0
registrerede
428
gæster og
34
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: HELLIGÅNDEN
|
Som sædvanlig fører Hanskrist sig frem med en nærmest uendelig strøm af ord - godt spækket med besværlige fremmedord - dog denne gang uden de mange skældsord - men i en tone, der på mig virker både selvsikker og "bedrevidende" - belærende - ikke just egnet til at inspirere
Jeg er af den overbevisning, at hvis man ikke kan udtrykke sig enkelt og klart - på almindeligt dansk - så er det afsenderen, der endnu ikke er rigtig afklaret om sit budskab.
Og jeg tror på, at hvis dialoger/debatter her på Trosfrihed.dk mere går på at inspirere hinanden end på at nedgøre hinanden, så vil det hele være meget mere frugtbart.
"Det er mig, der har ret! - du har uret!", det bliver meget hurtigt en gold snak, synes jeg - ikke just præget af Helligåndens nærvær
Vestkirken er hyperkritisk og på vagt overfor at Jesu sande menneskelighed ikke svækkes eller forurenes - skriver Hanskrist - blandt en forfærdelig meget andet - herunder også en masse ikke begrundede nedgørende påstande om idéer, som samme Hanskrist ikke tilslutter sig.
Den ortodoks kristne engelske biskop Kallistos Ware skriver (om filioque):
I det latinske Vesten hævder man normalt, at Helligånden udgår "fra Faderen og Sønnen", og ordet filioque ("fra Sønnen") er blevet føjet til den romersk katolske version af Trosbekendelsen. Ortodoksien er af den opfattelse, at filioque er en uautoriseret tilføjelse, for den blev indføjet i Trosbekendelsen uden Østkirkens godkendelse. Vi anser endvidere læren om "den dobbelte udgang", som den kaldes, for at være teologisk upræcis pg åndeligt skadelig. Ifølge de græske Fædre fra det fjerde århundrede, som Den Ortodokse Kirke også i dag støtter sig til, er Faderen den eneste kilde og grundlaget for guddommelig enhed. Hvis man også gør Sønnen til kilde, på linie med Faderen eller i kombination med Ham, risikerer man en sammenblanding af personernes disinktive karakteristika. (Den dobbelte udgang: Frelse eller evig fortabelse).
Hvis Hanskrist kunne udtrykke sig lige så enkelt og klart om sin tilslutning til filioque, ville det være muligt at se de to idéer overfor hinanden
M.v.h. Arne.
|
|
|
|