|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Manjana
Emne: Re: Thomasevangeliet
|
Hej Jan
Tak for dit smukke indlæg. Du har mange tanker, jeg kan forlig mig med. Har læst en del af dine indlæg på religion.dk, og jeg er meget enig med dig.
At være et med Jesus, er for mig ret nyt faktisk. Jeg har kendt Jesus hele mit liv uden undtagelse, men jeg er først nu, begyndt at kende ham, med stort K. Og det er i den grad en befriende følelse som indeholder min underskrift fra religion.dk: Kærlighed er størst af alt.
For det er kærligheden jo. Kærlighed mellem et ægtepar, kærligheden mellem mennesker i det hele taget, er jo svaret på alle problemer. Sætter egoismen nederst. Egoisme er en god ting, brugt på en positiv måde. Men bruger man egoismen kun for at drage fordel eller udnytte sine medmennesker, er den negativ ladet. Og gør ingen nytte overhovedet.
Så det du skriver her:
Jesus og andre åndelige mestre, bruger symboler som kan beskrive det abstrakte og formløse, så det er vi kan komme i kontakt med essesen af vores sande natur(ånd), og derigennem kan være formidlere af den kærlighed som bor i vore hjerter.
er i forhold til vore medmennesker så vigtigt. At vi lærer os selv at kende og elske os selv, kun via den vej, kan vi elske vore medmennesker.
Noget der har taget år for mig at forstå, da jeg aldrig førhen har elsket mig selv. Jesus siger det jo selv: Elsk dig selv og dermed din næste og Gud. Og jo viise ord i mine ører.
For at unde sine medmennesker det bedste, det man selv ønsker højt, uden at føle misundelse, må da være et stort skridt på ens livsvej. Og dermed føler jeg at i den forbindelse, elsker man sine medmennesker som sig selv. Eller skulle måske skrive, også i den forbindelse. 
Du skriver:
Hvis vi er stille i vore sind, så kan vi også lade Jesus handle igennem os, eller ja, lade kærligheden handle igennem os, og ikke mindst, så kan vi også skelne imellem sande tanker og falske tanker.
Det er så godt det her. Fordi det må jo netop være igennem ens egen dømmekraft og via Jesu ledetråd, at man skelner imellem skidt og kanel. Selvom det alligevel ikke al tid er lige nemt. Jeg tror virkelig at det er vigtig at man i disse stunder, lader stilheden være til stede og nøje gransker ens sind og hjerte. Og samtidig lader sig lede af Jesu kærlighed. Men det er ikke nemt altid at finde fodfæste.
Du skriver:
Manjana, jeg tror når først vi kommer i kontakt med essesen af hvem vi i sandheden er, så vil der også være en meget meget dyb forståelse for det vi møder her i vores verden, og det kan jo være lige fra det som vi læser i Biblen, og så de mennesker vi møder og de situationer vi kommer i.
Det tror jeg du har helt ret i. For kun via ens eget jeg, kan man forstå ens egen omverden. Finde den dybere forståelse i f.eks. de problematikker der omgiver en. Hvilket kan være en hjælp til at løse problemer, i ens eget univers.
At se bag om tingene, forstå dybder i budskaber man får igennem film, bøger osv, er en gave i mine øjne. Måske er der mange der kender det, men måske ikke tænker nærmere over det, eller taler om det. Hvilket jeg mener er synd. For ved disse dybder, eller forståelsen af samme kan vi lære meget af hinanden.
Du skriver:
Det budskab Jesus formidler er egentligt så ganske ganske enkelt, fordi sandheden er så ganske ganske enkel.
Gid det var så vel. Men desværre oplever jeg, at alt for mange mennesker er blinde, og lader sig føre af en eller flere blinde.
Min tro går også ud på, at mennesker, alle mennesker, skal have love at være. Skal have lov at udvikle sig og blomstre, som jeg efterhånden har skrevet utallige gange. Verden er en rigdom af mennesker. Og min personlige holdning er, at vi kunne lære så meget smukt af alverdens kulturer. Så længe vi kan moralsk stå inde for det vi lærer.
Ingen bør lade sig lede af andre end Gud/Jesus. Og vigtigt, deres hjerte, sind, og egen sunde fornuft.
Så hvordan finder mennesket sandheden i en verden, der er styret af magt, begær og penge. Samfundet er og bliver mere og mere stresset. Hvor ofte stopper vi mennesker op og grunder dybt, tænker over vores liv, og hvor det hele fører hen.
