|
1
registreret
(1 usynlig),
210
gæster og
69
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Her begynder og finder I min tro
|
Hej Arne,,
jeg har bemærket at mine indlæg trætter dig (og endda virker uforståelige og som forvirret tankespind på dig), heldigvis gælder dette ikke alle, selv om jeg da ikke her på stedet er populær, men det gør ej heller noget, jeg ønsker blot at være her som et alternativ, det har jeg påpeget siden min debat aktivitet begyndte i 2003. Et alternativ for et yngre begavet menneske der skulle komme surfende forbi og i den sammenhæng glæder det mig med anne og thomas. For anne's vedkommende blev det til et frugtbart inspirerende teologisk ping pong spil (om hvilken retning at gå for at få kød/substans på teologien, den teologiske tænkning), gennem et par meget vigtige år af hendes teologi studie (hvor hun skovlede 12 taller hjem og hendes speciale var efterspurgt før den kom ud af trykken). Og Thomas fornemmer jeg forstår hvad jeg siger, til trods at han selv for mesten dels stiller sig lidt anderledes end jeg gør i det spirituelle landskab. Og så er der fl vang som virkelig formår at give mig et stort med og modspil, og virkelig formår at skatte det jeg skriver, og han er en af de mest kompetente debattører vi overhovedet har i danmark. Sidst men ikke mindst de private mails jeg har fået gennem tiderne, ofte fra fagfolk, og de fleste af disse har netop ikke været troende. Dette er altsammen mere end nok for mig, men havde jeg ikke fået disse skulderklap, ville mine skriverier nøjagtig have været de samme, for det jeg har på hjertet løber min mund over med, uanset hvilken medfart det jeg skriver får. Som intet kan stoppe mit løb (minimum 120 km om ugen og så en længere løbetur hver eneste dag) selv ikke en slem influenza her i vinters kunnne forhindre mig i at løbe hver eneste dag og endda holde mine 120 km om ugen; så set i det lys er der selvfølgelig ej heller noget der kan stoppe mig i at skrive, da de to forhold er uløseligt forbundet med min karakter, neurobiologiske karakterstruktur og biologiske kondition.
Det er blot fordi du har efterlyst at jeg gjorde mit ståsted klart og tydeligt, at jeg nævner dig her i forbindelse med at Treram har efterlyst lidt det samme, og at jeg nu mener at det er lykkedes mig at forklare det på en ganske klar måde. Men det må vel også være vigtig for dig i det mindste at kunne fornemme vi står så langt fra hinanden, hvor du dog kun forstår dit eget ståsted, og stadig ikke kan grade min helt præcist, da det på dig virker som tankespind.
Arne du skriver:
Mine erfaringer i den retning, som jeg tilfældigt - og ikke villet - dumpede ind i - udenom forstanden
Nøjagtig her finder vi den store forskel mellem din position og min position og ingen formår bedre end Jung at beskrive hvori denne forskel er at finde, som fx følgende her:
Det må vurderes som en katastrofe, hvis jeget assimileres af eller assimilerer Selvet (Jung, ”Aion”).
For os er bevidsthed utænkelig uden et Jeg. Bevidsthed er lig med indholds relation til Jeget. Hvis der ikke eksisterer et Jeg, er der ingen til stede, der kan være bevidst om noget. Jeget er derfor uundværlig for bevidstgørelsesprocessen. For den østlige ånd er det derimod ikke svært at forestille sig en bevidsthed uden Jeg. Man mener, at bevidstheden er i stand til at nå ud over Jeg-tilstanden; i denne ”højere” tilstand forsvinder Jeget sågar fuldstændig. En sådan Jeg-løs sindstilstand kan for os kun være ubevidst, fordi der ganske enkelt ikke ville være et vidne til stede. Jeg betvivler ikke eksistensen af åndelige tilstande, som går ud over bevidstheden. Men bevidstheden aftager i den grad, som tilstanden går ud over den. Jeg kan ikke forestille mig en bevidst åndelig tilstand, der ikke er relateret til et subjekt, dvs. til et Jeg. (C. G. Jung, “Psychologischer Kommentar zu Das tibetanische Buch der grossen Befreiung“).
