|
0
registrerede
166
gæster og
223
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: De dovne biskopper eller??
|
Hej igen..
"Jeg mener at gudehusene skal ud på det offentlige marked, de kan ikke allesammen bruges til spejderhytter og hvad angår højden så vil de være gode til at spille badminton i, men da de alle er bygget med tykke massive mure uden isolering, vil det være en bekostelig sag at varme op, isoleringen mod taget er sikkert heller ikke noget at skrive hjemom, men nogle opfindsomme sjæle vil nok kunne finde på noget kreativt, en af hagerne er dog at de gerne ligger midten af begravelsespladserne, så man får nok ikke lov at så radiser og græsplæner der lige de første mange år".
- Skulle jeg give et alvorligt bud på brugervenlige idéer, ville det formentlig blive noget i stil med Oles kulturhuse, men også kulturer ka' fryses ud i huse.
Idéen jeg fremmede stod selvsagt i ironisk kontrast til profitliderlige politikere og ejendomshandlere, hvor begge parter i bund og grund er ligeglade med andre end sig selv. Men som du ved, er der intet som gamle klostre og huse med bevaringsværdig kulturhistorie der ka' få pengemænd op af hullerne, det har noget at gøre med dollars, euro og yen, ikke med kultur.
Der korte og lange er jo, at solgte kirkebygninger aldrig vil blive et samlingssted for mennesker uden rentabilitet, at man fra alene politisk side slet ingen interesse har i kulturtraditioner uden omsætningsværdi. M.a.o. ville staten aldrig overtage økonomiske forpligtelser for bevaringsværdige bygninger, men sælge dem på det private marked og gerne til udenlandske investorer.
Her kan vi så spørge, hvad det er for historier vi finder bevaringsværdige? Præcis her kommer vi så i klinch med de religiøse troende, som er så flertydig en gruppe at de aldrig indbyrdes kan blive enige om værdiforholdet i trosbekendelser de hver især værdsætter. Her kan de dog stå sammen, men det skyldes jo frygten for at den ene histories diskvalifikation vil betyde diskvalifikation af deres egen. Deres historie tillægger de jo kvalitet alene fordi de tror, m.a.o. er det at tiltro en historie noget sandt, en sandhed i sig selv. Sådan ser imidlertid langt fra alle mennesker på sagen!
Det sjove er vel, at mange af de historier vi knytter til en forhistorie, tit viser sig at være ret anderledes end historier en forhistorisk samtid knyttede sig til. Vi er m.a.o. ret dygtige til at præsentere de historier for hinanden, som vi på forhånd ved at nogen omkring os kan genkende sig selv i, og derfor vil kunne understøtte og viderebringe. Samtidig er mangt og meget historisk arvegods bygget på mundtlige overleveringer der meget vel kan have deres rødder i fri fantasi. Kristne troende i nutiden vil fx. ikke så gerne overtage medansvaret for det blodbad tidligere mennesker omkring samme tro havde et ansvar for, mens de vældig gerne vil overtage historier de selv synes giver lidt status blandt nutidens troende. Man vælger og vrager simpelthen i de historier der har størst popularitet. Men det betyder altså, at vi meget vel kunne kigge på historier der ikke er så nuttede, og rive disse himmelråbende statusværker ned, alene fordi de markerer det enkelte menneskes underdanighed og skyldighed i en historie, kun troende selv identificerer sig med. Og da de åbenbart udgør så fatal lille en gruppe at netop biskopper fint ku' erstatte præster, tja...;)
mvh
Simon
|
|
|
|