Jeg tror nok at den globale opvarmning gør sit. Men alligevel. Hvor mange trækker på skulderen? Så for en del, tror jeg ikke sandheden er så ligetil. Men jeg tror til gengæld, at svaret er på vej ind i verden. Hvis vi tænker spirituelt. Men det er min private mening.
Du skriver:
For mange mennesker vil det være svært at acceptere Jesus, og ja, også at acceptere begrebet Gud, og derfor tror jeg det er vigtigt, at vi lærer at komme til en forståelse af, hvordan det er vores sind fortolker, dømmer, og ja, i det hele taget hvordan vores sind fungere med hensyn til forsvarsmekanismer(forvrængning, fortrængning, projektion osv), for at kunne forstå hvordan vi kan komme i kontakt med andre mennesker uden de går i forsvar, og dermed også blokere for kærligheden i deres eget indre.
Ja lige præcis. Og det bedste jeg tror vi alle kan gøre, er netop som du også skriver, at møde verden med åbent hjerte.
Kender du serien: Touch by an angel?
Det første afsnit jeg så, rørte mig så dybt. Og fik mig til at skive følgende indlæg på sol.dk:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1359840
Netop fordi jeg tror at det er sådan vi skal gøre. Starte hver især med os selv. Det vil være som ringe der breder sig i vandet.
Mener du med dette at:
Jeg tror det er det Jesus mente med, at vi skulle tage vores kors op, og så følge ham. Vi skulle se på den lidelse, frygt, skyld og smerte som vores identifikation med kroppen har været ledsaget af. Og ja, at vi lærer at tage det fulde ansvar for det vi tænker og føler, og kommer til en forståelse af os selv, på det plan hvor vores følelser og tanker har deres udspring fra(sindet).
Det er svaret på alle lidelser i verden? Fordi jeg har for nogen tid siden eftersøgt andre svar eller holdninger til, hvordan Gud kan skabe en verden, vel vidende om at plan B ville blive iværksat. Jesus på korset. Adam og Evas syndefald. Again skrev nemlig til mig engang, at Gud allerede inden verdens skabelse vidste, at Jesus ville være nødsaget til at udfri mennesket fra synd og død. Det står i Biblen, kan bare ikke finde det nu.
Kunne være interessant at høre din mening om dette. Også andres selvfølgelig. Jeg har virkelig tænkt meget over dette.
Du skriver:
Gudsrige er den Væren og tilstand som er eet, og som du også er inde på, så er den i vores eget indre, vi må blot huske den igen. Og det hjælper vores kære ven Jesus os med
Ja og Gudsriget er i alt og alting. Det tror jeg idag. Os selv, naturen osv.
Faktisk er det ufatteligt smukt.
Min personlige tro er i dag, at Jesus = Gud. Men også at man igennem englene/mestre kan hente hjælp/guiding. Jeg tror fordi jeg ved at jeg hører og føler dybt. Jeg lærer via dem som jeg aldrig har lært før.
Mange kristne mener, at clairvoyance og kristendom ikke hører sammen, og mange vil være dybt dybt uenige med mig. Men Biblen fortæller flere steder, at engle bliver brugt som sendebud. Jeg tror på engle. Også fordi jeg har set, oplevet og hørt det jeg har. Og da det er kærlighed i et højere perspektiv jeg oplever, kan det kun komme et sted fra.
Oplevede jeg det som skummelt, var jeg stået af på stedet.
Men min tro på Jesus Kristus, vokser og vokser. Jeg tror ikke at man finder kærligheden eller Jesus et specifikt sted, eller i en specifik religion, hvorfor jeg aldrig kommer til at tilhøre en bestemt trosretning nogensinde mere. Men jeg elsker Gud/Jesus og finder ham eller og kærligheden hver eneste dag.
Det er min tro og mit liv nu.
Så jotak jeg har det rigtig godt nu. Har været igennem et strengt forår, grundet en dyb dyb depression. Men jeg forstår nu, at jeg måtte derned at vende, for at finde det ståsted jeg har nu. Og hvor jeg ved, at jeg fortsat skal udvikle mig ud fra.
Håber også at du har det godt Jan.
Ved indlægget er langt, men det har været en fornøjelse at dele disse tanker.
Mange hilsner
Manjana
|
|
|
|
