|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
297
gæster og
191
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Konfirmationsalderen
|
Hej Treram..
"Nej jeg lod mig ikke konfirmere, men blev tvunget af mine forældre, hvad kunne jeg så gøre, jeg prøvede så at skulke så meget som muligt, men min kære moder overtalte præsten med en kasse gode cigarer til at konfirmere mig alligevel og jeg var stik tosset".
- Nu er drenge og piger i den alder jo mest optaget af sig selv og er det stadig, det er jo en tid hvor lemmerne stikker uharmonisk ud her og dér, og man kan faktisk - som du jo også selv er inde på i et tidligere indlæg til Arne - ikke forvente at børn/unge i den alder bør kunne sætte sig op imod autoriteter med bevidst stillingtagen til livsanskuelser og med en bredside af viden om de uens standpunkter osv. Alene derudfra er det da fuldt forståeligt at masser af børn/unge vælger non/kon-firmation udfra helt andre synspunkter, hvorfor det nok altid mere har været fest og glæden over gaver m.m. der har rumsteret i baghovedet - og da sikkert også i dit eget. Det er ikke så let så mange år efter, at sætte sig ind i tankegangen man valgte udfra som 13-14 årig, man blander og farver jo uvilkårligt selvbilledet i eftertidens palet. Jeg vil nærmere tro drenge og piger flest, først rigtig begynder at danne en personlig stilling til mangt og meget henimod 16-17 eller 18 årsalderen, hvor der er færre bolde (selvudvikling) i luften og selvkritikken langsomt begynder at aftage og forme lidt modenhed. Det er meget almindeligt at høre hvordan gymnasiet for rigtig mange elever var en brydningstid for masser af meninger, og hvor specielt de politiske standpunkter, hvor jo også livsynsargumenterne vejes, indgår i udviklingsprocessen. Sådan var det for mange stud. i 30'erne, og er det den dag i dag.
"For mine forældre sagde, at "gode" familiers børn blev skam konfirmeret, så basta".
- Der var jo netop en stor respekt overfor forældrers og lærers autoritet for bare 40-50 år siden, det betød noget hvad ens forældre og lærer mente og sagde, ja hvad de gjorde, hvilket da stadig har stor betydning for børnene, når det gælder råd/vejledning og dermed tryghed/vished - om ikke andet når man jo på et tidspunkt derhen, hvor man udtrykker sig modsat med den hensigtsmæssige effekt og hvor ens barn/børn griner i forståelsen af pointen. De unge i dag er jo, til trods for den umiddelbare vildfarelse at de skulle være så meget mere modne og bevidste nu end tidligere, stadig (små) børn når noget virkelig gælder. Og jeg tror faktisk ikke på at de, som børn flest er, eftertænker konfirmation som et alvorligt tema, ligesom de jo ikke oplever sig som voksne alene p.a. sniksnak. I virkeligheden er kirken jo alvorligt bange for at miste opslutning, hvilket sandsynligvis er meget af årsagen til at man fra kirkens side søger at fastholde regelsæt og traditioner omkring konfirmationsalderen. Rigtigst mener jeg stadig det ville være at sidestille konfirmation med det at melde sig ind i et politisk parti, hvor netop den pers. myndighed er gældende.
mvh
Simon
|
|
|
|
