|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Thomasevangeliet
|
Hej igen Manjana.
Også tak til dig for dit smukke indlæg. 
Det indlæg du henviste til, ja, det rummer virkelig en meget meget stor sandhed om hvordan tingene hænger sammen her i vores verden. Det er måske i virkeligheden meget banalt, altså det med kædereaktion og den positiv indstilling spreder sig som ringe i vandet.
"Normalt" så tænker vi meget konkret, og tænker meget i form, altså vi ser ofte tingene meget overfladisk, og lever også ofte meget på overfladen, uden at gøre os tanker om det som ligger under overfladen.
Men jeg kan da se udfra det du skriver, at du virkelig ønsker at bevæge dig ned under overfladen, og virkelig vil forstå hvad det er som driver os mennesker, og ikke mindst, undersøge hvad årsagen er til den verden vi oplever. Det er smukt, og det kræver også en del mod og vilje, for som jeg oplever det, så ligger der nogle meget destruktive og negative tanker og følelser i det ubevidste sind, som ofte kan være skræmmende at skulle se på, især hvis ikke sandheden i ens hjerte får lov til at vejlede een.
Jeg begyndte for nogle år siden at vende blikket ind af, og siden da er tingene på en måde kommet helt af sig selv(ja, hvilket altid har været tilfældet, men jeg har blot ikke været vågen nok til at kunne se og forstå, og ja, tage imod den vejledning som kom fra mit eget indre). Jeg startede med at læse omkring kroppens fysiologi/anatomi, og omkring det biologiske system inde i kroppen, og derefter begyndte jeg at læse omkring det spirituelle, og jeg kan se nu, at tingene kommer alt efter hvor parat jeg er, altså om jeg er parat til at tage det næste skridt uden frygt. Frygt blokere altid for at vejledningen fra Helligånden og Jesus kan komme ind i ens bevidsthed, for ja, hvor der er frygt kan kærligheden ikke komme ind, eller måske rettere, så tillader det sind som er frygtsomt ikke at kærligheden kan vejlede, for ellers så havde sindet jo også valg kærligheden frem for frygten, men det er så en længere historie.
Jeg tror at vores indre vejleder viser os hvilken vej vi skal gå, og så er spørgsmålet hvordan og hvornår vi kommer i kontakt med vores indre vejleder. Vi er på eet plan individer, og på et andet plan er vi alle een, og for mig drejer det hele sig om, at være i kontakt med det som kan se helhed og eenhed, og lade mig vejlede derfra. Og ja, det fundementale spørgsmål for alle mennesker(ubevidst eller bevidst), er jo egentligt: Hvem er jeg?
Jeg har igennem mit studie af Et Kursus i Mirakler og den vejledning som Jesus giver mig, fået en helt anden indgangsvinkel til mange af de religiøse overbevisninger, og ja, det trossystem som i høj grad præger Biblen, og jeg kan godt se at den Gud som Biblen referere til, ikke er den Gud som Jesus fortæller om i Et Kursus i Mirakler.
Ifølge EKIM, så har Gud ikke noget at gøre med den fysiske verden, og ved end ikke at den eksistere, hvilket umiddelbart kan være meget svært at forstå og forholde sig til, især hvis man igennem hele livet har været overbevist om, at Gud står bag den fysiske verden/univers. Syndefaldet er ifølge EKIM blot en illusorisk ide om, at det kan lade sig gøre at være adskilt fra Gud, og da sindet glemmer at le af denne ide, og i stedet tager den alvorligt, så falder sindet i søvn og drømmer om en verden adskilt fra Gud, og identificere sig med et illusorisk selv(egoet). Jeg tror nok der er en beretning i Biblen om, at da Adam syndede faldt han i en dyb søvn, hvilket måske kan sidestilles med at sindet faldt i søvn, da sindet tog ideen om adskillelse alvorligt(EKIM bruger begrebet adskillelse og ikke synd, og adskillelse er ikke virkeligt ifølge EKIM, og virkeliggørelsen af adskillelse ville være en synd, og ja, det er også en form for kædereaktion, eller en form for lov, altså, at efter synd vil der være en oplevelse af skyld, og deraf kommer der så frygt).
Før i tiden havde jeg ikke modet til at sætte spørgsmålstegn ved mine overbevisninger og min tro, men nu vrimler det med spørgsmål, og for mig giver meget af det som står i Biblen egentligt ikke rigtig nogen mening, og de forklaringer som Biblen kommer med omkring Gud og verden, ja, de hænger ikke rigtig sammen med den overbevisning jeg efterhånden har fået omkring Gud, og ja, omkring hvad der er virkeligt og sandt, og hvad der ikke er virkeligt og sandt.
Jeg har det sådan, at hvis Gud er fuldkommen, evig og alviden, så ville det være meget underligt hvis Gud stod bag en fysisk verden af dualitet, og at Han skulle have skabt mig som et dualistisk væsen i en krop. Jeg tror det er meget vigtigt, at vi lærer at tænke abstrakt, for ellers er det meget svært at forstå, ja, umuligt at forstå, acceptere og erkende det formløse, sindet, ånd.
Intellektuelt forstår jeg godt at det ikke kan lade sig gøre, at tid og rum kan have sit udspring fra det evige, men rent følelsesmæssigt er der stadig en masse blokeringer, som gør at jeg flygter fra at give helt slip på mine falske overbevisninger om mig selv og verden.
