er min natur, en vuggegave, som ikke vil lade sig kue, som vil have sit udtryk, og ingen former for moralisme kan få mig til at hæmme denne naturlige udfoldelse, dette mit særegne personlige udtryk.
Fornuft er en ting, og den bør skattes og bevares (forfines, styrkes og udvikles, trænes (1)*), men uden ekstatisk fornuft og begejstring (spontaneous action of individual impulse) hvor vi lader os gribe af ånden, hvor vi lader os besætte af livsmod, gåpåmod, ville vi ikke kunne overgå os selv (det intense forhold vi har til os selv) hvor vi bliver os selv frie og løse i en forening med det (fx vores arbejde; naturen eller videnskab, eller kulturlivet) og dem vi elsker i en endnu større intensitet end den selvforholdet giver os.
Ja mennesket lever kreativ modig engageret eller i kommunikation og 'communion' som jeg forsøger at beskrive det ovenfor. Mennesket lever ud af et overskud og ikke ud fra en lov (morallov eller sædvaner/tradition), og dette er nok nær ved at være det vigtigste vi har fået fra Jesus og Paulus, et af kristendommens vigtigste fortjeneste til eftertiden og da også det der har skabt det moderne vesten.
Alt dette sammenfatter Tillich under "manifestation of the new being in Christ" ud fra den Paulinske Kristologi. Og overskuddet er autonom teonomi, modsat heteronom teonomi som vi ser hos de konservative kirkeretninger.
At studere Paulus er et studium i dette numinøse overskud der gælder for vores liv. Vi glemmer forholdet, men Luther og Kant, stiller det skarpt op for os igen og Paulus får sin renæssance. Det føder en A. Schweitzer; en Tillich; en Barth; en Berdyaev og idag en Badiou.
Kærlig hilsen Hans-Krist'ian.
PS:
du er savnet thomas, både din indsats for gode debatter men også dit gode hovede, hvor du som en af de få, formår at dele sol og vind ligeligt, og undgå at blive offer for klikedannelser, du står nemlig godt selv
din indsats for en bedre debat (der begyndte allerede for år tilbage), må jeg nok sige har gjort indtryk på mig. Du har bestemt gjort noget ved mig i den sammenhæng.
(1)*:
fornuft er ikke en medfødt given størrelse, den er skrøbelig og står på biologisk gyngende grund, men 'den' kan opøves igennem omsorgsfuld opdragelse og pædagogisk skoling og udDANNELSE. Ekstatisk fornuft der er noget mere end fornuft er den friske ilt, det åndedræt, den inspiration, FRIHED, enhver endelig fornuft behøver for at forblive sund og åben og ikke lukke i omkring sig selv i demens.
|
|
|
|
