|
0
registrerede
221
gæster og
72
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Her begynder og finder I min tro
|
Hej Treram, her kommer lektion 2, eller mit svar nr 2 til dit spørgsmål:
kan du ikke med almindelige ord forklare om du er religiøs, troende, ateist eller een der bare laver grin med borgermusikken. Jeg tror det vil hjælpe lidt på forståelsen her, hvis du var i stand til det, eller vil du bare være mystisk hele tiden?
et menneske kan da ikke tro på Gud, da dette ville betyder der skulle være en Gud at tro på, eksistere en Gud at tro på. Og enhver tale om Guds eksistens er nonsense, det gir overhovedet ingen mening og viser at folk slet ikke er fortrolige med teologien.
tro har aldrig været at tro noget endsige på noget (tro er ikke belief som Tillich siger), troen dækker over den bevidsthedsmæssige, åndelige og spirituelle virkelighed der fra tid til anden overvælder os og åbner os op og bryder (1)* os (bryder ind med nye frihedsgrader og nye handlemuligheder og ny "gejst", ofte gør dette møde med åndens ekstatiske emergente manifestationer i vores liv, os til helt andre mennesker, gir os og vores liv en hel ny og uventet retning og drive). Troen gælder denne virkelighed som visse mennesker har sans for og det er altså Gud forstået som åndens ekstatiske nærvær i vores liv, hvor vi åbnes, overvældes og gribes og opløftes ud over vores normale daglige bevidsthedsliv og dets horisont, udsyn, begrænsninger og snæversyn. Således er omtalte ånd og friheden også uløseligt sammenknyttet (som Paulus siger, der hvor ånden er, er også friheden).
Ovenfor er set bort fra at det også rammer os emotionelt, følelsesmæssigt, og det rammer os i viljes og karakterlivet, vores mod og vilje på livet, eller mod og vilje i det hele taget. Nemlig er Åndens attrå livet som Paulus siger.
Vi kan også sige at det er mødet med det hellige, noumenon verdenen, eller det numinøse, som Rudolf Otto har beskrevet det:
mysterium tremendum et fascinans. As mysterium, the numinous is "wholly other"-- entirely different from anything we experience in ordinary life. citat slut.
Vi kan også sige med Berdyaev:
(1)* (eksempler på brud, at vi brydes, er fremhævet med fed tekst efterfølgende):
What is of God in life is revealed in creative acts, in the creative life of the spirit, which penetrates even the life of nature. Spirit can upset and change the 'natural' order.
There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive act which breaks through that commonplace normality that he is to be found.
Og nu kommer det allervigtigste nok, igen fra Berdyaev:
God's world only breaks through into this world, the light of it shines through only in that which really exists, in living beings and in their existence.
Dermed, med sidste citat, er udelukket en Gud, en tro på Gud, som værende årsag til universet eller som værende årsag til tsunamier og jordskælv eller grædende madonna ikoner og andet gøgl fra den katolske kirke der mangler ægte tro, eller ekstatisk kreativ åndelig virksomhed og fornuft.
Hvis man først har helt styr på ovennævnte forhold kan man begynde at åbne bøger om teologi.
At sige man tror på Gud sender den forkerte association afsted til modtageren, at det skulle være noget man går og tror, forestiller sig, en forestilling som man holder oppe (hypostasere) for sig selv (og andre), men ingen ægte troende, eller teologer, går rundt og holder nogle forestillinger oppe som de så igen skulle være så latterlige at tro på, det viser at man slet ikke har forstået hvad talen, eller sagen, drejer sig om, nemlig om den åndens eller den ekstatiske kreative fornufts virkelighed jeg ovenfor omtalte. Det er denne virkelighed alene som er på tale vi har del i fra tid til anden. Og noget man participerer i, som er en så uløselig del af ens liv og åndedræt og tænkning, det går man ikke rundt og tror på endsige tror noget om. Man undersøge sagen, og dette er teologiens område, og er en ganske sober videnskab, der skal være i overensstemmelse med naturvidenskab.
Jeg kan ikke sige at jeg tror på Gud, for Gud (Ånden, 'bevidstheden') ER til som virkelighed for mig som jeg selv er det, for det er heri, i Ånden, jeg lever, røres og er til. "Gud er mig nærmere end jeg er mig selv" (Augustin). Vi kan også kalde den inkarnerede Gud, altså Kristus for min JEG-hed som Böhmer siger eller for mit JEG-legeme som R. Steiner siger det. Eller som tyskerne omkring Hegel, der betragtede de kristne mennesker, som de første moderne mennesker på verdens scenen, det modernes indtog på verdens scenen.
med venlig hilsen HansKrist
PS:
fremragende Hans, intet mindre end fremragende  . Nu tror jeg selv det vil begynde at dæmre for Arne hvor mit ståsted er at finde.
|
|
|
|
