|
1
registreret Arne Thomsen
431
gæster og
176
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: lad os gå til sagen selv
|
lad os gå til sagen selv, og droppe alle disse ørkesløse fordummende pseudodebatter
når jeg læser hvordan kristendom og i det hele taget det religiøse opfattes så skuffes jeg, som om ingen overhovedet er i nærheden af hvad sagen drejer sig om, hverken dem der er positivt stemt eller dem der stiller sig kritisk eller afvisende.
det hellige og det religiøse har alene at gøre med fænomener der bryder med den vores trivielle servile hverdag, hverdagsagtighed (dødelighed) og samfundets konservative love og moralske sædvaner der er fremmedgørende for mennesket. Fænomenet er begejstring, at være ekstatisk beruset; grebet af åndens ekstatiske nærvær og manifestationer (ses i en lang række tilfælde som fx helbredelser; omvendelser (ny kurs og personligheds dannelse, ny karakterstruktur); forelskelser; nye politiske sociale kreative frie omgangsformer og "love" (revolutionerne) mmm). Hvad så med Gud, jamen Gud er Ånd, Ånden, den begejstring (Ånd) vi bliver grebet af og som forandrer vores prosaiske trivielle servile hverdag, denne vores hverdagsbevidsthed og væren, væren til, og vores personlighed og skaber en ny personlighed og karakter -struktur (neurosehelbredelse), der stikker så dybt ind i vores biologi (natur (og ja inderste vilje)) at helbredelser af sygdomme og dårlige vaner som destruktiv livsførelse, er et umiskendeligt kendetegn ved denne Ånd (Åndens ekstatiske nærvær og manifestationer) som vi læser om det igen og igen hos Paulus og i evangelierne (helbredelserne og omvendelserne), men selvsagt også åndelige etiske karaktermæssige sygdomme helbredes, mennesket finder igen sig selv og deres vej her i livet.
Da jeg begyndte i 2003 på religionsdebatten følte jeg mig ensom (følte ikke der var nogen der overhovedet havde forstået emnet eller sagen selv), ja det var rent faktisk derfor jeg begyndte at skrive, nemlig primært for mig selv et og andet sted og for måske at lykkes med at udbrede kendskabet til hvad teologi og religion, det religiøse og kristendommen specifikt, dækker over. Alle ved hvem (af debattørerne) og hvor få der har ladet sig inspirere af mig, så målt sådan har det ikke været den store succes, men målt i forhold til de e-mails og henvendelser jeg har fået fra folk har det ikke været så dårlig igen.
Hvis man ønsker at forstå det religiøse og hellige som dette at være grebet af ånden og havende åndens kreative ekstatiske manifestationer i sit liv så er det følgende personer der skal konsulteres:
Paulus; Luther (når han bliver frigjort fra de dogmatiske Lutheraner og tidehverv fx); det er om noget Berdyaev og Tillich (en dyb grundig og tilegnet forståelse af Kant, Fichte, Schelling og Hegel er at finde hos Berdyaev og Tillich) og Barth (selv om Barth er svær). Derudover er det tværvidenskabelig relevant at beskæftige sig med Carl Gustav Jung, Francesco Alberoni; Alain Badiou, Edgar Morin, Daniel Stern, og moderne neurovidenskab og sundhedsvidenskab (lægevidenskab om sundhed og sygdom bredt forstået), men ikke mindst psykiatri og klinisk psykologi (terapi i al almindelighed).
Det religiøse, og da især kristendommen, har alle dage været dette ekstatisk at være grebet af og modtager af Ånden (Paulus Nye Testamente), denne ekstatiske begejstring og besathed og beruselse, eksceptionelle undtagelsestilstand eller ekstraordinære tilstand, som alle kunstnere og kreative mennesker kender, også de naturvidenskabelige af slagsen. Al teologi er bygget op heromkring, det er kernen hvorudfra der tænkes i ethvert teologisk værk. Kender de dødelige/dorske og åndssløve, ikke sammensatte mennesker også forholdet, ja de kender forholdet som fænomenet forelskelse, hvor den sociale gruppedannelse der altid er en ledsager af at være begejstret og ekstatiske beruset af Ånden, dog kun består af to personer, de elskende.