Jeg har påpeget det igennem årevis overfor jer andre at min spiritualitet ikke er under forstandens niveau eller udenom forstanden, ikke er udenom forhjernen, præ frontale cortex, ikke er udenom fornuften og forstanden, men at denne er inddraget (forklaret, gennembrydes, opløftes og oplives, vitaliseres og intentionaliseres etc) uden at den ødelægges, lider nogen former for overlast, mister i skarphed og intelligens.
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18
At du arne med millioner og atter millioner af mennesker i dag, har jeres religiøsitet i en form for sensualisme (a low form of sense perception (1)*) under forstandens niveau, fornuftens subjekt objekt struktur, skyldes at new age er østlig inspireret, hvor tanken betragtes som en forhindring der skal overvindes, frem for en klar styrke og fortrin, i forbindelse vores spiritualitet og intelligens som vi tydeligt ser hos Tillich og den moderne vestlige spiritualitet.
med venlig hilsen HansKrist
PS:
nu googler jeg ikke Berdyaev; Tillich eller Heidegger (eller wiki studerer disse), men studerer deres hovedværker, bøger, hvor jeg stort set har hele deres forfatterskab, og nok som den eneste i danmark har jeg hele Berdyaev's forfatterskab på engelsk, og ikke nok med dette, jeg har læst og nærstuderet bøgerne. Jeg kan varmt anbefale Berdyaev og Tillich, til trods for at det er svært tilgængeligt stof at trænge ind i uden visse filosofiske forkundskaber eller ihærdigt flittigt hårdt arbejde gennem et par år. Det der kommer let går også let, men med det der er svært, er belønningen også bagefter så meget desto større. Jeg elsker at udfordre mig selv med svært intellektuelt arbejde der strækker sig over mange år.
PPS:
nu synes jeg ikke vi skal koge mere suppe på den høne eller det ben, der har som tema vores indbyrdes divergenser. Jeg ønsker ikke al den fokus på min person, og jeg ser ikke mig selv som en debattør der skal farve og præge stedet her, for som jeg altid har sagt, lige siden min begyndelse i 2003, jeg er her som et alternativ, og skulle nogen kunne skatte og værdsætte og blive inspireret af det jeg skriver, så er det fint. Det sidste jeg nogensinde har ønsket er at jeg skulle gå hen og blive toneangivende eller præge og farve debatten med mine synspunkter, igen, jeg opfatter mig selv som et alternativ der gives især den unge begavede surfer, strejfer, som har brug for noget fagligt i sin bagage på sin videre færd igennem livet.
(1)*:
By "numinous astonishment" is meant a feeling of being grip of the mystery of existence, (ontological shock) yet elated with awe. This kind of experiences Tillich calls ecstacy; he does not mean a state of emotional excitement, though it may include this, but a state in which reason goes beyond its normal uses. This normal use is described as "the subject-object structure". Presumably the kind of reason which "goes outside this" is some state of immediate awareness in which we are not conscious of a gap between our thought forms and that of which we are aware. Something of this kind of immediacy happens in a low form of sense perception. Tillich is, I think, trying to describe an analogue of this in a spiritual nonsensory experience. Ecstatic reason is not the destruction of reason, but reason raised to a more creative level, in which the breach between theoretical detachment and affective union is overcome. So he says elsewhere that ecstatic reason in the practical sphere can be called grace, and in the theoretical, inspiration. However we may describe it, many would, I think, agree that something like what Tillich calls the ecstatic reason is a genuine experience. How much cognitive value has it? Tillich says that the ecstatic reason is the subjective side of a situation in which some event occurs which evokes it, and which can be called a "sign event", and in this sense a miracle. Revelation is the occurence of this whole situation. By relating revelation to the ecstatic reason, Tillich can speak of it in terms which do not demand a distinction of natural and supernatural. The vehicle of revelation is an experience, but it is an experience which has become charged with a sense of the depth and mystery of existence. |
|
|
|
