|
0
registrerede
118
gæster og
52
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angående forståelse.
|
Det mest almindelige ved Arnes agitationer er faktisk det, at han så gerne vil at det han tror også er sandt, helt derud hvor han helt tilsidesætter kritisk tænkning overfor egen metier. Det betyder, at han fremstår usandsynlig i sin markedsføring af tanker, og at han kommer til at bruge hele sin tid og alle kræfter på at henvise til andres intelligens og til data der skal illustrere det han helst vil tro. Men han evner ikke sandsynliggøre troen med relevante beskrivelser, og det i sig selv gør hans indlæg til diffuse gentagelser uden nogen pointe. Den manglende argumentationskraft er sig det mest frustrerende for ham – derfor ignorerer han fx. kritiske spørgsmål m.m. som andre seriøse debattører ville besvare med mere overbevisende argumentation og dvs. med sandsynlige forklaringer.
Nogle troende er mere extreme end andre i deres mobilisering af ”artefakter” for troens relevans, men fænomenet er jo aldeles velkendt og repræsentativt for uens troende indenfor forskellige religioner: de trodser alle virkeligheden med opbyggede fantasiprojekter der skal bortvise accept af tilfældigheder i et (endogent) oplevelsesrum, som de alle søger opslutning omkring her og dér. Men det er en vældig ignorant måde at forholde sig til den virkelige natur på, men som sagt, helt almindelig blandt troende og også hos Arne – som søger tryghed i troen, og derfor reagerer aggressivt overfor kritik han ikke kan bortforklare. Aggressionen vender Arne derfor imod kritikere såvel som imod bedre arbejdsmodeller og redskaber, fx. ved at udbrede en tro om, at viden også er en tro - hertil inkluderede Arne i årevis også a-teister eller anti-theister som de troende. For Arne er alle troende.
Vi ser netop Arne inkludere alle mennesker sin egen paradoksale metodeanvendelse. Det fik alle debattører et klart indblik i, da Arne tidligere søgte trøst hos Vincent. Men da han imidlertid opdagede at der ingen trøst var at hente, tværtimod afviste også Vincent Arnes tanker som andet og mere end ”gæt-en-tro”, da vendte Arne fluks rundt på tallerkenen og talte siden i nedladende vendinger om Vincent. Det kan vist ikke illustreres tydeligere: her har vi en mand, der næsten har brugt det meste af sit debatliv til at advokere for en ”respekt for alles synspunkter”, når hans trosanskuelser imidlertid kritiseres med logisk argumentation og stilles overfor evidenskrav, da forholder Arne sig med samme despekt overfor synspunkter, som alle andre mennesker gør overfor idéer der ikke taler for en positiv anerkendelse.
Der er noget helt bagvendt over Arnes ”tros-markedsføring” – som efterhånden kun består af idéer om videnskabers utilstrækkelighed – for det ene øjeblik hæver han visse principper til skyerne, mens han i næste øjeblik blir ondskabsfuld over at få dem i hovedet. Nu leger han så millimeterdemokrat overfor Ole, der vel ikke har gjort andet end præsentere Arne for sine egne utilstrækkeligheder – at det gør ondt, er der vist ingen tvivl om. Hvorfor han ikke bare anerkender sig som proselyt og får det overstået, tja...det er en rigtig ”agnostiker” man her ser..;)
Mvh
Simon
|
|
|
|
