|
1
registreret Arne Thomsen
171
gæster og
327
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Hvad er der i vejen med Folkekirken?
|
Hej Zenia..
"Det vil selvflg. ikke undre dig, at jeg anlægger et andet vurderingsgrundlag end det økonomiske her, idet jeg ser udvikling af den menneskelige Ånd som en nødvendighed for overlevelse - og egentlig er kirkerne da et meget rimeligt sted for en sådan proces? Når så kirkerne ikke besøges, tænker jeg, at der må gøres noget for at de bliver det, så de kan fungere som det naturlige og rimelige sted for en sådan åndelig proces?".
- Tja, jeg går udfra du betragter og tænker det åndelige som noget rent menneskeligt, og med dette som udgangspunkt, blir det i tomme kirker en smule svært at forestille sig "åndelige" processer udvikle sig.
Her går jeg udfra præster der tænker økonomisk og altså vil slukke lyset i de tomme kirker tænker lidt smart og noget lign. dette: hvis nu vi samler os i de kirker vi rent faktisk benytter, da har vi med besparelserne dels en bedre økonomi (til fx. at iværksætte forbedringer gennem meninghedsråd m.m.) og kan dels bedre styrke et fællesskab om troen, der før var spredt men nu er bedre opslutning omk. Det er da vel ikke helt så tosset tænkt?
Man må ha' meget stærke argumenter på hånden for at fastholde udgifter til bygninger der ikke bruges. Derfor bliver også kirkeministeriet uanset betydningen man ka' tillægge religionen nødt til at vurdere den samlede "åndelige kapacitet" på et økonomisk grundlag. Tænk omvendt på, hvad biskopper og troende mon ville sige til at et økonomisk udvalg pludselig kun argumenterede med modsatte trosanskuelser, alias: vi tror "ånden" har det bedst ude i den frie luft, og tror ikke der er brug for kirker.
Straks ville troende, biskopper og præster savne fornuftige argumenter for helt at nedlægge kirkerne, ikke sandt?
"Om grunden til at gå i kirke bare dette, som jo bliver lidt personligt: Da troen er vigtig for mig som menneske, har jeg nærmest oplevet tvivlen som næring for troen".
- Lidt svært at forestille sig et behov for samling omkr. fælles tro, hvis ikke netop en nagende tvivl lå implicit i trosanskuelsen, ik'? - for også religiøse troende mennesker er jo tryghedssøgende individer med mange sociale ansvar og forpligtelser, tænk alene på dem der har små børn m.m. M.a.o. er der noget omgivende der kræver sin opmærksomhed.
En tro er jo ikke et uproblematisk synspunkt at skulle fundere sin tillid på, derfor de mange kirkelige ritualer og traditioner. Enkelte troende søger måske med en "halv nelson" at løse problemet med tvivlen i deres tanker med en "hel kierkegaard", hvor de som han forsøger at overbevise sig selv om troen som en livsnødvendighed og derfor intellektuelt foretager et lille hop ud af tvivlen, men ak oh ve, det forblev dog intellektuelt funderet og endte i en "halv kierkegaard" - hvilket sandsynligvis også skete for ham selv, for også han var jo netop splittet, derfor netop anstrengelserne ad intellektuel vej.
Nutidens unge religiøse troende snakker ret meget om dem selv som "personligt troende", også dette viser noget om en grundlæggende nagende tvivl, man søger at lægge afstand til ved at overbevise andre om sin tro - tidligere troende var jo ikke mindre personlige, måske endda tværtimod, betænk alene her de uhyrligheder de personligt var ansvarlige for som "troens tjenere".
Det ville da også være mærkeligt at møde et menneske der i bekendelsen af sin tro, helt havde nivelleret troen og nu i stedet vidste osv. Jeg tvivler på du noget sted finder religiøse troende der ikke tvivler, og af ikke mindst denne grund har deres små kvaler. Har du "Don Quixote" (Cervantes) tilgode, tror jeg du under læsning (eller ved at se filmen) ville more dig kosteligt over historiens forløb, som trods samtiden til forskel byder på menneskelige fællestræk i kontakt med religiøs tro. Tænk netop på hvorfor mennesker gennem tiden har anstrengt så meget for at missionere og udbrede hvad de troede, alt dette skyldes netop tvivlen i deres tanker.
mvh
Simon
|
|
|
|