Jeg tror at Jesus kom ind i vores verden, som bevidstheden om Gud, og at han viste os at synd, skyld og frygt ikke er virkeligt, men blot en tåbelig ide vi knytter os til i vores eget sind. Jesus forenede sig med Guds Sind, og kunne derfor ikke lide, selvom Biblen meget gerne ville have ham til at lide og dø. Som jeg ser det, så kan et skyldfrit sind ikke lide, og skyld kommer sig altid af, at vores sind tror det i virkeligheden har kunnet adskille sig fra Gud.
Kære Manjana, det er meget meget abstrakt det budskab som Jesus formidlede til vores verden, og selvom jeg efterhånden har fået en meget dyb forståelse af dette budskab, så er det ofte lidt svært at formidle det videre på en måde, så det kan fremtræde som noget konkret vi kan forholde os til og acceptere.
Men du er også inde på noget i dit indlæg omkring, at kunne se de dybder budskabet rummer, og det tror jeg også er vejen til forståelsen og erkendelsen af det som budskabet indeholder.
Jeg tror at Jesus kom til verden for at vise os, at synd(adskillelse) ikke er virkeligt, og det gjorde han igennem sin accept af sin sande identitet som Kristus. Han vidnede om kærligheden, og trandcenderede alt det som blokerede for kærligheden i hans eget sind, så kærligheden frit kunne formidle sig igennem hans sind, og ud til alle hans kære brødre og søstre, så vi kunne komme i kontakt med kærligheden i vore hjerter. Ja, han tog døden på sig, og han tog også egoet på sig, men kun for at vise at hverken døden eller egoet er virkeligt, og at hverken døden eller egoet kan påvirke Sandheden. Han viste os, at vores lidelse, skyld, smerte, vrede, had og frygt, kun er forårsaget af vores fornægtelse af vores sande identitet som ånd.
Frelse er at give slip på det falske i ens sind(egoet), og tilgive alt, og derigennem helbrede den skyldfølelse som illusionen om adskillelse(synd) har bragt med sig.
Hvis Jesu budskab i hans korsfæstelse, og ja, i det hele taget hans tilstedeværelse her i vores verden, blev fortolket af Helligånden, så ville der have stået noget helt andet i Biblen. Meget af det som står i Biblen, er ikke i overenstemmelse med en alvidende og kærlig Gud, men snare om en uvidende og barnlig gud, som lader sin egen uansvarlighed gå udover hans skabninger, og ja, ikke mindst hans elskede Søn.
Jeg prøver at sætte tingene i perspektiv, og nogen gange så kan det måske godt virke som en trussel på det trossystem som Biblen bygger på.
En alviden Gud måtte også vide hvilke konsekvenser det ville have, at skabe dualitet(paradisets have med det berømte træ). Og hvis det nu virkeligt kunne lade sig gøre, at noget Gud har skabt, skulle kunne adskille sig fra Ham, og ja, synde, så giver det ikke nogen mening, at Soning/forsoning ville kræve tid, ja, medmindre Gud lige skulle bruge lidt tid til at tænke over en plan, som kunne rette op på noget Han selv var ansvarlig for.
Og ja, hvorfor i første omgang skabe en fysisk verden, hvis Gud er fuldkommen og alt Gud skaber er fuldkomment som Han Selv?
Jeg tror at Jesus kom for at vise os, at den adskillelse eller synd vi tror der er blevet begået, i virkeligheden blev Sonet i det samme øjeblik den opstod i vores sind, og at vi blot skal acceptere denne Soning som Jesus gjorde. I tiden kan det godt se ud som om, at Soningen tager enormt lang tid, men i evigheden giver tid ingen mening. Jesus kan ses som den del af vores sind, hvor Soningen er accepteret, og hvor adskillelse eller synd ikke ses som virkeligt, og i denne del af sindet er der ingen frygt, men kun fred, tilgivelse og kærlighed.
Lidelse og død hører op, når det er at årsagen til lidelse og død erkendes som falsk, og årsagen(ideen om adskillelse, synd), ligger dybt fortrængt i vores sind. Og hvis vi er villige til at give Jesus/Helligånden ansvaret for at dømme og fortolke, og vi så blot konsentrere os om at praktisere tilgivelse, så tillader vi også Jesus/Helligånden at helbrede vores sind, og frigøre os fra vores ego, og ja, frigøre os fra illusionen om lidelse og død.
Og jo, der står mange smukke ting i Biblen, men det er meget et spørgsmål om at kunne skelne imellem, hvad der kommer fra menneskets ego, og hvad der kommer fra ånden.
Jesus er et eksempel på, hvordan et menneske handler og agere i denne verden, når egoet er trandcenderet og ideen om adskillelse(synd) er blevet fuldkommen tilgivet. Hans udgangspunkt var altid hans sande Selv(Kristus), og der hvilede han sikkert i bevidstheden om Guds fuldkomne og upåvirkelige Kærlighed. Tilgivelse er det redskab som er givet sindet, så sindet igen kan vågne op, og se sig selv som det i evigheden altid har været, ånd.
Det sande spirituelle budskab er altid, at det vi praktisere overfor mennesker, verden, omgivelser osv, vil også være det vi selv modtager. Handlingen sker altid på sindets-plan, altså på tankeplanet, og derfor er det en god ide, at bevidstgøre det plan som meget ofte er ubevidst for mennesket.
Sorry, men nu blev det vist også en meget langt indlæg jeg fik skrevet her. Jeg har det med at lade mig rive lidt med, når det er jeg sidder her og skriver.
Fjing fjong, og lad det blot være sådan, ik...
Og tak fordi du deler dine smukke tanker med mig, kære Manjana.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
