|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
510
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Jeg fik et spørgsmål på facebook.
|
Kære Arne og Hanskrist.
Jeg tror godt jeg forstår Hanskrist.
Jesus sagde, jeg er sandheden, vejen og livet.
Jesus er en mand som symbolsk peger på Kristus i os. Som jeg forstår Hanskrist, så er "Kristus i os" lyset som fylder vores liv med mening og værdi. Ikke blot et begreb som intellektuelt tillægges en mening og værdi, men noget levende som fylder os med liv og glæde. Noget som ER, ikke noget som vi gør det til, men noget som altid ER.
Som jeg oplever det, så tænker mennesket ofte meget konkret, men lyset i vores indre er abstrakt. Lyset kan så fremtræde som symboler i vores sind som vi kan forstå og acceptere. Vi ser et billede som vækker en følelse af glæde og samhørighed. Vi kigger på naturen og føler vi er en del af noget større. Vi kigger ud i universet og føler der er noget som passer på os på vores vej, og vi oplever tryghed. Vi får en ide som inspirere os til at hjælpe dem som har brug for hjælp, og vi hjælper fordi vi kan mærke, at vi elsker vores brødre og søstre. Vi sidder i stilhed i kirken og mærker at Gud er i vores indre, og vi oplever os ubetinget elsket.
En mand sidder i fængslet og oplever pludselig han er fri. Han har åbnet hans hjerte i håbet om at Gud virkelig findes, og håbet rækker ud efter den frihed han så inderligt længes efter. Nu gør det ikke længere noget at det ser ud som om han sidder i et fængsel, for i hans indre er han fri. Han har altid været fri og fuldkommen uskyldig, men først nu hvor han konfronteres med det fængsel han selv har spærret sig inde i kan han se, at han har brug for hjælp. Hans længsel efter friheden åbner op for det ydmyge sind, og Gud tager imod hans længsel ved at vise han er fri i Kristus. Når han tager imod Kristus, så tager han imod ånden/lyset i hans indre som i sandheden er det han er. Han har altid været værdi til at føle sig fri og ubetinget elsket, men han har blot ladet sig vildlede af skøre ideer som ikke var sande. Alle de synder han troede han havde begået, de var blot hans mareridt som kun eksisterede som illusoriske billeder i hans sind. I Kristus og hos Gud er disse billeder/ideer om synd, skyld og frygt ikke sande eller virkelige. Når han ser Kristus, så ser han hans egen syndfrihed, og skyldens tunge lænker som holde ham fanget er nu erstattet af lyset´s kærlige omfavnelse.
I Kristus er der ingen forskelle. Ingen er mere eller mindre, alt er Helligt.
Jeg tror at Hanskrist giver udtryk for at vi fra vores indre kerne(det han kalder Kristus, hvor andre kalder det noget andet) altid vil føle os inspireret til at elske os selv og vores næste. Når vi er i kontakt med vores indre kerne, så er det den ubetingede kærlighed som lyser igennem vores sind, og vi oplever os så ikke adskilt fra verden, universet og andre mennesker, men oplever en forbundethed som gør at vi kun kan elske. Når vi føler os forbundet og ikke adskilt, så giver ideer om fjender, konflikt, krig, ja, egoet´s magtbegær ingen mening.
Det kan godt ske vi udadtil har en personlighed som adskiller sig fra andre personligheder, men grundværdierne som kommer til udtryk i de forskellige personligheder vil altid være de samme når de kommer fra vores kerne("Kristus"). Mozart, Einstein, Jesus, Buddha osv, de havde forskellige personligheder, forskellige "fag", forskellige kroppe osv, men der var noget som trådte igennem formen som mange mennesker kunne mærke kom fra et andet sted end den fysiske verden.
Symbolsk har der været mange mennesker som har hjulpet menneskeheden med at komme i kontakt med Guds Rige i vores indre. Ikke et Rige som en intellektuel forståelse af en masse begreber, men et Rige som opleves i ens hjerte. Noget så smukt og fantastisk at det ikke kan beskrives med ord. Ordene, begreberne, billederne og formen er symboler som er nyttige på vores vej, men må ikke forveksles med virkeligheden som de peger på. Jeg tror det er det Jesus mener med, jeg er sandheden, vejen og livet. Jeg peger på Kristus i jer, og følger i vejen som jeg har givet jer, så finder i sandheden i jeres indre. Vejen er ikke ordet, men den ånd som bruger ordet som et symbol på det i forstår med hjertet. Jesus er livet i den forstand, at den kærlighed som Jesus udtrykte er Kilden til alt liv. Hvor der er liv er der ingen død, og selvom Jesus blev korsfæstet lever ånden videre, fordi den er evig og af Gud.
Lyset/Kærligheden/Sandheden kan ikke slås ihjel. Vi kan glemme vores oprindelse, men det ændre ikke på noget. Jesus husker os blot på at vi stadig er elsket og intet har at frygte. Hverken ideer om død, synd, skyld, uværdighed, utilstrækkelighed, vrede, had, konflikt, krig osv, eller de billeder vi ser komme og gå i vores sind kan slukke Lyset i vores sind.
Jeg håber jeg har forstået blot en lille smule korrekt, Hanskrist. 
Kærligst Jan.
|
|
|
|