Paulus kan kun forstås ud fra denne begejstring, hvor man er grebet af Ånden (ånden er over én); Kristus (inkarnationen, hvor vores legemer er tempel for Helligånden, Åndens ekstatiske manifestationer i vores liv), og hvilke kreative nyskabende konsekvenser dette får for den enkelte og for det omgivende samfund, politisk.
At tro på Gud er "blot" at tro på (at have tillid og turde leve på) denne virkelighed, åndens kreative ekstatiske nærvær og manifestationer (gøren sig gældende) i ens liv, som eksempel, forelskelsen, men der er andre, som fx ikke mindst urkristendommens dannelse, eller menighedsdannelsen, det nye fællesskab før den (Kirken) bliver institutionaliseret og mister og taber Ånden, denne Ånd, i hypostatisk metafysisk vrøvl og den kreativitet og nytænkning og begejstring vi ser hos Paulus forsvinder. Men der er også alle politiske bevægelser.
Hvis man først en gang har erfaret dette fænomen med Åndens ekstatiske nærvær og manifestationer i ens liv, da forstår man at Dawkins og hans tilhænger her på debatten fx fører pseudodebatter (ja det er en kamp imod deres egne fordomme for en stor del de fører) og kun har relevans for bibelbælte usa og bogstavstroende fundamentalister, som der stort set ikke findes nogen af her i europa, ihvertfald meget sjældent at møde en teolog der i den grad har misforstået sagen selv.
De dawkins tilhænger der har en vis akademisk dannelse og intelligens, burde studere Tillich's "Systematic Theology", og bagefter vil de ydmyg komme og give en undskyldning for at have spredt forvirring og have værende skyld i at føre så mange pseudodebatter, hvor sagen selv mistes af syne, forbipasses.
mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
Nok meget min nye forelskelse og store kærlighed der pludselig gjorde at jeg blev uendelig træt af disse pseudodebatter, der intet konstruktivt har over sig på den lange bane, men blot består i at æres i nuet og begrave sig selv i dumhed og ørkesløshed (tidsfordriv).
Derudover passer jeg mine studier (mest moderne psykoanalyse (neuroaffektiv udviklingspsykologi) og neurovidenskab og jeg passer mine skriverier (og jeg har mine dedikerede ganske få læsere, og jeg ønsker ej heller flere) og ja haven og så meget andet, mit nye sociale netværk fra kvinden i mit liv.
Og min bedre halvdel og mig, vi løber sammen og cykler Moutainbike.
Og ja jeg passer mit eget løb (løbeprojekt, hvor dette at løbe gøres til en livsstil), hvor minimum er 10 km om dagen, men ofte løber jeg 20 km og derover i meget kuperet terræn. Nu har jeg løbet hver eneste dag i et ½ år, noget der kom sig af at jeg flækkede min knæskal midt over og ødelagde mit korsbånd slemt i efteråret 2011, hvor der i denne længere skadespause modnedes en indædt beslutning om at jeg ville tilbage og være fit for fight og så løbe hver eneste dag resten af mit liv (klog af skade blev jeg må man sige). Utålmodig som jeg er begyndte jeg nok lidt for tidligt, hvorfor mit venstre ben først nu er begyndt helt at komme sig.
Og ja erotikken og de mange muligheder for derigennem at transfigurere, forvandle og give hinanden et nyt ansigt, et nyt SYN (om noget amygdala og hippocampus er involveret som den gamle lugtehjerne er det underliggende), ny ENERGI, udstråling, karisma, lys og humør, denne forklarelse der bryder med den trivielle servile hverdag betyder meget for mig, for os, og vores omgivelser. Som det er kongevejen til sundhed og kreativitet, et kreativt virksomt liv.
|
|
|
|
